ANNONCE

mandag den 12. januar 2015

HAVEFOLKET I DENNE UGE

MAGASINET // UGE 3

Efter en stille start begyndte januarvejret at vise tænder henover weekenden. Stormen har haft godt fat i land og by, og mon ikke vi er en del, der har holdt os lune inden døre? 

Igen i denne uge loves der regn, men mon ikke der også kommer lidt opholdsvejr, så vi lige kan nå et smut ud i haven - om det så måske blot bliver til en halv times tid? Det håber vi, og hvis ikke er det jo godt, at vi kan dele haveglæden henover skærmen i ly for rusk og regn. 

Se med herunder, hvor vi fortæller lidt om, hvad du kan glæde dig til i ugen. 


I denne uge vil vi vise dig, hvordan du kan skabe en lille regnskovsinspireret dekoration i glas, lige til at stille i stuen og nyde på en plaskvåd januardag. For at blive i det eksotiske, har Karina også en særlig lille ting at vise frem. Hun har nemlig taget fat i en ganske speciel staude, der kan blive op til 9 meter høj.

Vi viser selvfølgelig også noget her fra vores velkendte nord. Blandt andet skal vi med omkring de danske villakvarter, hvor der bydes op til en lille snak om hække, og vi har haft fat i en skøn ny bog, som vi glæder os til at fortælle dig om.

Til sidst, men ikke mindst, vil vi i løbet af ugen også byde en helt ny deltager i vores havepanel hjerteligt velkommen!

Velkommen til en ny uge på HAVEFOLKET og ha' en rigtig dejlig uge.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE