Havepanelet har fået et spørgsmål fra Anders, der har læst med på artiklen om “Bær, blomstring og høstfarver” og gerne vil vide noget mere om efterårets æbler.


SVAR: RITT BJERREGAARD, HAVEPANELET, FOTO: LONE

Anders spørger:

“Hvilke æblesorter holder på æblerne i lang tid?”

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kære Anders

Tak for dit spørgsmål.

Langt de fleste vinteræbler sidder godt fast på træerne og kan tit klare efterårets blæst. En undtagelse er den gamle sort Filippa, fordi æblerne sidder i spidsen af grenene. De falder næsten altid ned, før man får plukket dem.
Æbler som Holstener Cox, Kim, Frederik, Bodil Neergaard, Coulon og Belle de Boskoop med flere sidder godt fast på træerne. Belle de Boskoop kan ovenikøbet også klare lidt frost, men ellers er reglen den, at æblerne skal være plukket ned nu og helst opbevares, så de får luft dvs. fx i en garage. De modner videre, hvis de står indendørs.
Venlig hilsen
Ritt
www.ritt.dkHar du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet. 



Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.
Du kan også læse mere om HAVEFOLKETs havepanel og de eksperter, der står klar til at svare på dine spørgsmål. Find dem her.