Jeg har været inde på emnet før, men lad os her grave lidt dybere: Hvad er biodiversitet egentlig? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan kan vi forbedre vilkårene for biodiversitet i vores haver. Allersidst i artiklen får du tips til, hvor du kan indhente mere viden.
TEKST: MARIANNE SELVIG, FOTO: LONE
For 10-20 år siden var det kun økologer med mudder på træskostøvlerne og andre langhårede hippier med biodynamiske landbrugskollektiver, der talte om det. På det seneste er biologer begyndt at tale og skrive ret så højt om det, og nu skriver dagens aviser det med stort. Vi er heldigvis en del, der kender til og tilslutter os bevægelserne Giftfri Have, Vild med Vilje og andre tiltag, som skal bedre biodiversiteten. Men hånden på hjertet: Flere af os har vænnet os til at høre ordet uden rigtig at tage ind, hvad det betyder, og uden helt at beskæftige os med, hvorfor det er vigtigt. “En enkelt klokkefrø eller vild bi fra eller til; det betyder vel ikke det store”, har indvendingen været. I denne artikel vil vi kort indføre dig i, hvorfor stor forskellighed i dyre- og plantelivet er vigtigt, samt hvad du kan gøre for at indbyde til mere liv i din have.
EN MARK
Når du kikker på det danske landskab, er store dele af jorden dækket af marker afbrudt af en vejbane eller ti – og en fodboldbane eller to. På disse marker står der en hel masse af den samme plante, det være sig korn, raps, græs og sådan noget. Da nu hver enkelt plante udgør føde for forskellige typer insekter, giver det sig selv, at hvis man dyrker sin jord med ensartede afgrøder, så er det kun få typer insekter, der kan finde føde dér. Især, hvis markerne ovenikøbet er sprøjtet med pesticider og andet stads. Disse insekter – heriblandt de ca. 290 forskellige arter vilde bier, der findes i den danske natur – er med til at bestøve frugttræer og al anden plantebaseret føde, vi dyrker. Ergo: Jo mere ensartethed, desto færre insekter og bestøvning.
EN KÆDEREAKTION
Insekterne udgør føde for en lang række dyr: fugle, padder, pindsvin osv., hvis fødegrundlag dermed også trues. Og hvis vi blot har hørt en millimeter efter i de henslæbte biologitimer i skolen, så ved vi godt, at mennesket er til allersidst i denne fødekæde. Det vil altså gå ud over os selv i sidste ende, hvis vi ikke gør en særlig indsats for at sikre diversiteten.
Jeg gætter på, at du sidder og læser denne artikel, fordi du rent faktisk gerne vil gøre noget (mere) for biodiversiteten. Det er godt. Hvor der er vilje, er der vej. Især, hvis du er indstillet på at sænke din indre løftede pegefinger om, hvordan græsplæner og hække bør se ud. Det har jeg selv skullet bakse lidt med, men når jeg hører besøgendes udbrud om, hvor frodig og levende en have jeg har, så fatter jeg mod. Det smitter nemlig. Både nysgerrighed og entusiasme.
HVORDAN GÅR VI I GANG?
Du kan gøre lidt ad gangen; det har jeg gjort, og det føles rigtigt godt at være på vej. Mærke, at man kan gøre et eller andet. Når naboen så spørger til dit kvashegn eller dit område i haven, hvor græsset ikke er blevet slået, kan du fortælle, at det er for biodiversitetens skyld, og at I jo alligevel tjekker jer selv og børnene hver aften for flåter.
Prøv lige en gang at genskabe billedet af marken, og skalér det ned i størrelse. Måske kan du godt se det: Din græsplæne er en minimark af ens planter. Græsplæner er praktiske for os mennesker, der hvor vi bor. Vi kan bevæge os frit omkring på dem. Vi kan lege, falde, slå telte op. Ligge og sole os, spille badminton og kroket og grolf og alt muligt. Så ikke et ondt ord om græsplæner. Punktum.
Men vi behøver måske ikke at kunne frisere dem med en kam? Og måske er det okay, hvis der er et par mælkebøtter, så længe de ikke tager overhånd? Som jeg siger til dem, der gider høre på det: “Mos er også grønt – og det er vældigt blødt at gå på.” Både mælkebøtter og tusindfryd hører til kurveblomsterne, som er en yderst foretrukken vækst for virkelig mange insekter. Så lad dem blomstre – og knib så hovederne af, inden de tusinder af små parasolfrø spredes for alle vinde. Knib, knib, knib. Det er også sundt for ryggen, jeg taler af erfaring. Det øger smidigheden og lindrer lændesmerter, masserer så sandelig også tarmene.
LAD DET GRO
Hvis du har en stor grund, kan du måske lade noget af græsset vokse sig højt ovre i hjørnet. Hvis det har fået lov til at vokse på ugødet og måske ovenikøbet sandet jord, har du en reel chance for at skabe dig en blomstereng i en del af din have. Hvad tror du lige insekterne siger til det? Jo, du har ret – en sms-kæde sættes i gang, og de kommer til din have fra nær og fjern og holder party de næste mange år.
GIV DEM VAND
Små insekter skal også have vand, og en lille dam kan du nemt lave. I en whiskytønde, en zinkspand eller andet. Om ikke andet så i nogle store underskåle med en enkelt sten eller to lagt i, hvorfra de kan drikke lidt vand.
GIV DEM GEMMESTEDER
Insekthotellerne har gået sin sejrsgang for et par år siden. Har du været henne og lure? Bor der nogen insekter i det? Hvis ikke, skal det flyttes ud i solen, sådan at der er tørt og godt, hvor det står. Står du med grenafklip – og hvem gør ikke det fra tid til anden – kan du etablere et kvashegn eller blot en bunke med grene, som kan stå uforstyrret hen i et par år. Dér kan pindsvinet sætte bo, myriader af myrer, bænkebidere, skolopendre og andet kriblekrable flytter også ind.
GIV DEM FØDE I YDERTIDSÆSONEN
Ved at sikre dig, at noget blomstrer både meget tidligt og meget sent i din have, kan du give især bierne en ekstra hjælp. Her er tips til dét, du kan gøre:
- Sæt en hulens masse forårsløg. Især de lave, da nyligt vågnede bidronninger og nyudklækkede arbejdere flyver lavt, så krokus er guld værd her. Der findes i øvrigt meget, meget andet end lige tulipaner og narcisser blandt forårsløgene.
- Plant tidligt blomstrende buske: Fx kejserbusk, Ribes, Spirea og Virburnum.
- Lad ligusterhækken blomstre midt på sommeren, det er smukt, og der bliver en summen af den anden verden i din hæk.
- Plant efeu, og lad bierne gå til afdansningsbal, når de blomstrer meget sent på året. Jeg har flere gamle æbletræer, som efterhånden er blevet mere til eventyrtræer med efeukroner. Min nabo har stået og kløet sig i hovedet og spurgt, om træet ikke blev kvalt. Muligvis, men vi kan heller ikke spise alle de æbler, og sådan et træ kan være stativ for efeuen i rigtigt mange år endnu.
Disse få råd er nogle, du nemt kan følge. Især hvis du og din sambo er enige. Vid med dig/jer selv, at I vil blive frontkæmpere, foregangsfolk og inspiratorer for naboer, venner og andre, der ser, hvor frodigt og dejligt, der er i jeres have. For jo mere du fortæller om det, desto flere kan se, hvor nemt det er at gør et eller andet til fordel for en farverig og fantastisk verden, rig på forskellighed.
Alt dette kan du blive uendelig meget klogere på, hvis du melder dig ind i diverse fællesskaber. Der findes sikkert mange flere, men jeg selv har glæde af følgende: Praktisk Økologi, Vild Med Vilje, Giftfri Have. Del Jorden. Naturplanteskolens Venner.
Du kan se meget mere fra Mariannes haveliv på instagramprofilen @stjernevrimmel samt på havebloggen Den Helbredende Have.
hmmm, , de fleste ting og “tiltag” er og har altid været i vores have. Dejligt at nu er det osse “tilladt” at have blomstrende skvalderkål. Selvfølgelig får de ikke lov at kaste frø, men de er da smukke. jeg bruger dem ofte i buketter sammen med roser.
Insekthotel har jeg nu aldrig lavet, ikke som de nye fancy, men i natura, døde træstammer, kvasbunker osv er der masser i havens hjørner, så der er vist boliger nok. Pindgrissebassen holder da til i haven. Forrige år havde vi 4 små grislinger futtende rundt om aften. Hyggeligt.
hilsner Gunvor