Jeg kan ikke lade være. Når jeg får en ny idé til noget i haven, så kan jeg ikke vente med at komme i gang. Og jeg gør det som regel på forbudte tidspunkter. Laver noget om, fordi jeg har fået en idé.

TEKST & FOTO: BONNIE HALL

Den kloge proces er jo, at når man får en idé til et nyt bed, så venter man pænt det antal uger eller måneder, til det rette plante-flytte-dele-stauder-tidspunkt kommer. Her foregår plante-tetris på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter.

Fordelen for mit vedkommende er, at der sjældent er noget i min have, der er nået at blive rigtigt etableret, og derfor er lettere at flytte.

Denne gang fik jeg lyst til at lave to af mine bede om. Bedet ved terrassen og havedammen trængte til at blive strammet lidt op, både farvemæssigt og strukturmæssigt.

Bedet foran huset kunne egentligt godt gå med nogle mindre justeringer. I hvert fald lige til jeg fik endnu en god idè. Jeg ville stramme stilen op og sætte et spejlbassin i bedet. Altså blev det en større gennemgang af bedet, som jeg endte med stort set at tømme for planter.

Jeg har nu fået det lækreste spejlbassin i cortenstål. Det måler 60 x 120 cm. og passer perfekt i størrelsen til bedet.

Når jeg nu var gået i gang med en større gennemgang af bedet, kunne jeg ligeså godt fjerne de ting, som jeg var mindst glad for. Jeg er glad for græsser – og har flere forskellige typer i havens bede. Jeg havde fået rigeligt mange Briza media /hjertegræs og Stipa ‘Pony Tail’. Og måske var de også lidt for sjuskede til stilen i det nye bed. Derfor røg de også op.

Faktisk blev der fjernet en masse, som ikke skulle bruges igen. Heldigt for mig, at der var loppemarked i vores haveforening i den weekend. I år foregik det sådan, at folk lavede boder i deres egne indkørsler. Det var en fin anledning til at potte en masse stauder og lade dem komme videre til nye haver.

Og jeg fik plads. Plads til nye og spændende planter – og gammelkendte yndlinge. Jeg er vild med Saxifraga/porcelænsblomst og har ladet denne plante gå igen i hele bedet. Tilsvarende Helleborus og nogle stedsegrønne bregner.

Det er rart, at der stadig er struktur på bedet om vinteren. Jeg har valgt at lave en reel sti ind i bedet. Stien blev lavet af chaussesten, da jeg havde nogle, jeg kunne tage fra, da terrassen alligevel skulle lægges om (det var dog ikke meningen, at det skulle være lige nu). Jeg er vild med kombinationen af chaussesten og stedsegrønne planter som Saxifraga og Helleborus.

Det nye bed skal holdes i lilla-violette-bordeaux toner. Så kommer det til at matche det lille bed overfor. I en lille have fungerer det bedst, hvis alle bede klæder hinanden. Gentagelsen af udvalgte planter skal ligeledes tjene til at give ro for øjet og skabe sammenhæng.

 

Og så lige et smut i drivhuset

I drivhuset står tomaterne smukt på rad og række som gode soldater. Inspireret af Claus Dalby har jeg lavet nyt ophæng til planterne.

Det er lavet af stålstænger i henholdsvis 12 mm og 8 mm. Det er det bedste tomatophæng, jeg har haft til dato. Det fungerer så utroligt godt og ser struktureret ud. Jeg elsker, når der er orden i drivhuset, og denne løsning hjælper godt på vej.

 

Du kan se meget mere til Bonnies have på instagramprofilen @rum_i_haven (tidligere @gardening_by_hall)