Midt i det Indiske Ocean, og med Madagaskar som nærmeste nabo, ligger den lille østat Mauritius. Med en kyststrækning på blot 160 km, er den lille ø ikke meget større end en tredjedel af Fyn.


TEKST & FOTO: KARINA
Mauritius er et sandt bountyland, som byder på både bjerge og vulkaner, der dog ikke har været aktive i godt 10.000 år. Ikke desto mindre har vulkanerne efterladt sine spor, som blandt andet ses langs kysterne, hvor den rene og hvide strandsand, med jævne ophold, afveksles af størknede lavaformationer. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på omkring 23 grader, og den væsentlige mængde nedbør i regntiden betyder, at øen er grøn og frodig – ja, i sandhed et stykke paradis på jord. Skønt der er en imponerende natur og et væld af seværdige, tropiske planter, var det dette lille åndehul, som efterlod ét af de største indtryk på min rejse. Langt og længe skulle jeg ikke lede efter dette sted, da det var at finde på det resort, vi havde indkvarteret os på.

Jeg var solgt ved første øjekast. Til den enkle farveholdning i form af grønt og gråt, såvel som til brugen af materialer.

Om det er lokale lavasten, granit eller et helt andet materiale, der er blevet brugt til de rustikke mure, må jeg være dig svar skyldig. Måske har du et bud? Smukt er det i et hvert tilfælde med sine fine teksturer og aflejringer i fladerne.
Den grå nuance på stensætningen synes nærmest at få planternes grønne farve til at træde en tone frem.

Også belægningen var udført i smukke materialer og præsenteret i et enkelt, detaljeret mønster.

Det dejlige resort huser, udover det skønne og intime haverum, også et gammelt fyrtårn og små ruiner. Disse stammer fra kolonitiden, hvor Holland og Frankrig sloges om retten til øen. Knapt så konfliktpræget står det til i dag, hvor kolonitiden for længst er ophørt. og landet er blevet sin egen uafhængige stat. Ja, faktisk hviler der en fred og idyl blandt lokalbefolkningen, og den er værd at ta’ ved lære af. Her bor indere, afrikanere, kinesere – og nationaliteter af andre herkomster – side om side i respekt for både baggrund og tro, hvadenten den er islamisk, hinduistisk, kristen eller buddistisk!
Roen, som vi finder på øen, og som vi sporer i lokalbefolkningen, finder vi også her. Elementerne smelter sammen og går op i en højere enhed. Vandet fra spejlbassinet, de faste og robuste vægge, samt alt det grønne – objekterne supplerer hinanden på en harmonisk og afbalanceret måde.
Havde jeg blot de der ekstra kvadratmeter i min egen have, og skulle jeg lige stå og mangle en mur eller et spejlbassin, så ved jeg hvor jeg vil hente inspirationen.
Se blot, hvor smukt det tager sig ud med den indtagende stensætning, der fortsætter som en spejling i det smukke bassin. Sådan et sceneri er da ikke til at glemme!