Alle snakker om det – klimaforandringer. Men hvad kan vi havefolk gøre, når klimaet bider fra sig? Skal vi til at tænke anderledes i vores plantevalg? Denne artikel fokuserer på stauder og græsser og på, hvilke planter, der kan klare ekstrem tørke.

TEKST & FOTO: MARIANNE FOLLING

Det har været en fantastisk sommer, masser af sol og varme og lange dage på terrassen eller stranden. Men glæden over vejret bliver noget mindre, når man ser, hvad det har betydet for planter, træer, hele naturen og ikke mindst de folk, der lever af naturen, såsom landmænd og skovbrugere. Den udbredte og meget lange tørke har været en brat opvågning for mange. Er det klimaforandringerne, der er nået til Danmark? Hidtil har tegn på klimaforandringer været noget, som foregik fjernt fra os, og det har primært været gennem nyhedsmedierne, at vi har hørt om ekstremt vejr rundt omkring i verden.

Jeg er stor tilhænger af  rette plante rette sted, fordi planter, der stortrives, ser meget bedre ud end planter, der skal holdes kunstigt i live. Arbejdsindsatsen er også meget mindre, når der ikke skal vandes i tide og utide. Det er også gået godt i mange år, men allerede i 2014 og 2015 oplevede vi her på egnen nogle meget tørre somre, og de stauder, jeg havde dengang, begyndte at have det svært.  Jeg skiftede en stor del af planterne ud med mere tørketålende planter i efteråret 2015. Så fik vi to meget våde år 2016 og 2017, og ikke mindst en meget våd vinter i 2017-18. Mange af de tørketålende planter enten druknede i løbet af vinteren eller fik store skader på deres rødder. To års regn fik vores meget finkornede sandjord til at pakke og gøre den iltfattig – det resulterede i, at rødderne rådnede. Denne historie blot for at forklare, at det ikke er nemt at finde planter, som kan klare de store udsving, der er i klimaet i disse år.

Jeg har ikke haft åben have i år, så da tørken begyndte at sætte ind, så jeg bare til, troede ikke, den ville vare så længe, og kunne se, hvordan planterne efterhånden standsede deres vækst og begyndte at hænge med bladene, når solen bagte midt på dagen. Selv præriegræssene hang med bladene, noget jeg aldrig har set før. Som månederne gik, og det blev stadig mere knastørt, visnede nogle af stauderne og en del græsser fik brune bladspidser. Haven var i det hele taget ikke et kønt syn. Bøgehække og træer fik også visne partier og smed bladene. Billederne herover er fra slutningen af juni efter to måneders tørke. Det ser ikke værst ud (det blev værre), men væksten er hæmmet, og frodigheden er kun en skygge af sig selv.
Midt i have-elendigheden må man forsøge at finde noget positivt, og utroligt nok så var der faktisk stauder og græsser, som havde helt fint, selv om de stort set ikke havde fået en dråbe vand fra oven i tre og en halv måned. Så jeg benyttede lejligheden til at gå og kigge på, hvilke planter, der kunne klare denne ekstremt tørre sommer. Jeg har en meget stor samling stauder og græsser, så der er rig mulighed for den slags. Og jeg fik absolut ny information.

Jeg har altid betragtet lampepudsergræsserne som meget tørketålende, men nu blev det tydeligt, at der indenfor lampepudsergræsser er forskel på, hvor tørketålende de er. Vinderen som den mest tørketålende blev sorten ‘Karley Rose’, som ses på billedet. Interessant viden. Det samme gælder præriehirse – der er stor forskel på sorterne mht. tørketolerance.

De fleste af de stauder, som har klaret sig godt under de ekstremt tørre forhold, er kendetegnet ved at have dybe rødder, fortykkede rødder (rhizomer) eller blade, der er beskyttet af hår eller voks.

En plante, som er kendt for sine dybe rødder, der går 4-5 m dybt, er den to meter høje skålplante, Silphium, og den har da også hele sommeren været fuldstændig uberørt af tørken.

Kertepileurt har også klaret sig forbavsende godt, især i let skygge. I varm brændende sol kan bladene godt blive gule/brune under meget tørre forhold. Russisk salvie er også kommet upåvirket gennem tørken.

Sankthansurt, som man normalt betragter som tørketålende, har udvist stor forskel mellem sorterne. Mange af de mørkbladede sorter fx ‘Jose Aubergine’ og ‘Purple Emperor’ er blevet meget små i år. De sankthansurt, der har klaret sig bedst hos mig i år, er den gode gamle ’Herbstfreude‘, ‘Matrona’ og ‘Honey Gold’. På billedet ses ‘Matrona’ og grønstrålesvingel, som også har klaret sig fint gennem tørken.

Billedet herover viser bleg kongelys og kugletidsel ‘Star Frost’.  Billedet er taget sidste år (2017), men planterne var lige så fine i år, bortset fra at den virginske ærenpris (tv) kun eksisterede i en meget tør dværgform.
Jeg har lavet nogle lister med de meget tørketålende stauder og græsser, jeg har i min have. Det siger sig selv, at disse lister på ingen måde er fuldkomne – jeg har ikke alle planter. Der findes fx også masser af krydderurter og stenbedsplanter, som er kommet fint gennem tørken. Vær opmærksom på, at jeg har sandjord.

Stauder, som er kommet fint igennem ekstrem tørke og har overlevet våde vintre (jorden skal selvfølgelig være så veldrænet som muligt).

  • Røllike Achillea, Filipendulina-hybrider ‘Parker’, ‘Coronation Gold’
  • Staudeallium, Allium hybrider ‘Summer Beauty’, ‘Millenium’
  • Hampstokrose, Althaea cannabina  
  • Lægestokrose, Althaea officinalis  
  • Sølvbynke, Artemisia ludoviciana ‘Valerie Finnis’, ‘Silver Queen’
  • Farvebælg, Baptisia australis ‘Alba’ og arten
  • Sporebaldrian, Centranthus ruber ‘Albus’, ‘Cocineus’
  • Strandkål, Crambe maritima  
  • Klematis, Clematis heracieifolia ‘Cote d’Azur’
  • Kugletidsel, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, ‘Star Frost’
  • Cypresvortemælk, Euphorbia cyparissias
  • Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum – alle sorter
  • Grafia, Grafia golaka – god skærmplante til tørre forhold
  • Hosta, tykbladede sorter, hvis de står i skygge. fx ‘Sum and Substance’, ‘Blue Angel’, ‘Haspen Blue’
  • Sankthansurt, Hylotelephium (Sedum) ‘Matrona’, ‘Herbstfreude’ og ‘Honey Gold’
  • Balkanmalva, Kitaibelia vitifolia  
  • Lavendel, Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue’, ‘Munstead’
  • Torskemund, Linaria purpurea – alle sorter
  • Katteurt, Nepeta faasenii ‘Walker Low’, ‘Junior Walker’
  • Storblomstret katteurt, Nepeta grandiflora ‘Summer Magic’
  • Russisk salvie, Perovskia atriplicifolia ‘Little Spire’
  • Kertepileurt, Persicaria amplexicaulis – klarer fint tør skygge, brune pletter på blade i brændende sol. De fleste sorter klarer sig godt.
  • Pileurt, Persicaria polymorpha  
  • Løvehale, Phlomis russeliana  
  • Knoldet løvehale, Phlomis tuberosa  
  • Skabiose, Scabiosa ochroleuca  
  • Kranssalvie, Salvia verticillata ‘Hannay’s Blue’, ‘Endless Love’, (‘Purple rain’ – vækst lidt hæmmet)
  • Sida, Sida hermaphodita  
  • Skålplante, Silphium perfoliatum  
  • Lammeøre, Stachys byzantina ‘Big Ear’
  • Kongelys, Verbascum – flere arter fx chaixii, nigrum, lychnitis og hybrider
  • Spydverbena, Verbena hastata 

Græsser, som er kommet fint igennem ekstrem tørke og har overlevet våde vintre (jorden skal selvfølgelig være så veldrænet som muligt):

  • Sølvaks, Achnatherum calamagrostis  
  • Kalkunfod, Andropogon gerardii  
  • Kæmpestar, Carex pendula (klarer sig fint et skyggefuldt sted)
  • Fladaks, Chasmanthium latifolium (klarer sig fint i let skygge)
  • Blå bjørnegræs, Festuca glauca ‘Intense Blue’
  • Grønstrålesvingel, Festuca mairei  
  • Alpeenghavre, Helictotrichon sempervirens  
  • Klitkambunke, Koeleria glauca  
  • Marehalm, Leymus arenarius ‘Blue Dune’
  • Præriehirse, Panicum virgatum ‘Heavy Metal’, ‘Cardinal’, ‘Prairie Sky’, ‘Northwind’
  • Lampepudsergræs, Pennisetum orientale ‘Karley Rose’
  • Liden præriegræs, Schizachyricum scoparium ‘The Blues’
  • Gråblåaks, Sesleria nitida  
  • Indianergræs, Sorghastrum nutans ‘Volcano’
  • Præriegræs, Sporobulus heterolepis
  • Kæmpefjergræs, Stipa gigantea

Jeg håber, at disse lister med stauder og græsser, der kan klare lidt af hvert, vil være til gavn, når der skal træffes beslutninger om, hvad der måske fremover skal plantes i haven. Jeg vil ikke vande mig igennem havesæsonen, så hellere forsøge at tilpasse sig til de nye forhold. Hvordan mon næste sommer bliver?