Få opskriften på en lækker bircher-grøn med bær, frugt og kerner. Endnu en opskrift fra bogen ‘Mit grønne morgenbord’ af Asta Just Schack.


TEKST & FOTO: ASTA JUST SCHACK

Bircher-grød med hindbær, passionsfrugt og græskarkerner

2 personer

10 minutter + 1 nat

Grød:

  • 2½ dl rismælk
  • 1 dl plantebaseret yoghurt
  • 1 spsk ahornsirup
  • 2 dl frosne hindbær
  • 2½ dl finvalsede havregryn
  • 2 spsk chiafrø
  • ½ dl solsikkekerner
  • 1 dl kokosflager

Topping:

  • 1 dl plantebaseret yoghurt
  • 2 passionsfrugter
  • 2 spsk kokosmel
  • 2 spsk græskarkerner
  • 1 dl frosne hindbær
  • 2 spsk hyldebærsaft eller anden bærsaft

Sådan gør du:

Kom mælk, yoghurt og sirup i en skål og pisk det sammen. Tilføj derefter de øvrige ingredienser til grøden. Rør rundt med en ske og læg film over skålen.

Stil grøden på køl til næste morgen.

Dagen efter tages grøden ud af køleskabet.

Tilføj mere yoghurt eller mælk, hvis den er for fast.

Fordel grøden i to skåle.

Kom yoghurt oven på grøden. Halver passionsfrugterne, skrab kødet ud og kom det på sammen med resten af dine toppings.

Nyd, mens grøden er kold.

Du kan finde mange flere plantebaserede morgenmadsopskrifter
i bogen ‘Mit grønne morgenbord – en plantebaseret start på dagen’
udgivet på Muusmann forlag.