FRA SKROT TIL DRØMMEHAVE

Tag i dag med ind i haven hos en af årets nye haveskribenter. En have skabt af en væksthusgartner, fotograf og haveentusiast Morten Albek.

TEKST & FOTO: MORTEN ALBEK

Gartnerens Have ligger i det nordfynske lidt bakkede landskab. Helt ude på landet. Det hedder Gartnerens Have, fordi jeg, Morten Albek, er uddannet væksthusgartner. Selvom det er mere end 30 år siden, og jeg stort set altid har arbejdet som fotograf og ikke brugt uddannelsen til så meget, efter at et kamera tog over, er der stadig noget gartnerblod i årerne. Det får lov at flyde og komme haven til gavn. Nu er det bare som haveentusiast.

For fire år siden flyttede vi ind i vores lille hus på landet. En drøm om at bo helt derude, hvor der er masser af frisk luft, højt til loftet og udsigt til markerne, gik i opfyldelse. MEN. For der et lille men. Huset havde stort set ingen have efter at have været lejet ud nogle år. Tidligere var der stauder, roser og køkkenhave. Det var der dog ikke mange spor efter, da vi overtog en stor græsplæne, vildtvoksende krat og nogle væltede træer. 

Der var alligevel tre store plusser ved den 4500 kvm store grund. Udsigt over markerne, træer på begge sider af huset og en næsten bar have, der kunne danne grobund for noget helt nyt. Det eneste, det krævede, var lidt fantasi – og en del knofedt. Det blev så den tredje have, vi skulle bygge op fra bunden. Denne gang bliver vi boende, så vi kan glæde os over anstrengelserne i flere år frem.

Først og fremmest skulle der ryddes op. Der skulle fældes udgåede træer og et par stykker, der var i vejen. Vi holder meget af træer, så kun det nødvendige blev fjernet. En del af haven var fuldstændig ufremkommelig, efter at bambus og stedsegrønne buske og træer havde fået lov til at vokse frit i årevis og barrikadere for al indtrængen. Så ind med en motorsav – og så forfra med dele af beplantningen.

En del af græsset har fået lov at blive. Det danner grundlag for vores hyggefår. Ja, hyggefår. For de skal ikke spises, men bare klappes og se venlige ud. Og slå græs.

Den sydvendte have er anlagt med blomsterrige bede og mindre træer. Mod øst er der anlagt en havedam med koi karper. Lige op ad annekset, der fungerer som Ann-Lisbeths atelier og kunstskole og er bygget af genbrugsvinduer og med gulv af gamle mursten. Mod vest tager haven en helt anden form. Her har Morten bonsai, som er dyrket med passion i mere end 25 år, hvilket har afstedkommet produktionen af et par bøger. Men det er en anden snak.

Vi har ikke tegnet en egentlig plan for haven, men haft nogle ideer til opbygningen. De to hovedområder blev dog løseligt tegnet op, men også forandret lidt i processen. Tilpasset, når vi stod i haven, fordi oplevelsen af at være i haven er vigtigere, end hvordan den ser ud fra oven på en skitse.

Vi startede med den sydvendte have og haven til bonsai. Resten er opstået efterhånden, lidt ved knopskydning. Vi kan godt lide det lidt uplanlagte og tilfældige, der opstår undervejs. Det tilfører noget charme, selvom det også medfører, at der skal rettes til, klippes en hæl og en tå. Havedammen og atelieret/annekset er f.eks. opstået en sommer, da vi skulle rydde op i noget gammelt skrammel og havde et haveskur, der skulle renoveres. Vi stod med et område, vi ikke rigtigt havde en plan for, og så blev det til et af de bedste steder at opholde sig. Lidt efter en linie i en af mine yndlingsmusikeres tekst: “…hvor tilfældet råder som tilfældet vil.” Fra sangen Blåt blod til alle af C.V. Jørgensen. Et princip, der også får lov at få indflydelse på havens udvikling. Det vil jeg komme tilbage til senere.