Man skal bare spørge sin bedstemor! For i gamle dage brugte de jo de samme glas om og om igen! Og selvfølgelig findes der drøngode metoder til at få det pokkers klister af. Her får du et par stykker af dem! Og oven i købet en metode til at sætte dem nemt på igen. På den bæredygtige måde. Hvis du har gode fif, så frem med dem! 


TEKST & FOTO: MARIANNE

Vi har fået nye naboer. Det er en ungt par med barn på vej, som har købt ejendommen, det smukke hvidpudsede hus, som I formentlig har kunnet ane på mangt et foto fra min have. Mine naboer har begge gode jobs og har længe gået og længtes efter at eje egen have. At de er passionerede tyder det på, når de efter blot at have boet der et lille års tid, har anlagt en fin køkkenhave og afleverer blommemarmelade og hyldeblomstdrik over hækken til deres nabo – mig!

Vi smiler sammen og taler om naturens rigdom og om haver. Vores haver. Det er virkelig hyggeligt! Da jeg står der med glasset i hånden og siger tak, kommer snakken til at falde på, hvordan de har fået etiketterne af de brugte syltetøjsglas. Jeg får afsløret, at jeg selv er ret så træt af at bakse med dem, men at jeg dybest set langt hellere vil genbruge glas end at købe nye. “Jamen – hvis de kan være i din mikrobølgeovn, så fyld dem med vand og kør en tur med dem. Så er de lige til at tage af. Måske skal de afpudses med sprit eller celloulosefortynder, hvis limen er for genstridig, men etiketten går af”, får jeg at vide. Jeg ser på glasset. Hvor nemt, altså! Aldrig mere kogende vand i en balje! Og timer med vådt fnuller og skraberen fra den glaskeramiske kogeplade.

Og inden jeg får vendt mig om for at gå ind med mit “guld”, siger Anne Mette så de gyldne ord: “Jacob sætter de nye etiketter på med mælk, det er bare almindeligt printerpapir. Så er de lige til at fjerne med varmt vand bagefter, når glasset skal bruges igen”.

Det er da guld, er det ikke?

“Jamen???” Jeg går i stå i bevægelsen: “Hvor i himlens navn ved Jacob det fra?” Anne Mette ser på mig og siger: “Årh, det er vist fra hans bedstemor”. Vi vinker og går hvert til sit. Der fik jeg den! Jeg er jo også blevet bedstemor, selvom jeg stadig bakser med ordet. Men jeg har jo altid sagt; Bedstemødre er bare sådan nogle, der er værd at samle på, ja de er! Så skal vi bare lige huske på al den grundviden om de helt simple ting, som nødigt skal gå med dem i graven. Vi kan jo bruge dem nu. Uanset om vi er kommende mødre, fædre, bedsteforældre, eller hvad vi nu er. Hvis vi da vel at mærke går ind for genbrug.

Senere har jeg faktisk også fået rådet om at smøre etiketterne ind i olie, lægge glasset i en plastikpose natten over og vupti, så er etiketten lige til at tage af. Det dur faktisk også det råd. Med nogen af etiketterne. Ikke alle.

Så nu har du et par råd, du kan afprøve. Har du selv en god erfaring (fra bedstemor eller fra dit eget køkken) så hit med den. 🙂