Nogle anlægger højbede i haven, andre må nøjes med krukker og kummer på altanen. Men hvad, hvis du fik mulighed for at anlægge en køkkenhave på noget, der ligner en halv fodboldbane? Kom med til Schæffergården i Gentofte, og se det ske.

TEKST & FOTO: HENRIK

Det er igen oppe i tiden at dyrke grøntsager til eget forbrug, sådan som man gjorde i stor stil for et par generationer siden. Nogle går hele vejen og forsøger at blive selvforsynende, andre nøjes med nogle tomater på altanen. Hvorfor dette skifte, når vi netop nu om dage kan få frugt og grønt fra hele verden hele året? Måske netop derfor. Mange sætter spørgsmålstegn ved den måde at være forbruger på og vil måske gøre sig mere uafhængige af supermarkedernes grøntafdelinger. Men for mange er der nok også en mere jordnær forklaring; vi er simpelthen nysgerrige efter at vide, hvordan man får ting til at gro og er optagede af magien i at høste mad, man selv har produceret. Så der er ingen tvivl om, at køkkenhaven er tilbage i stor stil, og den, vi skal besøge nu, er netop stor – og ganske ny.

Vi er i Gentofte, ikke langt fra Dyrehaven, som mange kender fra festlige sommedage på Bakken, men Dyrehaven var oprindelig en skov indrettet til kongelige jagter. Det elegante landsted Schæffergården var tænkt som et jagtslot til kongen, men kom aldrig til at fungere som sådan. I dag er det hotel og konferencecenter og huser også en dejlig restaurant. Før i tiden havde stedet sin egen køkkenhave, som leverede grønt til den store husholdning, men i mange år har der blot være smukke plæner rundt om bygningerne.

Manden her er Daniel Diago. Han kom med en god ide: Hvad med at genskabe den gamle køkkenhave og levere grønt til Schæffergården? Ideen blev taget godt imod, og 1.400 m2 køkkenhave er nu ved at blive skabt (eller genskabt) i Schæffergårdens park. Det var her den gamle køkkenhave lå på en solåben plads, men i ly af træer og parkens smukke allé. Daniel kommer fra Cuba, og her har mange familier sit eget lille jordstykke, som bliver dyrket meget intensivt. Man høster et stort udbytte på et ganske lille areal, som er relativt nemt at passe, ikke mindst fordi ukrudtstrykket holdes nede ved den intensive brug – der er simpelthen ikke plads.

Man kan næste ikke ønske sig smukkere omgivelser til en køkkenhave. De høje slanke bøgetræer giver dejligt læ, men vil også på sigt give et godt tilskud til gødning af jorden i køkkenhaven. Det er tanken, at haven skal have en økologisk certificering, og det forudsætter, at der ikke bruges hverken gift eller kunstgødning. Det gode ved en skovbundsmuld er, at den er næsten fri for ukrudt, og det er en god ting, når man ikke må sprøjte. Schæffergården leverer allerede sit biologiske affald til genbrug, og det kommer tilbage i form af kompost, men dagligt bidrages der også med 15 kg kaffegrums til køkkenhaven.

Bedene er anlagt af Daniel. Ved håndkraft – med en hakke. Anlæggelsen er det hårde arbejde ved en køkkenhave, siger han.  Herefter er det blot at vedligeholde, gøde og holde bedene dækket med planter. Der er ikke kørt jord væk eller tilført jord. Plænen er blot hakket op og lagt i sirlige rækker efter Eliott Colemans forbillede: standardbredde på rækkerne, så man lige kan skræve over dem, og med en afstand, så man lige netop kan gå ned imellem dem. Mellem bedene er lagt flis for at holde ukrudtet nede, og bedene har fået en gang økologisk gødning baseret på hønsemøg som kickstarter.

Afmærkningen her er næste etape, som efter planen kommer næste år. At anlægge det hele på en gang havde været for stor en mundfuld for én mand ved håndkraft i betragtning af det store ukrudtsmængde, der vil være første år med alle de hvilende frø i jorden. Den første etape vil formentlig give langt flere afgrøder, end Schæffergården selv kan aftage, så det er tanken, at der etableres en slags marked, så andre lokale producenter også vil kunne sælge deres varer her på stedet.

Bedene blev dækket med folie for at holde ukrudtet nede, så længe jorden var bar, og det kunne samtidig varme den lidt op her i foråret. Den forventede resultat udeblev dog fra flere af bedene pga. blæsten, men det er nu gået ganske fint alligevel.

Tunneldrivhuset har Daniel fået op at stå med venners hjælp, og det er allerede igang med med at producere kimplanter og salater her i april. Tunneldrivhuset krævede en lidt speciel konstruktion på grund af det faldende terræn, så det er hævet på nogle af siderne, så det tilpasser sig faldet.

Inde i drivhuset er der allerede en god varme. Som udenfor er det, vi ser, blot plænen, der er hakket op. Derfor ser her hurtigt ud som i bedet i øverste venstre hjørne: fuldt af ukrudt. Det er alle de ukrudtsfrø, der har ligget i jorden, som nu får lys og luft til at spire. Lige nu sættes der kun planter, som hurtigt omsættes, bl.a. forskellig slags salat. På den måde kan jorden gøres ren: ukrudtet fjernes, der sættes forspirede planter ganske tær (som det ses nederst i billedet), planterne dækker hurtigt jorden, de høstes efter nogle uger, jorden gøres klar igen, og det nye ukrudt fjernes. Med tiden vil der ikke være flere ukrudtsfrø i overfladen, og man slipper for det bøvl. Det vil i princippet være samme teknik udenfor, og det er altså prisen for ikke blot at have tilført steril jord udefra.

Der sås salat i lange baner. Det kan der høstes af allerede nu i det solrige forårsvejr, og den hurtige omsætning hjælper som sagt med at få renset bedene. Daniel sværger til biodynamiske frø – de er dyrere, men efter hans erfaring er spiringsprocenten næsten 99. Dermed er det ikke kun rigtigt at bruge dem, men ganske enkelt sund fornuft.

Vi vil følge tilblivelsen af køkkenhaven på Schæffergården året gennem sæsonen og håber, du kan få brugbare tips om, hvordan du kan omdanne din egen græsplæne til en frodig køkkenhave. Du kan læse mere om Schæffergården og køkkenhaven her.