I hele min opvækst, som hovedsageligt foregik på Nordlangeland, har jeg været betaget af planter og blomster. Min farmors landbohave med store kirsebærtræer, blomster til buketter, stauder, jordbær og vinranke i et lille drivhus var et dejligt fristed. Roserne i forhaven og fuchsia i hængende ampler lyste op hele sommeren, jordbærrene var ekstra søde – og store, og når spiræahækken blomstrede, summede bier og insekter.


TEKST & FOTO: MARIANNE B. ANDERSEN

Med studenterhuen i hånden blev næste stop København, hvor drømmen om at studere på Landbohøjskolen blev udskiftet med en langt mere praktisk uddannelse som gartneriteknikker. Inden mine to uforglemmelige højskoleår på Tølløse Slot, havde jeg glæden af at være gartner på en lille og gammeldags planteskole. Mester var optaget af at lære fra sig, og her blev jeg ”hørt” i de latinske navne på planter, som vi dyrkede. Produktionen var ikke så kompliceret, men vi skar lange træagtige stiklinger, som vi rodede i mistbænke, og når vi plantede de barrodede rosengrundstammer eller fyrretræer ud i marken, så blev de dyppet i mudder for at give rødderne de bedste muligheder for at vokse videre.

Meget er sket i planteskoleproduktionerne siden da. Fra 1997 har jeg haft fornøjelsen af at rådgive mange af de danske planteskoler i at dyrke planterne optimalt. Det stod ikke skrevet i karriereplanen, da jeg slæbte tunge klumpplanter i planteskolen i Smørum, men det er et utrolig spændende arbejde med mange udfordringer. Jeg er også så privilegeret at stifte bekendtskab med nye sorter og nye planter, når studieturen går til England eller til en stor fagmesse i Tyskland.

Fra 2008 har jeg også været fast skribent for brancheforeningen Danske Havecentre. De udgiver deres eget medlemsblad, hvor jeg bl.a. har fornøjelsen at lave virksomhedsportrætter. Det fører mig rundt i landet og ind i spændende personers liv med planter. Da de danske havecentre ønskede at få deres eget in-store magasin, som de kunne forære til kunderne, var jeg glad for at få lov til at være pennefører til de artikler, som foreningen ønskede at få lavet. HAVEGLÆDER har eksisteret i mere end 10 år og er i dag både et trykt magasin, hjemmeside, Facebook og Instagram.

Sammen med min mand Per og vores søn Alfred (12 år) bor jeg i Gislev på Fyn. Vi bor på en meget gammel gård, som siges at have tilhørt et nærtliggende gods. Huset er fra 1667, men er selvfølgelig løbende renoveret. Huset har bindingsværk og stråtag. Hele grunden omkring huset er på ca. 10.000 m2. En stor del af haven er relativt ny, mens der i den ældre del stadig står gamle æbletræer, og så er de fine lindetræer langs vejen nænsomt stynet, da de var blevet himmelhøje. Grunden ligger på en skråning, hvor der fra det højeste til det laveste punkt er omkring 12 meters forskel. Huset er bygget ind i lerknolden, så facaden står med syltsten og bagsiden med stengærde for at holde bakken på plads.

Når man bor i så gammelt et hus, så gælder det om at have respekt for fortiden, og den tankegang flytter med ud i haven. Det går ikke at lave om på de rammer, som gården oprindeligt er anlagt i, men det betyder jo ikke, at man ikke godt kan lave plantninger, som glæder én.

Min mand og jeg har kendt hinanden i snart 20 år. På daværende tidspunkt havde Per boet her med sin tidligere familie helt tilbage fra 1987, hvor han løbende bl.a. har plantet hække for at opdele den store grund i mindre haverum. Den inddeling har haven stadig.

Pers interesse for have er stor. Han var dengang især meget interesseret i surbundsplanter, hvorfor der er en del spændende krydsninger i haven. I dag er hans interessefelt på mange forskellige plantearter udvidet. At dyrke køkkenhaven har Per altid haft styr på. At indrette køkkenhaven, så den også er køn at se på, synes han, er en dejlig proces.

Da vi mødte hinanden, syntes jeg, at haven mest handlede om træer og rododendron. Der var faktisk ikke roser i haven og kun ganske få stauder. Heldigvis var Per slet ikke ked af at få nye input – jeg havde rig mulighed for nænsomt at renovere og inddrage flere arealer, som vi i fællesskab kunne tilplante og evaluere på. Haven er derfor kraftigt udvidet, og ud fra devisen om, at man kan plante sig til en lettere have, er vi hele tiden i gang med at finde genveje, som både giver os haveglæde og gør havearbejdet lettere.

Vi deler begge glæden ved at kunne høste egne dyrkede frugter og grøntsager. Desuden fylder vi flittigt vaser med de mange blomster fra stauder, sommerblomster, roser og prydbuske, som haven er så rig på.

Mit bidrag til alle jer, der følger HAVEFOLKET, vil handle om at videregive den glæde, som jeg har ved planterne i min have. Det er mit ønske at kunne inspirere til at plante flere planter i de danske haver. Planter, som kan bidrage til større diversitet, planter, der kan hjælpe med at bruge overskydende vand, og planter, der kan gøre haveglæden endnu større.

Nogle af mine favoritter

  • Magnolie, som haven allerede havde, men som der sidenhen er kommet flere sorter af
  • Sydbøg, som vi fik plantet i den nyanlagte gårdhave i ca. 2002
  • Pæonbedene i ét af haverummene, som egentlig skulle have være rosenhave
  • Det lange rosenbed på bagsiden af huset med de mørkerøde buketroser
  • Alle blomsterløgene under lindetræerne ved vejen
  • Hosta i mange afskygninger, som klæder bedene, der vender mod nord
  • Den rødbladede hyld
  • Det lille brede kvædetræ, som jeg hvert år klipper alle vanris af
  • De fine småblomstrede roser, som vi har plantet ved egetræerne, som der også er en del af i haven
  • Det blandede græsbed nær terrassen, som vender mod øst
  • De mange kæmpejernurt, som vi slet ikke kan styre frøspredningen fra
  • Frugthaven, hvor både stikkelsbær, solbær, ribs, jostabær, brombær og blåbær gror

 

 

Læs mere fra Marianne på haveglæder.dk og følg hende endelig på instagramprofilen @haveglæder.