Hvert år i starten af marts dækker jeg jorden med et 5-10 cm tykt lag jordforbedring. Før laget lægges, luges grundigt. Da mine bede generelt er tæt plantet med jorddækkende stauder – og fordi jeg bukker mig hver gang, jeg ser et stykke ukrudt på min vej, lugearbejdet meget begrænset.


TEKST & FOTO: BONNIE HALL

Jeg jorddækker af flere grunde. Først og fremmest fordi jeg gerne vil lette min tunge lerjord. Vi ligger samtidigt lidt fugtigt, så alt i alt bliver jorden virkelig god, hvis den lettes lidt. Et tykt lag jorddække hæmmer også ny ukrudt i at spire og komme op.

De sidste år har jeg brugt kommunens gratis kompost. Den giver ikke så meget på strukturen, så i år har jeg brugt et økologisk jordforbedringsmiddel, der er baseret på hestemøg. Haven dufter en lille smule landligt efter udlægning, men det går hurtigt væk. Sidst men ikke mindst, så elsker jeg det pæne og rene look, som en lag jorddække giver bedene. Det er ligesom forårsrengøring i bedene – og det er jeg vild med.

Hvis jeg møder spændende selvsåede planter på min vej, lægger jeg blot laget rundt om planten og ikke hen over. Det er ikke noget problem at køre laget hen over stauder mv., der stikker hovedet op af jorden. De skal nok komme op igen, men de små nye frøplanter er lidt mere skrøbelige, så derfor dækker jeg dem ikke.

Bede med jorddækning.

Sidste år tog jeg frø af en smuk mørk Helleborus. Det var ikke nogen kontrolleret parring, så jeg ved ikke, hvem den anden forældre er, men jeg elsker Helleborus, og jeg synes, det er spændende at se, hvad der kommer ud af det. Velvidende, at tilfældige frøplanter sjældent er super spændende.

De frø, jeg såede sidste år, er nu blevet til fine små frøplanter. Godt nok stadig meget små, men fine. For at give dem lidt ekstra kærlighed har jeg nu pottet dem op i en god pottemuld. Det er et langsigtet projekt at så Helleborus, men pyt. Det er dejligt at holde øje med dem og fantasere om, at det er nye smukke hybrider.

Helleborusbørn

Og nu vi taler om Helleborus, så har havens voksne Helleborus været tidligt på færde i år pga. den milde vinter. Og det er jo skønt. Ærgerligt, at man ikke kan træne dem til at holde hovedet lidt mere omvendt, men de er fine alligevel. Helleborus er jo også gode i bedene resten af året. Smuk, stedsegrøn vækst med en smuk bladform, der passer til det meste.

Mine bedste Helleborus,

Indtil videre har marts måned kun budt på få dage med solskin. Det har for det meste været vådt i vådt. Det har lagt låg på den største iver for at komme ud i haven og foretage sig så meget. Inde i drivhuset er der til gengæld dejligt, og min lille fersken i potte blomstrer flittigt.

Jeg har også brugt det dårlige vejr til at bygge en spirekasse med tilskudsvarme til mine nye spirede småplanter i drivhuset. Kassen er bygget af trærester. I bunden er lagt en 50 mm styrenplade for isolering med en varmemåtte ovenpå. Øverst er lagt et tyndt lag sand/grus. Varmemåtten kan justeres efter ønsket temperatur. Her står småplanterne lunt og godt. Indtil videre er der små tomater, rød peber og aubergine i spirekassen.

Nogle planter skal blive i vuggestuen/kuvøsen en rum tid – andre, fx Cosmos, ærter og lathyrus var der kun kort, hvorefter de kom over i børnehaven i modsatte side af drivhuset. Det er en dejlig tid med såning og prikling. Jeg elsker at prikle.

Børnehave i drivhus

Mine hestebønner, som blev sået i februar, er allerede store. De er rimelig kuldetolerante og skal plantes ud i slutningen af måneden (marts). Jeg har også sat gang i første hold ærter. Jeg elsker ærter. Som barn lå jeg engang i telt i en ærtemark – og det var det mest fantastiske. Jeg spiste ærter, morgen, middag og aften. I min skoletid var der et grønttorv lige over for mit klasselokale. Og i ærtesæsonen hentede jeg et kilo ærter derovre hver dag. Og ja, min mave er trænet og kan sagtens klare det.

Min store kærlighed til ærter betyder også, at den største del af min lille køkkenhave er afsat til ærter. Jeg forspirer ærter af forskellige sorter ad flere omgange fra nu og helt frem til Sankt Hans. Den tidligste sort, jeg har forspiret i år, er ‘Douce Provence’. Senere på sæsonen sår jeg ‘Norli’, ‘Magnum Bonum’, ‘Tale Telephone’ og ‘Senator’. Det er overvældende mange ærter, og jeg kunne fylde en hel kolonihavegrund mere, mindst. Og faktisk kan det være, at min bagbo låner mig en del af hans have til formålet. Så skal jeg bare lige have lavet en direkte låge herind.

Du kan se meget mere til Bonnies have på instagramprofilen @gardening_by_hall.