ANNONCE

torsdag den 8. september 2016

DEN GRØNNE AMBASSADE I AARHUS

URBAN GARDENING

Er det en UFO? Er det et kæmpe-græskar? Nej, det er da Den Grønne Ambassade i Aarhus. Denne specielle pavillon er stedet, hvor du kan høre om nogle af byens projekter med urban gardening.

TEKST & FOTO:  HENRIK





Vi er igen i Aarhus (måske læste du vores artikel fra BISPETORV og Ø-HAVEN) Det er i øjeblikket en by, der rykker ganske meget, når det gælder urban gardening. Kommunen har engageret sig meget i at få gang i byhaver rundt omkring og har også direkte tilbudt sine borgere, at de kan høste og spise det grønt og de bær, de har plantet som projekter rundt om i byen. Vil du gerne deltage eller vide mere om dette, kan du henvende dig til Den Grønne Ambassade. Den holder til i det fine, svært forvoksede frø, her for enden af strøget i Aarhus lige ved to af byens store pladser, Bispetorv og Store Torv.

Nogle gange skal der noget til at for at tiltrække sig opmærksomhed i en pulserende by som Aarhus. Så ideen med at give ambassaden en anden udformning end blot at opstille en modificeret skurvogn er rigtig fin. Arkitektens motiv har været et frø - men jeg får nu mere associationer til græskar og meloner. Uanset hvad, er der vist ingen tvivl om, at tankerne går i retning af noget levende og organisk. Og det er jo meget passende, når man tænker på formålet.
Skallen består af pil og lægter skruet og bundet på et stålskelet. Det giver lige nok huller og sprækker til, at lyset kan trænge igennem, uden at man direkte kan kigge ind gennem væggen. Sjovt og enkelt. Jeg fik straks lyst til at lave sådan et tag på en pergola til min egen have. 
 
I "gavlen" er der lavet et fint cirkelrundt vindue, og her bliver mønstret fra beklædningen meget tydelig. Går du helt tæt på, kan du se de kobbertråde, som pilegrenene er bundet fast til den underliggende kontruktion med. 
Som sagt er Den Grønne Ambassade lavet for at formidle initiativer, der falder under kategorien urban gardening. Det er primært to af kommunens projekter: Smag på Aarhus og Grøn Medborger, der begge handler om at se byen som et grønt rum, hvor der også er plads og potentiale til at få oplevelser med at dyrke, høste og spise det, som byens parker, byrum og små lommer af grønt kan producere. Kig ind, hvis du er på Aarhus-kanten! 


Dyrker og spiser du også grønt fra byens rum? Eller har du andre erfaringer med urban gardening? Så del det med os her på siden eller på Facebook.

7 kommentarer:

  1. Hi hi, sådan en noget ligende kunne være sjov at have i haven.
    Super ide.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne også være et fedt udgangspunkt for et kolonihavehus, ikke sandt?

      Slet
  2. hvor er den smuk
    en mini udgave af det som hygge hule til Zorro når vi får egen have vil være fedt, lige som han kan lide det med let skygge og lys samt dekorativ for min skyld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan hente inspiration mange steder til mange ting! :-)

      Slet
    2. absolut og det gør livet mere sjovt

      Slet

ANNONCE