ANNONCE

lørdag den 13. september 2014

KØDÆDERE FOR BARNLIGE SJÆLE

 GRØNT I BOLIGEN

Har du børn i huset kan du være forvisset om, at kødædende planter vil skabe glæde og begejstring - ihvertfald gør de det herhjemme hos os.  

TEKST & FOTO: KARINA






Min søn på 5 er ret begejstret for planter - hvor mon han har det fra? Faktisk kunne han i en alder af 2 sige buxus sempervirens - hvem mon har lært ham dette? En tur på planteskolen er en helt særlig begivenhed for ham, og da vi for nogen tid siden tog turen, faldt vi over de kødædende planter. Jeg har egentligt i længere tid tænkt, at han skulle have et par stykker, og da han så selv fik syn for sagen, røg de prompte ned i indkøbsvognen. Vi købte to til at starte med, og pasningen står han selv for. Går det godt kan det være at vi supplerer op, måske med en kandebærer, men denne gang blev det en fluetrompet og en Venus fluefanger, som kom med os hjem. 


kødædende planter
Fluetrompet, Sarracenia spp.
Fluetrompeten lokker insekterne til med en sødligt duftende nektar, som ligger i bunden af de mange tragte. De oprette tragte er på indersiden forsynet med en glat hinde, der virker som en glidebane på byttet. Når byttet først er røget ned i dødsfælden er der ikke nogen vej tilbage. Fluetrompeten skal have en hel del lys, både for at trives, og for at opnå det flotte, rødlige farvespil, som ses på de sjove låg på spidsen af tragterne. Planten tåler ikke at tørre ud og skal holdes fugtig, gerne med kalkfattigt vand.

Venus fluefanger, Dionaea muscipula
Ligesom fluetrompeten lokker Venus fluefanger også sit bytte til med en duft af sød nektar. På Venus fluefangeren sidder nektaren på indersiden af den drabelige bladfælde. Når insektet, i sin søgen efter nektar, bevæger sig gennem åbningen, registrerer planten at der er aktivitet via de spidse følepigge. Også Venus fluefanger skal have masser af lys og vand. Særligt skal man være opmærksom på, at temperaturen svarer til lysforholdene i vinterperioden, altså køligt, så planten kan få lov til at gå i dvale. Venus fluefanger er én af de meget sarte hvad angår kalket vand. De tåler det dårligt, så her skal regnvand tages i brug.

kødædende planter


Vi synes at de er ret skønne, de kødædende, og den mindstes begejstring er ikke til at skyde igennem. Prøv selv - måske, hvis du vil vække en lille gartner i dit barn eller barnebarn. 


Læs også 

SKØNNE OG SKÆVE PLANTER
Vi har været på besøg hos blomsterdesigneren og viser nogle af de skønne og skæve planter derstod på hylderne.


VÆLG STUEPLANTER EFTER DIT TEMPERAMENT
Her i vintersæsonen er det nu rart, at der er lidt grønt indenfor, mens vi venter på at vinteren går sin gang. Mange havefolk har det imidlertid lidt valent med stueplanter, som står og glor i et hjørne, fordi deres ejere har travlt udenfor. Derfor tager vi lige hurtigt "hvilket stueplantemenneske er du"-testen.
AMARYLLIS I GLAS
Pynt op med små amaryllis. Selvom du ikke selv driver dem frem, kan du nemt få amaryllis i glas. 

8 kommentarer:

  1. Jeg er så barnlig, at fluetrompeten også har en stærk tiltrækningskrafts på mig. Synes også planten er flot.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er s.. bare for dejlige :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Dejligt
      Tak
      Go' weekend :-)

      Slet
  3. Very exotic! I love it! They look great how you arranged them!
    All my best
    Elisabeth

    SvarSlet
  4. Hjælp min fluetrompet er ved at dø. Jeg passer og plejer den efter alle kunstens regler med lys og regnvand. Det gik galt da jeg klippede et par af de visnende trompeter af, nu er hele planten ved at dø, hvad skal jeg gøre.?

    Mvh Anikka

    SvarSlet

ANNONCE