Marianne har skrevet med i en del af 2019. I dag runder hun året af med sit julekort, der forklarer lidt om, hvorfor I ikke har hørt fra hende de seneste måneder.


TEKST & FOTO: MARIANNE SELVIG

Kære havefolk

Det er ved at være længe siden, I har hørt fra mig og mit haveliv, og det er der flere grunde til. Mit elskede haveliv har ligget ret så stille i den seneste tid. Først strejkede min ene fod sidste sommer, fordi jeg valgte at gå rundt og lægge kantsten med træsko på. Så kom den tørreste sommer i mands minde, dén havde I nok også jeres hyr med. Men tørken fik mig til at overveje, hvordan mit fremtidige haveliv bedst kan udfolde sig. Det kan I følge med i på min blog, for nu skal I da høre den store havenyhed.

Ej, inden da skal I skal også lige høre det her: Tidligt dette år lå der et brev fra den boligforening, der ligger overfor på vores villavej. Heraf fremgik det, at der ville være byggeplads de næste tre år, da hele området skulle nedrives og genopbygges. Luk øjnene og lyt: Nej vel?

Hen over sommeren har jeg derfor boet i forskellige venners sommerhuse, oplevet deres haver og gjort mig mange tanker. Meget haveliv i min egen have er det ikke blevet til, kan I nok høre. Men mens jeg nu var afsted der ude på landet, brugte jeg tiden til at finkæmme områdernes udvalg af sommerhuse på naturgrunde, og sent i september gik jeg bjergtaget ind på den grund, som nu skal omgive vores ‘hus på landet’.

Hus er der selvfølgelig også, og det er fint, men haven! Ja, jeg har faktisk ikke selv fundet ord for det endnu. Det varer lidt, før jeg forstår min lykke. Det er som om mine ønsker og drømme er blevet hørt. Jeg er så taknemmelig. Selvfølgelig skal man også lære at læse mellem linjerne i sit liv, lære at forstå de tegn, der kommer til én. Det lader til, at det er lykkedes.

Sidste weekend var jeg oppe med endnu et bagagerumslæs af alt muligt, som skal ‘op på landet’, og så ville jeg også se, om jeg kunne finde noget pyntegrønt til dekorationerne her op til jul. Hvilken skatkiste, jeg stod med: Bagerst i haven myldrer det nemlig med kogler fra gran, fyr og lærk. Mos er der også nok af, her kan supermarkederne og plantecentrene godt gå hjem og sove vinterhi.

Jeg glæder mig som et lille barn til alt det, jeg skal lege deroppe. Farve med planter og sanke urter til salver, tonikum, brændevin og teer. Naturen bugner jo, og jeg skal til at være en rigtig hekse-bedstemor for vores barnebarn Karl. Allerede nu er jeg i gang med lange lister, hvor jeg planlægger, hvilke planter, der skal sløjfes i vores villahave, hvilke, der skal foræres eller byttes bort, og hvad der skal flyttes med derop.

Jeg glæder mig til at høre, hvad der sker med dig og dit haveliv, og hvad der gør dig glad i havehatten. Rigtig glædelig jul til dig og dine. Skriv, når du får lyst.

Varme, kærlige julekram fra
Marianne

@Stjernevrimmel