For to år siden fik Åsa Karlsson en tegning over et orangeri i julegave. Med genanvendte materialer og gamle vinduer har de skabt et glashus, som ser ud, som om det har stået der i hundredvis af år. Til vinterens festligheder fyldes orangeriet med levende lys for at byde alle gæster velkommen, og I er særligt inviteret.
INTRO: HAVEFOLKET, TEKST & FOTO: ÅSA KARLSSON, @FRODIGTOCHJORDIGT
For to år siden begyndte vi at planlægge at bygge et orangeri. Havens bagside havde længe været ubrugt og kedelig, men nu kunne jeg forestille mig et smukt glashus dér. Min mand er arkitekt, og en jul fik jeg en fin tegning over et glashus i julegave. Som sagt, så gjort. Byggeansøgning blev sendt afsted, og nu begyndte en jagt på gamle vinduer og døre. Den gamle fløjdør fandt vi på en gammel ødegård, hvor ingen havde boet i 50 år; den skulle med hjem. I et års tid er aftenerne blevet brugt på at skrabe og male gamle vinduer, et lidt kedeligt arbejde, men resultatet er blevet godt. Mange af vinduernes ruder var desuden i stykker. Dem har vi renoveret med gammelt glas. Det har været en lang proces, og jeg har lært meget om renovering af vinduer. Teglene kommer fra Malmøs genbrug, de er fra 1870. Til at hjælpe med byggeriet af orangeriet har jeg haft både murere, blikkenslagere og en snedker. De har gjort et fantastisk stykke arbejde.
I det kolde orangeri sidder vi pakket ind i uldtæpper og drikker varm gløgg til jul. Jul handler for mig om smage og dufte. Duften af gløgg, kanel og peberkage gør mig lykkelig.
Du kan se meget mere fra Åsas have på instagramprofilen @frodigtochjordigt.
Hvor er det smukt. Selv om arbejdet har været stort med de gamle vinduer, er det arbejdet værd. Sikke en perle i har skabt. Hvem ville ikke gerne være gæst i det smukke orangeri.
Rigtig glædelig jul og godt nytår, i orangeriet.
Kærlig hilsen Anette
Hej Åsa
Meget smukke billeder! Jeg savner dog billeder hvor man får fornemmelse af selve glashuset og fokuserer på bygningsværket som overskriften og det første af teksten lægger op til. Man aner en smuk bygning som jeg ville elske at se mere af.
Glædelig jul
Gitte
Elsker sådanne timer lige i skumringen , hvor lys og lyskæder virkelig skaber en magisk stemning. Skønt drivhus, ville gerne have sådant et i julegave 🙂
sikke en julegave at få. og hvor må det være dejligt at kunne sidde i skumringen med en kop etellerandet lækkert.
hilsner Gunvor