Jeg er gået i gang med årets første forspiring. På denne tid af året kribler det i fingrene for at komme i gang. Ofte så meget, at jeg er kommet i gang alt for tidligt. I år har jeg siddet på hænderne lidt længere, end jeg plejer at kunne.

TEKST & FOTO: BONNIE HALL

Jeg ved, at nogle har held med at forspire de tidlige ting endnu tidligere, fx. Claus Dalby, som allerede er godt i gang med såning af et hav af grøntsager. Mine forhold er ikke helt optimale. Det er for varmt inde og der er for lidt lys – og for koldt i drivhuset, da jeg prøver at begrænse mit forbrug af strøm derude. De fleste af de første ting, man kan forspire, kræver lidt undervarme til start. Det kan jeg godt give dem, men det er mere næste etape, der volder mig problemer. Efter spiringen vil de fleste ting nemlig helst have omkring 16-18 grader og så meget lys som muligt. Og det er her, det bliver svært for mig.

Jeg drømmer om et af de store forspiringssystemer, som både har store varmemåtter og godt gro-lys, men den investering bliver ikke i år. Jeg har derfor lavet mit eget lille genbrugsprojekt – brugt, hvad jeg allerede havde. Små drivhuse med undervarme og et par gro-pærer.

Når jeg kommer så langt, at de første tomater skal plantes ud i drivhusbedet, så er jeg bedre stillet. Jeg har nemlig foret det ene bed med styren og lagt varmekabler ned. Så når vi er et par måneder længere fremme, så er jeg med i feltet igen.

Når jeg forspirer, så har jeg aftalt med mig selv, at jeg ikke længere køber ny plast. De forspiringsprodukter, jeg allerede har i plast, er heldigvis af en så god kvalitet, at tingene kan holde i mange år, fx. de såbakker med låg, som jeg købte for to år siden. Jeg går ind for tanken om, at man prøver at finde eksisterende ting til formålet, før man køber nyt. Der er jo ingen grund til, at vi opfordrer firmaer til at producere mere plast, hvis vi allerede har noget, som kan bruges.

Jeg sår frø i en blanding af 60 pct. såjord, 20 pct. perlite og 20 pct. vermiculite. Perlite og vermiculite er mineraler, der er gode til at optage og afgive fugt. To helt afgørende ting for spiringen og udviklingen af de små rødder på de nye planter.

I første hold har jeg forspiret tomater, aubergine, snackpeber, hestebønner, lathyrus og basilikum.

Lathyrus kan reelt sås både efterår og forår, men man vinder ikke så meget ved at sætte dem i gang i efteråret. Forårsplanterne overhaler dem alligevel. Lathyrus kan klare en del kulde, så dem kan jeg sætte ud i drivhuset efter spiring. Tilsvarende med hestebønner, som er utroligt robuste og kan klare meget kulde – de kunne nok sættes direkte ude i drivhuet, men jeg skal så så lidt af dem, så pyt.

Aubergine, basilikum, rød peber og tomater skal tidligt i gang. Alt, hvad der er sået nu, optager ikke spirepladsen senere, når det store rykind kommer i næste måned. Og jeg er jo nødt til at være strategisk med den beskedne plads, jeg har til rådighed.

Og så er jeg i gang med et nyt byggeprojekt; en pergola på husets sydside.

Noget af det første, jeg plantede, efter at huset var blevet bygget, var en Wisteria brachibothys ‘Ikoyama Fuji” op ad husets sydside. Det er en type blåregn, der begynder at blomstre efter få år. Nogle Wisteria kan være mange år om at blive blomstermodne. Og jeg har da også andre, som ikke blomstrer endnu.

Det har hele tiden været meningen, at blåregnens grene skulle føres hen over begge vinduer, så den kunne kaste sine blomsterranker ned foran vinduerne. En blåregn er en vild krabat. Den skal holdes i ørene hele tiden for ikke at stikke af – ind under taget mv. Jeg har beskåret den flere gange i løbet af sæsonen for at holde den i stram snor, så den ikke blev for voldsom. Men den havde reelt for lidt plads.

Dels for at give blåregnen mere plads og dels for at skærme stuen for sommersolen fra syd, er jeg gået i gang med at bygge et pergolaudhæng ud fra sydsiden af huset.

Selve pergolaen males sort, så det matcher resten af huset og havens øvrige træværk – og som tag lægges et kraftigt rionet (8 mm). Det er så meningen, at man kommer til at gå under et tag af blåregn, når man går rundt om huset. Da jeg vil gerne have, at “taget” dækker hele stien, skal den være forholdsvis dyb. Jeg var derfor nødt til at montere to stolper i bedet, men det kom faktisk til at se fint nok ud.

Februar har indtil videre været våd. Efter et par dage med tørvejr tog jeg chancen og malede pergolaen. Jeg bruger en god kraftig oliemaling og plejer at slippe fint afsted med at male træ lidt for tidligt. Sidste trin er at lægge et kraftigt rionet på som tag. Det kommer om et par dage. Nu glæder mig til, at blåregnen blomstrer i maj.

Du kan se meget mere til Bonnies have på instagramprofilen @gardening_by_hall.