MIN LILLE ÆBLELUND

Længst nede i haven ligger havens tredje rum – den lille æblelund. Hvis man altså kan kalde det for en lund; det består af tre æbletræer og et pæretræ. Men tilsammen skaber de det mest tydelige haverum, da det både har tag, vægge på alle sider og sit eget gulv – velkommen.

TEKST & FOTO: CHARLOTTA

Her i maj byder æbletræerne på de fineste blomster, man kan ønske sig. Træerne står i en gruppe, og trækronerne er klippede som et sammenhængende tag, hvor træernes grene når hinanden og skaber et hvælvet rum, som nu står med lyse, rosa skyer. Det er romantik på højeste niveau.

Dette sted har hele sommeren det skønneste skyggespil, og det er også her, jeg oftest står og arbejder med min projekter. Her er der blevet bundet midsommerkranse og plantet i utallige krukker, og det er her, man slår sig ned med noget godt at drikke på varme dage – eller på de dage, hvor man bare vil være sig selv. I en have elsker jeg steder, som man ikke opdager lige med det samme – steder, som på samme tid putter sig og overrasker.

Æblelunden afgrænses tydeligt i alle retninger af forskellige slags grønne vægge. Ligusterhækken mod naboerne er forstærket af en stedsegrøn vedbendvæg, da jeg ikke bryder mig om indkig. Mod resten af haven vokser en bambushæk og mod Douglas’ hjørne en formklippet liguster.

Drivhuset udgør den fjerde væg, og det er ganske fint at kunne kigge ind i det fra æblelunden. Og endnu bedre er det at se ud fra det. Bedene rundt om dette hjørne er vilde og får lov at leve deres eget liv. Her er der brombær, som slynger sig op over drivhustaget, og forglemmigej, vårkærminde, hindbær og bregner vokser frodigt sammen med bunddækkende vedbend. En spirea lyser hvidt i et hjørne, og vildvin tager over om efteråret.

Mit ene æbletræ har det rigtigt skidt og har et flot hul i stammen ligesom Pippi Langstrømpes sodavandstræ. Her voksede der tidligere en Rosa Helenae, som klatrede op i kronen, men den er væk. Det blev for sødt efter min smag, jeg er ganske striks med det blomstrede.

Gulvet består af rustikke marksten, hvilket gør det muligt at have det kæmpestore bord placeret under kronerne. Bordet af lærketræ er lavet af min mand og er den mest enkle model overhovedet.

I år er jeg lidt bagefter med mit havearbejde, men snart bliver der hængt lygter op i æbletræernes kroner, stolene tages frem, og krukker og kurve fyldes med blomster.

Når man tror, at jeg ikke er hjemme, er det i dette hjørne, jeg befinder mig – i min egen lille æblelund; men sig det ikke til nogen…

Pas på jer selv derude, nyd alt det smukke – og glem ikke at trække vejret.

Kram fra Charlotta