Vi har haft gang i flere projekter i haven denne sommer, og ét af dem er endelig ved at være afsluttet. Se hvordan vi har forvandlet græs til stenmel.
TEKST & FOTO: LENE
Da vi for 3 år siden lavede de to store bede midt i græsplænen blev der helt naturligt dannet et T-kryds, hvor toppen dannes af et langt bed ind mod den ene nabo. Da jeg gerne vil have blomster, der vælder ud over kanterne og bløder de lige linjer op, synes jeg det er ret besværligt med en græssti, og utallige er de gange, hvor græsslåmaskinen (styret af min mand) har mejet det hele ned, hvis jeg da ikke lige har været der og har kunnet løfte blomsterne imens! Og i øvrigt synes jeg ikke det sjoveste havearbejde er at ordne kanter, selvom det ser så godt ud bagefter.
Vi havde læst lidt om, hvordan andre havde lavet stier af stenmel. Det anbefales at lave det samme forarbejde som når man skal lægge fliser, hvilket i den korte version betyder at der skal graves 20-30 cm græs/jord af. Problemet var bare, hvor vi skulle gøre af al den jord – vi har nemlig ikke brug for flere højbede! I øvrigt er manden på matriklen TRÆT af knoklearbejde, så det kunne jeg godt glemme! Det var udelukket at få en Bobcat til at klare det grove arbejde, da den ikke kan komme ind i haven. Så strandede det projekt – i første omgang.
KANTERNE
Min drøm var stadigvæk at få stenmel på stierne, og mens vi tænkte over tingene, satte vi kanterne op. Vi brugte smalle, høvlede terrassebrædder, der blot er sat fast med 30 cm lange rundjern, der er banket ned i jorden på hver sin side med ca. 1 meters mellemrum.
INSPIRATION FRA MORS
Efter et skønt besøg hos Tante Grøn på Mors i juni måned, stod det os helt klart hvordan vi skulle løse problemet. Vi fulgte nemlig hendes og syrenprinsens “opskrift”, så mens jeg var på havebesøg på Fyn en weekend i juli, skete der ting og sager derhjemme.
Græsset blev skrællet af, og efterfølgende kørt ind til naboen, der har en stor hønsegård og rigtigt mange høns. Disse kan splitte et græstørv til atomer på et øjeblik, og så er vi jo også medvirkende til at de æg vi får tilbage har den skønneste, mørkegule blomme.
Jorden blev derefter jævnet ud, så overfladen blev lige, og direkte oven på jorden lagde vi stenmel. Vi har i første omgang nok lagt et lag på 6-7 cm. Derefter blev der tromlet og revet og tromlet og revet, indtil det var jævnt og fast. Efter en god gang regn satte det sig endnu mere og er blevet meget fast at gå på. Efter et stykke tid opdagede vi nogle små, sneglede jordtoppe, og fandt ud af at det var regnorme. Jeg troede ikke de kunne grave sig igennem stenmelet. Det var dog nemt at feje væk med en stiv kost, og ellers bruger jeg løvriven til at fjerne visne blade etc. med. Alt i alt synes jeg det er en nem belægning at holde.
Brædderne overvejede vi at male sorte, så de matchede det øvrige sorte træværk, vi har i haven, men det gik vi bort fra. Når det regner kan det ikke undgås, at stenmelet sprøjter op på brædderne, og det ses tydeligere på sort end på det naturfarvede. Jeg glæder mig dog til at det får en slidt patina – forhåbentlig allerede til næste år.
AFSLUTNING MED PIGSTEN
Bemærkede også stierne hos Tanten på Mors i sommer. Tror det er en rigtig god belægning, som regnvandet kan trænge igennem og som nok også er nemmere at holde ukrudtsfri end feks fliser, hvor man skal ned og kratte i fugen. Men en anden fordel er, at den homogene, lyse overflade også reflekter en masse lys, som giver en god kontrast til de omliggende bede og får dem til at træde yderligere frem. Den største udfordring er nok overgangen – kanten. Her tror jeg du har valgt rigtigt godt med pigsten som "velkomstmåtte", for der er ligesom en tendens til at der dannes en lunke/lavning der hvor man træder "af og på" stenmelet.
Hej Henrik.
Ja, du har nok ret i at der vil komme lunker ud mod græskanten, hvis der ikke bliver lavet en kant, da stenmelet så vil skride ud på græsset.
Lunker? Æhhhh? Hv'erd?
Marianne, lunker er små fordybninger i en ellers plan overflade.
Det ser bare RIGTIG godt ud Lene – og jeg er straks blevet inspireret. 🙂 Så nu bliver det til endnu et af de øjeblikke derhjemme hvor manden min ser rigtig træt ud………:o)
Ja, Trine – det må være anstrengende at have sådan nogle koner som os. Min mand er også ofte MEGET træt af alle mine planer :).
Hvor er det dog forunderligt som vi havequinder er omgivet af skønne havemænd, udstyret med et lidt mat udtryk i øjnene i særlige situationer… fx: "Skat, jeg ønsker mig 400 m stenmelssti.." el. "Skat, kunne det ikke være vidunderligt med en havedam som den Monty Don lige har lavet…"
Den historie du fortæller, kunne lige så godt have foregået hos os. Denne sommer har vi lavet en sti med helt små ærtesten, manden får det matte udtryk i øjnene når kattene bruger den som kattebakke!! Derfor kunne stenmel være et alternativ, men hidtil har jeg kun hørt at der skulle graves rigtig meget af, stampes grus for til sidst at lægge stenmel…. (mand ser meget-meget træt ud…). Nu vil jeg vise ham denne version og det flotte resultat og så er jeg STENsikker på at han får tændt julelysene i øjnene og lægger resten af græsset om til stenmelsstier…. (eller måske han gør….!)
Tak for et inspirerende indlæg Lene. :o)
Jette, jeg synes du skal opfordre din mand til at melde sig ind i den nye forening – læs nedenunder – men FØRST, når han HAR lavet stenmelsstierne til dig :)))
Det er flot, Lene! Jeg forstår godt at I er glade for det. Det er et helt andet udtryk nu i forhold til da der var græs. Jeg kan også lide græs, men hver ting til sit sted:o) Du får nok lidt ukrudt som mælkebøtter op igennem da du ikke har lagt dug under stenmelet, men jeg tror at det er hurtigt klaret at fjerne dem og når du så pynter med et friskt lille lag holder det sig flot. Jeres pigstensbelægninger er bare så flotte.
Hej Lisbeth. Vi har heldigvis ikke set skyggen af en mælkebøtte endnu. Vi overvejede at lægge ukrudtsdug under, men blev frarådet det af Tante Grøn. Hun kender én der har gjort det, og nu er hele molevitten ved at "skride"! Jeg tror det kan skyldes kraftige regnskyl, hvor vandet ikke hurtigt nok trænger igennem ukrudtsdugen – og så sejler det hele rundt!
Jeg kan også godt lide græs, og vil ikke helt af med det 🙂
Hej Lene
Det må være en skøn fornemmelse at se på så flot et resultat! og mon ikke også manden i sit stille sind er glad for det – i hvert fald for at du har fået en flot sti!
Det vil være dejligt at følge årets gang på din sti for at se, hvordan den arter sig til forskellige årstider.
Jeg er af og til blevet overrasket (læs:skuffet) efter snevejr, storm mm, fordi et eller andet projekt, som havde kostet meget møje og besvær ikke længere var så nemt at holde eller pænt at se på.
Derfor er det dejligt, at I her på bloggen så gavmildt beretter om jeres tiltag og erfaringerne med dem.
God weekend.
Hanne
Det ser flot ud, jeg overvejer lige, om min mand skal have det trætte udtryk i øjnene 🙂 Desværre er det meget svært at få stenmel hos os, transporten til øen er for dyr, så det er ikke bare lige.
Kh Lisbeth
Tak til tante Grøn og Marianne for mere end et godt grin 🙂 jeg har vist de fine bede til Høneballemanden, han var ikke uinteresseret, så lad os nu se, måske vil han alligevel gerne være med i klubben for havehustru-ramte mænd alligevel.
øhh hvorfor er det jeres mand der er træt i øjnene??? lidt drilsk spørgsmål måske. hæhæ.
En flot gang du har fået lavet, stenmel er rigtig fint, men er det ikke liidt pebret?
havehilsner Gunvor
Godaften Lene.Det ser bare supergodt ud med stenmelen.Og jeg er vild med afslutningen med pigstenene.
Men tror heller ikke at jeg skal bede manden om mere lige nu.Han har bare været så flittig i haven det sidste halve år med at lave nye bede.God weekend Jette
Kære Lene.
Jeg havde nær fået morgenkaffen galt i halsen, da jeg tidligt imorges, så din stenmelsbelægning og pigstensmåtte. Det kan nok være, jeg spærrede de søvndrukne morgenglugger op på vid gab. Hold da helt efterårsferie, hvor ser det bare godt ud. Sikke en forvandling. Jeres have har fået et helt andet udtryk nu, hvor I har tryllet græs om til sten. RESPEKT:o)
Vi har nu haft stenmelsbelægning i 12 år og jeg har endnu aldrig set en mælkebøtte vokse op gennem stenmel. Vores erfaring er, at det eneste, der kan tage kampen op mod stenmel er padderokker. Disse fortidsuhyrer med de meterlange rødder kan snildt trænge op igennem stenmel. Så er man plaget af padderokker, skal der nok mere drastiske midler i brug.
I mine øjne, var det en klog beslutning ikke at male brædderne sorte. Den sorte farve ville sluge alt for meget af det dejlige lys, som stenmelen afgiver og sort er en meget markant farve, som ville tage fokus fra planterne. Så havde du ikke opnået den vævende og bløde overgang mellem blomsternes organiske vildskab og stiernes stramme stringens, som du så gerne ville have.
Jeg tror jeg vil prøve at stikke af til Fyn her i weekenden og se, om der så sker haveprojekt-mirakler mens jeg er væk.
Jeg kender nemlig også til trætte mandeøjne. Måske vores selvopofrende mænd, skulle danne en støttegruppe? Den kunne f.eks hedde " Havehustru-ramte mænd"? Jeg hører allerede rundkreds-samtalerne for mit indre øre: " Min kone vil have mig til at grave 20 rambler-roser ned. Jeg magter det ikke mere!" eller "Min kone bruger mere tid på haven end mig!"
Synes din mand er ved at blive et rigtigt havemandfolk, Lene. Ham kan du godt være stolt af. Han er bestemt ikke udenfor havepædagogisk rækkevidde, – ham kan du godt være bekendt at tage med i byen:o)
Ønsker alle en rigtig god weekend.
Stenmelsgrå og grønne knus
Muha hahahaha. Min mand er selvskrevent medlem af den støttegruppe, du taler om, Jytte. Og jeg tænker at Lenes mand og Syrenprinsen kunne være konsulenter, der kom med opløftende tips og tricks…. eller sådan noget. Korte oplæg (ikke snakke alt for meget) om "Fem måder at holde weekend på", "Fordele ved at bruge kroppen", "Glade koner giver glade mænd" og den slags…. Nå. Sikke mange idéer, sådan noget kan generere.
Dine kommentarer til Lenes stenmelsstier og pigstens-afslutninger er geniale. Ja, det er dine kommentarer jo altid! Nærværende, dybsindige, faktuelle og drømmende – på én gang!
Weekend-knus i grønt, stenfarvet og mauve!
Tak for din skønne kommentar, Jytte. Jeg tror vi skal opfordre vores mænd til at indkalde til stiftende generalforsamling i foreningen af hustru-ramte mænd. Sidegevinsten kunne måske gå hen og blive en større forståelse for, hvad der rører sig i vores "havebetændte" hjerner :)))
Kære Marianne og Lene.
Tusind tak for jeres søde ord. Jeg blev blævrende varm om hjertet, da jeg læste dem. Der er ikke noget så smukt som generøse mennesker, der under andre et rosende ord. Og nu vi er ved ros: Marianne, du er en af de bedste havefilosofiske og livskloge skribenter, jeg nogensinde er stødt på, så jeg sender al din søde ros retur til dig, for den er inderlig fortjent.
Husk: Mænd der bliver rost og belønnet med godbidder, kan dresseres til helt utrolige havepræstationer:o)
Luskede tips og billige tricks til ros:
"Hold da op, for nogle store flotte muskler du får, af at grave græsplæne op!"
" Du er simpelthen så sexet i have-arbejdstøj!"
"Du er ufattelig maskulin, når du knokler med spaden!"
"At se dig arbejde i haven, overbeviser mig om, at du forstår mine behov, og at du virkelig værdsætter at gøre mig glad!"
"Nu hvor du har gravet alle de gamle stauder op for mig, får jeg frigivet en masse energi, som jeg vil bruge på at forkæle dig!"
Og nu til godbidderne:
"Hvis du lige løfter de to tunge krukker ind til vinteropbevaring for mig, så får jeg både tid og overskud til at lave din livret iaften."
"Hvor er det godt, at du har hjulpet mig i haven idag. Nu får jeg tid til at lave din yndlingsdessert!"
Luskede og kvindelistige haveknus
Godt så, skønne grønne tante, der redde du lige resten af mit haveliv med de små fif. Må lige varme lidt op først på andre fronter, ellers bliver han jo helt forskrækket. 😉 SÅ: Af hjertet tak. Og husk, vi siger det ikke til nogen (at fru tante Grøn, fru Høneballe, Fru Elmbjerg, fru Gunvor, fru Møntegård -ja og måske mange flere???) kommer med listige kvindeluskede (kælne) tricks og tricks her i kommentarfelterne.
Og et meget rørt tak for de roser, du netop fik overrakt der, søde grønne havetante-veninde! De smykker nu mit hjerte og kan tages frem i stunder, hvor jeg tvivler (på alt).
Kære Marianne.
Mon ikke vi alle kender til perioder, hvor vi tvivler på alt? Og ikke mindst på os selv, vores værdi og evner? Ved du hvad? Vi skulle have været blomster. De strækker sig ALTID op imod lyset.
Knus
<3 kloge som de jo er, blomsterne! Der er SÅ meget at lære. Skønt at have nogen at følges ad med på 'rejsen'!
Ha ha herlig snak om støttegruppe til havehustru-ramte-mænd….jeg blev dejligt underholdt.
Dejlig artikel om en smart måde, at lave stenmelsstier på. Den eneste jeg kender i nærheden, der har høns, er Marianne fra Den Helbredende, så det…… Nåh, jeg har nu andre projekter, der skal ordnes først, så det må vente til en gang ud i fremtiden.
Åååååååh, nej. Nu bliver der endnu mere brug for den dersens støtteforenng til have-hustru-ramte ægtemænd. Jo ser du, Gunvor, de trætte øjne fremkommer af at man får så vanvittigt mange gode ideer herinde i haveblogland. Og når "man", som oftest er en kvinde så lufter alle de skønne Ideer om liiiiige at skrælle et pa hundrede m2 græstørv af (… Og Per, vi h.a.r. Jo høns, der kan hygge sig med det!", SÅ er det at deres øjne bliver trætte, fordi de havde tænkt sig at bruge de kommende weekenden til – og vi nævner i flæng: fiske, se fodbold, løbe marathon, spille bridgeturnering, stirre op i loftet, tage på herreweekend, ordne familiens it, skrive kvartalsregnskab…….. Og i hvert fald ikke lave stenmelsstier og hente (læs nøje udvælge, slæbe og atter slæbe) pigsten i et væk.
Truuuuuuuuuutte ruuuuuut! Jeg blæser til samling! Så er det bare at finde "formanden". Men det ku da godt være, vi skulle lade dem selv om det. (I det mindste)! ;;;-)
Hvor ser det godt ud Lene, og jeg er blevet meget inspireret. Jeg skal nemlig have lave 3 store bede – en suite – på ca. 5,5 m X 5,5 m med en bred havegang imellem og rundt om bedene. Jeg har indtil nu ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle lave dem, men det ved jeg nu. Min mand er også med på det, selv om han LANGTFRA er nogen havemand – han så helst, at det hele var asfalteret=;O). Tak for mange gode og inspirerende tips.
Hvor ser det bare godt ud Lene, wow. Jeg leger også med tanken om stenmel og dette skal helt sikkert gemmes til inspiration. Min sarte hundepiges poter bryder sig nemlig ikke om mine småstensstier.
Og til alle jer andre skønne Havequinder, I er altså bare så sjove og herlige 🙂 Jeg har STOR klukket mig igennem dette indlæg og kommentarer. Knus
Hm´ nu har gemalen og jeg holdt sammen på hinanden og haven i 30 år, men jeg kan se der er nogle luskefif jeg ikke har lært hjemmefra, hihi. Men det er da gået alligevel. Jeg er ret ferm til skovl og stensætning mv og han hjælper når der noget elektrisk der skal bruges, til pergolaer osv. Og at stå og klirre med to glas på teressen når han syntes jeg sveder for meget.
Stenmel lyder forresten til osse at være bedre til at fuge en pigstensbelægning end grus? Mine "lugestier" skal snart friskes op, måske skulle jeg give dem stenmel i stedet for grus?
Weekendhilsner til alle derude Gunvor
Smag og behag er heldigvis forskellig, men det bliver ikke i min have, at smukke grønne græstier skal forvandles til grå stier med stenmel. 🙂
Det var en super god how to do artikel på flere måder 😉
Jeg har græsstier, som det i flere år har været meningen, at der skulle slotsgrus på. Jeg ved ikke lige hvorfor, at jeg ikke har fået gjort det, men nu bliver jeg da enormt inspireret til at gå i gang. Jeg skal bare lige have afklaret, om min have fortsat findes på den samme matrikel om et halvt år 😉
Hilsen Ina
http://annasplads.dk/
Fin inspirasjon! Har stadig noen prosjekter i en for oss "ny" hage, så jeg tar i mot all inspirasjon jeg kan få 🙂 Mette
Nå har jeg hygget meg med deres tanker om stenmelstier og menn som med " bedene" øyne skal leve med alle fruens hageønsker… Jeg oppfordrer alle bloggere til å skrive om hvordan mannen påvirkes…
elsker mine kirkegårds grus stier der helst skal holdes i brune toner …..skal det overhovedet skiftes ud bliver det med SORT stenmel ikke det lyse betongrå stenmel
det er planterne der skal have focusset og ikke stierne (Ok en helhed tilsammen )
Glæder mig til at se foto af SORTE stenmels stier
Kære Lene!
Jeg er så nysgerrig på hvordan dine flotte stier har klaret sig gennem årene?
Mit forårsprojeket er nemlig se gøre køkkenhaven vedligeholdelsesfri hvor jeg kan og derfor skal jeg lave sorte stenmelsstier. Og det lyder unægtelig nemmere at følge din fremgangsmåde, end foreskrifterne
Kære Kristina
Nu har vi snart haft stierne i 5 år, og vi er stadigvæk rigtig glade for dem. Vi har faktisk fået lavet flere. Der kommer af og til lidt ukrudt i stenmelet, men det meste er græs, som kommer ovenfra. Græstotterne er til gengæld meget nemme at hive op. Vi river ofte stierne med løvriven, og hvis der er spildt jord er det nemt at feje det væk med en stiv kost.
Ca. hvert andet år fylder vi lidt ekstra stenmel på for at friske stierne op. Vi har bestemt ikke fortrudt at vi lavede stierne på den måde 🙂
Hej Lene.
Det ser rigtig flot ud! Jeg overvejer meget samme løsning.
Må jeg spørge hvad det er for noget stenmel I har brugt? Mærke/navn?
Mvh.
Niels Harmsen
Hej Niels
Stenmelet er fra Sandmanden.com.
Du får lige et link her: http://sandmanden.com/granitskaerver-stenmel/stockholm-graa-stenmel
Hilsen
Lene
Hej Lene. Det ser rigtig godt ud 🙂 Hvordan er det at gå på med bare tæer? Jeg vil gerne vælge en belægning som ungerne gider at gå på 😉 Mvh Sigrid