Sommeren banker på havelågen, og foråret siger på gensyn. Maj har været en atypisk en af slagsen, kold, regnfuld med enkelte fantastiske dage. Her i haven er det blåregnen, der sammen med de store Allium ‘Purple Sensation’ markerer afslutningen.


TEKST & FOTO:  HENRIK ERIKSEN, DEN FRANSKE HAVE

De mange tulipaner har prydet haven siden påske, alt imens de nedklippede stauder og græsser diskret har sat nyt løv. Bøgehækkene har gendannet havens rum efter en kort periode med transparens. Sammen med tusinder af knopper på de tidlige roser melder sommeren sit indtog her i haven med de første blomster i ‘Mme Alfred Carrière’.

Bøgehækkene begynder at danne rum i haven, og slørende perspektiver opstår med kig fra skjulte dele af haven.

Projekterne i haven tager form. Først til det kedelige. Jeg må indrømme, at mit fine franske drivhus ikke kommer op i den oprindelig form. Placeringen i haven er simpelthen forkert. Det er for stort til det haverum, hvor jeg havde gjort klar, og desuden tegnede og byggede jeg det, inden vi købte vores hus og have her i Hørret. Det er blevet overflødigt. Pladsen i haverummet med junglestemningen skal omdannes til et loungeområde med bålplads omgivet af en minijungle med bambus, Gingko , bregner, magnolie og masser af frodige bladvækster. Jo, jo, billedet på nethinden står klart i sit omrids, men nu skal det omsættes til virkelighed.

Her stod mit franske ufærdige drivhus. Fliserne skal op igen, og hele arealet omlægges.

Jeg ser allerede et behov for at støbe flere siddepladser og en forhøjet bålplads, der også kan bruges som bord. Pinterest er min ven her. Jeg er begyndt at samle scrapbog til projektet. Hvornår kan det så påbegyndes – nok tidligst efter sommerferien. Nu er jeg startet med at adskille drivhusskelettet, og det er lagt på fjernlager. Det kan måske omdannes til et smalt aflangt vin/fersken/nektarin- og melondrivhus. Åh, der er ikke noget som fremtidige projekter, der blot venter i kulissen på det næste forår og naiv optimisme.

Projekt orangerifundament tager nu form i meget håndgribelig forstand. Jeg har gravet renden færdig til frostfri dybde og bæredygtigt underlag, som det hedder – med en staudespade naturligvis. Nu bygger jeg støbekassen, der skal fortsætte godt en meter højere op på det yderste sted, da vi har et vist niveauspring. Herefter venter nu blot otte m3 beton, behændigt blandet i den semiprofessionelle betonblander, som vi købte på udsalg for tre år siden. Hvem vidste lige, hvornår man kunne få brug for at blande beton i store mængder helt lokalt ?

Hverdag i haven; byggematerialer side om side med blomster og planter.

Orangeriet kommer til at ligge med udgang fra vores køkken ved den fjerneste husgavl, sådan ca. 60 meter fra vejen uden mulighed for tunge køretøjer ind på grunden. Til gengæld ligger de 13 ton støbemix ved indkørslen, og det skal blot lige trilles i mørtelbøren de 60 meter igennem haven – omkring 130 ture. Jeg har aflyst mit fitnessklubmedlemskab for resten af året.

Støbekassen under opbygning. Endnu mangler et stort antal afstivere af siderne.

Vi håber at være i mål med fundamentet inden sommerferien, og inden efteråret ligeledes med gulvet. De næste år frem må det fungere som terrasse, den mangler vi alligevel. Og en gang i fremtiden får vi også bygget selve orangeriet i sydfransk stil med slanke søjlemure og storsprossede vinduer i store rammer. Fuld højde på syv meter i kippen, og 30 m2. Sikke nogle sammenkomster vi skal have her under lysekronen med åbne døre en stille forårsaften.

Når nu vi taler om stille forårsaftener, hvornår har I så sidst tager billeder af jeres haver i den blå time? Jeg skal i hvert fald huske at tage kameraet frem; ikke det simple i telefonen, men spejlrefleksen, der kan indfange de intense næsten fluorescerende farver, som vores øjne dårligt afkoder.

Allium

Geum ‘Totally Tangerine’ og ‘Queen of Night’

Men de er fantastiske, især de mørke farver i violet, og fra den anden ende af skalaen de orange. De nærmest lyser selv og viser en anden side af haven end de skarpe sollysbilleder, hvor konturerne forsvinder, og haven bliver flad at se på.

Vilde iris fra Sydfrankrig

Jo, som rigtigt havemenneske går jeg på opdagelse i haven hele året med mit kamera, men de færreste billeder kommer på bloggen. Hvorfor, ved jeg egentlig ikke, måske fordi det kræver redigering, beskæring og skalering til bloggerformatet. Tekst skal der også til, relevant og fængende. Selv når jeg ikke at læse mange blogs for tiden, endsige skrive på min egen. Haven er min passion, og lige i disse måneder en intens en af slagsen. Så min opfordring gælder lidt modsatrettet: Grib kameraet, og lad os se jeres haver i den blå time – online på bloggen, på instagram, eller hvor I nu deler jeres passion.

Du kan altid se mere til Henrik på instagramprofilen @denfranskehave og læse med på hans haveblog: ‘Min Franske Have’. Skulle du få lyst til selv at besøge haven i Hørret, så holder ægteparret åben have lørdag den 24 august 2019 fra 11-17 .