Sommerblomster, er det ikke sådan et mormoragtigt levn fra fortiden? Det er der nok en eller anden, der tænker. Tidligere var det heller ikke noget, jeg gjorde noget ud af, men efterhånden har de vundet indpas i haven.


TEKST & FOTO: MORTEN ALBEK

Sommerblomster er som regel et-årige blomster, der sås inde i det tidlige forår, afhærdes i potter i mistbænk o.l. og så plantes ud. En del kan også sås direkte i jorden, når det er blevet varmere, men så kommer de naturligvis også senere.

Jeg har selv stor fonøjelse af at lege med frø, så og prikle og se resultatet berige haven lidt senere.

Sommerblomsterne er bare en ekstra dimension til det, der allerede er i haven. Men jeg vil ikke undvære dem, og det giver også rig mulighed for at skifte ud i sortimentet uden at skulle kassere allerede etablerede stauder og roser.

I år er der kommet en mindre solsikke til havens sommersortiment – og asters i en fin cremegul farve.

Næste år finder jeg nok på noget nyt, mens andet får lov at blive.

Haven er ikke anlagt Med henblik på at have bede med rene sommerblomster. Vi blander hele paletten for at skabe frodighed og for at undgå øde bede om vinteren. Derfor er der altid stedesgrønne buksbom eller andet, der også om vinteren gør, at haven ser beboet ud.

Sommerblomsterne puttes så ind imellem det eksistrende som et ekstra krydderi. 

Stolte kavalerer, skønhedsøje, tobaksplante, valmue, m.fl. er alle et- eller to-årige blomstrende planter, der beriger haven. Valmuerne sår sig selv, og det gør tobaksplanten tilsyneladende også. Jeg såede de første for tre år siden, og de smider frø og kommer fint igen året efter.

Hvor er insekterne?

Bekymrende er det imidlertid, at der næsten ingen insekter er. Vi har en have fyldt med blomster, lader træstammer og kvas ligge i vores lund og sprøjter aldrig. For to år siden var her tydeligt flere insekter, og dengang havde vi en økologisk landmand som nabo. Så overtog en konventionel industribonde markerne. De sprøjter på livet løs, har fældet gamle træer og ryddet levende hegn.

Om det er forklaringen, ved jeg ikke med videnskabelig evidens. Men det er slående, så tydeligt manglen på flyvende insekter er. Insekterne er stort set væk. Vi har haft glæden af enkelte myg, men ingen svirrefluer og ingen honningbier eller hvepse. Kun lidt humlebier, der har bygget reder under tagudhænget. De får lov at være i fred.

Naboen har fjernet en hel græseng – desværre med Roundup eller en lignenede metode – og erstattet det med en blomstereng. Sidstnævnte er – trods fremgangsmåden – enormt positivt. Blomsterngen står da også i fuldt flor lige nu. 

Men. Der er ikke et eneste insekt at se eller høre.

Der må være nogle politikere, der vågner op og engagerer sig i det her. Det er ødelæggende for vores natur og økosystem.

Vi gør vores lille indsats her. For øje og for sjæl. Og for naturens skyld. Men hvis alt sprøjtes ihjel omkring os, er det spørgsmålet, om det nytter ret meget. Det er de store håndtag, der skal skrues på, hvis udviklingen skal vendes.

 

 

Du kan se meget mere til Mortens haveunivers på gartnerens-have.dk eller instagram/gartnerenshave.