ANNONCE

mandag den 25. januar 2016

KAN DU NÅ JORDEN?

VELVÆRE 

... spurgte de i en nyhedsmail, jeg modtog forleden fra "Den intelligente krop". Og det fik mig til at tænke på, at hvis vi havefolk sørger for at holde os smidige vinteren over, så vil mange af os undgå stive lægge, smerter i lænd, ryg, nakke, skuldre mv., når vi drøner ud ved første solstråle i foråret. Hør her, hvordan du når jorden.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Det er jo ingen sag at sætte sig i kanten af et bed og rejse sig igen når vi er færdige, vel? I hvert fald ikke om sommeren. Men prøv lige at gøre bevægelsen hjemme på stuegulvet nu her i vintermånederne. Lur mig, om du ikke er noget stivere i kadaveret og måske lige skal bruge en hånd til hjælp, når du skal op igen, uanset alder.

Sådan siger Lotte Pårup, en anerkendt fysioterapeut, også: Stivhed i muskler og led har typisk ingen alder, den kan komme når som helst i det voksne liv. Hun opfordrer os til at kigge på småbørns bevægemønstre og lure deres metoder af. At sidde på hug, når det er oplagt, at sætte sig på knæ eller bare at sidde direkte på gulvet og lave et eller andet. Strikke? Se fjernsyn? Tjekke mails? Snakke med andre? Og så er det, jeg tænker; jo, selvfølgelig. Nu det er vinter - og vi ikke lige har jorden at rode i.



Det ligger jo slet ikke fjernt for os havefolk at lave en masse i jordhøjde, særligt ikke, hvis vi håndluger, sår eller nurser vores småplanter gennem sommersæsonen. Derfor er der god ræson i at huske at fortsætte den nærhed til jorden - altså gulvet - i de kolde vintre, når det ikke lige er havevejr. Derved holder du din rygrad smidig. Og med en smidig rygrad, så følger alt det andet med. Smerterne fortager sig lige så stille, og du er fit for fight, når du skal ud og så, når du skal på snegleklip, feje, køre med trillebør, luge og alt andet derude i alt det skønne og livgivende lysegrønne om et par måneder.




Jeg kan hilse og sige, at der er masser, vi kan lave dernede på gulvet. Pt. sidder jeg med mit livs valg af køkken, da vores hus jo er røg- og sodskadet på grund af brand for lidt mere end en måneds tid siden. Det fungerer også fint. Strikker dernede gør jeg også. Og jeg har faktisk både en mindre diskusprolaps i lænden og så 7 små, der driller i nakken efter min skade. De har det sådan set glimrende - som i; jeg mærker ikke noget til dem. (7-9-13). Sådan plejer min vinterkrop ikke at opføre sig.

Hvad med dig?




Jeg vil ønske dig god tur derned, og det kan sagtens foregå, uden at være "rundt" på gulvet!:) Ja, nærmest: Tvært imod. Det giver jo jordforbindelse. 


4 kommentarer:

  1. 7 diskusprolaps i nakken, så skal jeg vist ikke "jamre" over min ene, osse i nakken. Men ja diverse øvelser er alletiders hvis man kan tage sig sammen og gøre dem regelmæssig. Jeg har fået nogle af min fysioterpeut og hun bygger stadig flere på, de hjælper, osse på slidgigtens symptomer, så dette forår kan bare komme an,, dog i et roligere tempo end før.
    Det er en rigtig god ide du kommer med at sidde og lave flere ting på gulvet, uvilkårlig får man jo brugt andre muskler end normalt her om vinteren. Bare det med at komme op og ned,, hihi
    Mon foråret kommer nu eller får vi mere vinter senere?? jeg krydser fingre for foråret.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser også hvad der krydses kan for at foråret så småt er på vej, selvom det nok er en kende for optimistisk. Direkte jubelidiot, vil jeg ikke sige jeg er, men jeg tror altid på det gode. Og "det gode" er bl.a., at mine 3 oliven, ene citronverbena ene solbærsalvie og to citroner er overlevet den frostperiode,vi netop har været igennem.

      7 diskosprolapser, det lyder også af meget. Men de er små og de er der, ligesom slidgigten i nakke, samt andre samlingsforanstaltninger i min krop. Men som sagt, op og ned. Og op ien. Og ned. Det hjælper!

      Også at stå med strakte ben og nå jorden ved at bukke sig forover. Min næsten 2 meter lange ældstesøn, som gennem sin barndom spillede elitefodbold med korte haser til følge, han kan nu nå gulvet med flad hånd, fordi han dyrker yoga. Det synes jeg er sejt og jeg vil blive ved til jeg "bæres vandret ud" om jeg så må sige.

      Nå sikke en masse aftensnak, der var i mig i dag.

      Senjanuar-hilsen
      M

      Slet
    2. Kære du.
      Nej det kan jeg ikke endnu, men er glad og på benene. Du har helt ret i, at det slider på kroppen kun at blive brugt sæsonvis. Hvis kroppen ikke holdes i gang i løbet af vinteren og vi så vil nå det hele på den kvarte tid, ja så gør det pludselig ondt.
      Lyder til du har fundet en god måde at leve med en krop, som lidt liv har slidt på. Her glædes jeg over at have smidt krykke og at smerter ikke længere ejer hele mit liv. Nu tror jeg på, at havelivet igen bliver med mig:0)
      Knus fra Katinka

      Slet
  2. jeg får da lidt motion ved at løbe lidt om aftenen, når vejret og tiden tillader dette :) - og når foråret kommer så får jeg nok "motion" i haven :)

    SvarSlet

ANNONCE