COTTAGEHAVER – OG DEM, DER LIGNER: EN SÆRLIG HARMONI

Fra Claus Dalbys bog Cottagehaver – og dem, der ligner… kan du her læse en reportage om en helt særlig have i Dorset: South Wood Farm.

TEKST & FOTO: CLAUS DALBY

Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg blev inviteret til at besøge og fotografere dette sted – South Wood Farm i Dorset. Det er en have med en helt særlig harmoni. Jeg havde set stedet i flere engelske havemagasiner og blev hver gang betaget af den sjæl og charme, som stedet udstråler.

Bygningerne kan dateres tilbage til 1200-tallet og var i århundreder en bondegård med malkekvæg. I 1993 skiftede stedet ejer, efter at dyreholdet var solgt. De nytilflyttede boede her godt og vel en halv snes år, inden et par fra London købte stedet i 2005 for at bruge det som weekendbolig. De nye ejere var faldet for bygningerne og omgivelserne, for nogen særlig have var der ikke.

Derfor kontaktede parret have- og landskabsarkitekt Arne Maynard, der er en af Englands mest agtede og respekterede designere, især når det handler om at skabe rammerne omkring historiske huse. Arne Maynards arbejde med ikke blot planter, men også træ, sten og jern er meget betagende. Han har en helhedsorienteret tilgang til design og forholder sig altid til det omkringliggende landskab og dets historie samt bygningerne, og så selvfølgelig til ejernes behov. Arkitektur, havehistorie og længe glemte traditionelle håndværk og teknikker går hånd i hånd i hans arbejder.

Hans stil er meget britisk, og man kan med god ret kalde den for diskret og med et engelsk ord: understated. Et opslag på Google på Arne Maynard garden design vil vise dette.

En af Arne Maynards store forcer er at tilknytte de rigtige mennesker. Det gælder ikke blot de mange og alsidige medarbejdere på hans tegnestue, men også håndværkere og gartnere. Head gardeners, der arbejder i de haver, Maynard har designet, er ofte nogle, han har skolet, og de er i deres helt egen liga.

Dette gælder for eksempel Will Smithson, en bekendt gennem Instagram, som bevirkede, at jeg blev inviteret til at besøge South Wood Farm. Will er utrolig passioneret, og når man taler med ham, skinner det tydeligt igennem, hvor stor respekt han har for Maynard og hans team. Will fortalte således, hvordan de forskellige gartnere fra Maynards haver mødes for at dele erfaringer og i det hele taget sparre med hinanden.

Da jeg for kort tid siden var i kontakt med Will for at få hjælp til nogle plantenavne, fortalte han, at han nu efter syv år tager afsked med South Wood Farm. Sammen med sin kone og børn flytter han til Toscana, hvor han skal være head gardener i en forholdsvis ny have, som Maynard også har tegnet.

Jeg glæder mig til at følge Wills videre færd på Instagram – @solegardener.

Herunder et yderligere udpluk af bogens mange illustrerende fotos fra haven:

En smal sti fører gennem vild og naturlig bevoksning frem til huset. Espalierede pæretræer markerer overgangen fra den vilde eng til den lidt mere kultiverede grushave.

Til døre, låger, søjler og havemøbler anvender Arne Maynard eg. Først og fremmest fordi træet er hårdt og har lang holdbarhed, og fordi det ældes med ynde og bliver gråligt.

Det at etablere, vedligeholde og passe en blomstereng er noget, englænderne om nogen er gode til

Som et modspil til den vilde blomstereng ligger køkkenhaven omgivet af den engelske ‘lawn’ – den plæne, der er så kendetegnende for netop England.

Der kommer ofte en del gæster, og Will sætter en ære i, at haven kan levere grøntsager året rundt. Kål er en vigtig afgrøde, men den lever som bekendt et farligt liv, fordi den helt sikkert bliver invaderet af laver fra juni til ind i sensommeren.

Gårdpladsen er nænsomt restaurerer, og mange af stenene er lagt om. Murene er også renoveret og flere steder bygget op på ny.

Det var de uspolerede rammer, ejerne forelskede sig i, da de første gang så stedet.

Også de gedigne borde er Arne Maynards værk. I samarbejde med snedkere har han tegnet og udviklet en del forskellige møbler, der blandt andet ses i mange af de haver, han har skabt.