Vi er retur i Den Gamle Køkkenhave ved Schæffergården. En køkkenhave, som altså ikke er så gammel endda – faktisk kun nogle måneder. Her i juni er der godt gang i bedene, både i drivhuset og udenfor. Og haven har allerede vokseværk.


TEKST & FOTO:  HENRIK

Der er sket meget i køkkenhaven de sidste måneder. Vejret har været næsten ideelt med både varme og nedbør i passende mængder – måske lidt for varmt i drivhuset i perioder – men ellers rigtigt gunstigt for en ny have. Der er blevet høstet salat mange gange i drivhuset, og bedene på friland bugner.

 

Daniel Diago har haft travlt. De sidste bede er ved at være indtaget, og der er kommet nye afgrøder til, blandt andet gulerødder og squash. Der snittes salat løbende til køkkenet, og der sælges også poser med frisk salat “ved døren” hver lørdag. Og ikke nok med det: Et lokalt supermarked vil snart sælge havens grønt i deres butik.

 

Utroligt, at haven kan yde så meget. Men der bruges også masser af snusfornuft. Haven dyrkes jo økologisk, og en af strategierne mod ukrudtet er at holde jorden dækket med afgrøder så meget af tiden som muligt. En måde at gøre det på er, at skære salaten og lade den vokse frem igen. Det kræver nogle robuste salattyper, som kan tåle det, men på denne måde skal salaten ikke vokse frem fra et lille frø, men har et godt forspring mod ukrudt og utøj med et etableret rodnet. Det betyder, at der hver tredje uge høstes fra de samme planter – og det trick kan udføres op til ni gange. Men altså: det kræver robuste sorter og en godt gødet jord.

Der avles dog også de mere delikate typer. Velsmagende, men sprøde og sarte salater, som kokkene nyder godt af. Denne slags salat ser man ellers ikke i kommercielle køkkener, for de kan slet ikke klare høst, pakning og transport. Men de få meter fra have til køkken går fint.

 

 

På friland er der godt gang i bedene. Rækkerne er løbende taget i brug, og det er en strategi, man også kan bruge mod uønskede insekter. En af de typer salat, som Diego har sået, er særligt eftertragtet af skadedyr. Det har så den fordel, at lader man den vokse først, så kan de senere rækker af salat i bedene ved siden af få mere fred.

 

Som sagt gælder det om at undgå bar jord, så der sås tæt. Som rækkerne vokser til, høstes der, så der bliver færre rækker, og afstanden mellem planter øges. Jo større planterne bliver, jo større afstand. På den måde er jorden dækket, og ukrudtet har færre chancer for at etablere sig.

 

Er der planter, der går til, så der opstår huller i rækkerne, kan man evt. flytte nogle, så der bliver fyldt ud. Der bliver luget…men langt hen ad vejen ryger det først op, når bedene skal gøres klar til ny tilsåning. Faktisk opdagede Diego, at noget af det ukrudt, der havde fundet plads i nogle af bedene, faktisk er spiseligt. Det er også en måde at skille sig af med ukrudt på – at spise det.

 

De unge squashplanter vil snart vokse til. Måske bliver der sået bunddækkende grøngødning mellem rækkerne – for eksempel kløver.

 

Diego er begyndt at inddrage næste etape af køkkenhaven. Som i den øvrige del skabes bedene ved at vende græstørvene rundt. Men da bedene skal i brug allerede nu, gøres det omvendt: tørvene lægges op på gangene. I den første etape blev de lagt på bedene, som herefter fik lov at formulde vinteren igennem. Men her vil bedene som sagt komme i brug med det samme, dog med et tilskud af kompost. Gentofte kommune omsætter grønt affald til kompost, og de har leveret en ladning varmkomposteret, skøn kompost. De nye rækker vil formentligt blive tilplantet med bærbuske, asparges og den slags, som kan klare sig selv og danne en “kant” på haven.

 

God næringsrig jord er jo forudsætningen for sunde og robuste planter, så i en del af parken har Diego gang i endnu et projekt: kompost og ormefarm. Her bag de store rhododendron har gartnerne lagt alle de blade, som er blevet fejet op fra de mange træer i parken gennem de sidste 50-60 år. Det betyder, at der nu ligger et lag på adskillige meter af mere eller mindre omsat plantemateriale, som bare venter på at indgå i lækker formuldet kompost. Hertil kommer et gedigent læs hestemøg fra rideskolen ved siden af. Haveguld.

 

Et snedigt system af pallerammer udgør nu en kompostfabrik med flere rum, hvor der bliver blandet en god cocktail af møg, blade og grønt, som rum for rum kan få lov at blive omsat til ny næring til køkkenhavens sultne planter. Det skal ende som et kredsløb, der skal gøre haven selvforsynende med kompost.

 

Men der skal også ekstra hjælp til for at få jorden løs og næringsrig: orme. De skal trives for at få omsat plantedelene, så derfor holder Diego øje med bestanden i komposten, og derfor vil han etablere en decideret ormefarm. Her er forholdene for ormene helt optimale, så de formerer sig og sikrer en god bestand af havehjælpere. Så der er sikret mad til både orme, planter og mennesker i lang tid fremover.

 

Vi vil følge tilblivelsen af køkkenhaven på Schæffergården gennem sæsonen og håber, du kan få brugbare tips om, hvordan du kan omdanne din egen græsplæne til en frodig køkkenhave. Du kan læse mere om Schæffergården og køkkenhaven her.