ANNONCE

onsdag den 23. marts 2016

HAVEFESTIVAL PÅ ESRUM KLOSTER

UDFLUGTER

Esrum kloster har meldt sig under havefestival-fanerne med et arrangement, der kaldes Paradis på Jord inspireret af de hvide munkes natursyn. Da det tegner til at blive en festival, der ikke ligner alle de andre, vil vi gerne fremhæve den her.
TEKST: MARIANNE
FOTOS: ESRUM KLOSTER OG MØLLEGAARD






SMUKKE OMGIVELSER
I årene omkring 1166 bosatte cisterciensermunkene sig nær Esrum Sø i Nordsjælland. Her anlagde de et mægtigt kloster, som fik stor betydning for Nordens klostre med samlinger af lægeplanter, da abbeden forsynede dem med både plantemateriale og viden. Det er altså ikke alene et historisk og smukt område i landet, vi kan besøge, men også et af de botanisk set mest betydningsfulde steder i middelalderen.

Det er i disse skønne rammer mellem Esrum Mølle og Esrum Kloster, at havefestivalen, Paradis på Jord, udspiller sig i weekenden 30.4. - 1.5 2016. Her vil du kunne finde alt fra frø, stiklinger og podekviste til værktøj og andet godt - samt få en masse gode råd og vejledning fra stadeholderne. 

INSPIRATION OG HELHEDSORIENTERET OPLEVELSE
De mange skønne haverum, som området byder på, flyder ud i hinanden på naturligste vis og giver masser af inspiration til, hvordan du selv kan skabe en have, som var den - paradis på jord. Samtidig kan du tage hund og barnevogn med, for der er noget for alle aldre, blot man er klar over, at der er åben ild i de anlagte bålsteder. Vogne på hjul kan dog være vanskelige at medbringe, hvis det er meget vådt i vejret. 

Bliver man sulten, mens man er der, kan man enten spise sin medbragte mad på dertil indrettede bænke og træstubbe, eller man kan nyde noget af alt det spændende, som boderne byder på. Alt sammen inspireret af middelalderen. Desuden er både caféen og restauranten åben under festivalen, ligesom det naturligvis er muligt at løse billet til selve museet. 



Der er gratis adgang til havefestivalen, og arrangementet varer begge dage fra 10-17. Læs om vejen til Esrum her.

HVOR
Esrum Kloster & Møllegaard
Klostergade 11-12, Esrum
3230 Esrum

2 kommentarer:

  1. Tak for tippet! Lyder spændende og som en lidt særlig begivenhed. Der er jo endda gode muligheder for godt forårsvejr, så vil da overveje om en tur til Esrum kan komme i kalenderen

    SvarSlet
  2. Der er så smukt omkring Esrum kloster og der er bestemt lagt op til en spændende weekend, så jeg vil da helt sikkert en tur der hen.

    SvarSlet

ANNONCE