ANNONCE

fredag den 9. september 2016

ÅRETS GANG I FRILANDSMUSEETS HAVER - AUGUST

ÅRETS GANG I HAVERNE PÅ FRILANDSMUSEET

August er en sand eksplosion af farver, høst og halløj i haverne på Frilandsmuseet. Vi skal svælge denne gang. Kom med! 

TEKST & FOTO: MARIANNE






Vi lægger ud med vores hovedattraktion: herregårdskøkkenhaven ved Fjellerup Østergård. Det var her min passion og interesse for at formidle om haverne på Frilandsmuseet blev vakt sidste efterår, og nu skal du få en forklaring på hvorfor. Det bugner simpelthen: amarant, persillerod, pastinak, hvidkål, rødkål, palmekål, rød havemælde, tobak, asparges, tomater, meloner, rødbeder, gulerødder, bladbeder, store områder med blomster til afskæring, purløg, dild, kørvel, bønner af alle mulige slags, koriander og meget mere.





Og nu vi er ved koriander. Den har været plantet mellem kålene i år. Ikke bare rækkevis, men sirligt med hver anden plante forskudt mellem rækkerne, så hver kålplante blev omgivet af en korianderplante. Formålet har været at skræmme utøj bort. Sådan arbejder økologiske og bæredygtige avlere i dag - inspireret af tidligere tiders bønder og gartnere. Da jeg besøgte havelauget, blev korianderplanterne imidlertid hevet op og luget bort. Dels skulle kålene have plads til at udvikle sig færdigt, dels var tiden, hvor kålsommerfugl og gulerodsflue lægger æg, overstået for i år.


Haven er opdelt i fire kvarterer. Der benyttes sædskifte, og hvert kvarter har sin egen lille gruppe ansvarlige fra havelauget. Erfaringer fra både dette og tidligere år udveksles, videregives og drøftes over kaffen og kagen. Har man kun været en del af lauget i et år eller to, så sidder man med spidse ører og en virtuel blyant, så erfaringerne kan skrives bag øret. Jeg bliver hver eneste gang modtaget med imødekommenhed og får også 100 gange flere oplysninger, end disse småartikler kan rumme.



 Fx tager man, når man sår, naturligvis højde for, hvor store de enkelte planter bliver, og det er der også gjort her. Men at amaranterne ville vokse sig så enorme, havde havelaugets medlemmer alligevel ikke regnet med. Neden under dem står en ganske special og attraktiv udgave af vild persille fra Christiansø ved Bornholm. Den er berømmet for sin elegante smag, og planten udvikler sig med garanti alligevel fint, selvom den vokser delvis i skygge af de kæmpestore amaranter. Frøsætningen bliver sandsynligvis spag, men i flg. de kilder, jeg har kunnet finde frem til på nettet, skulle den være flerårig. Det lover jo godt.



Hen ad midteraksen, der deler køkkenhavens fire kvarterer op, er der sået tagetes af sorten "Ildkongen" med det botaniske navn Tagetes patula. Den er - som visse mediehavefolk ofte siger -helt og aldeles uforlignelig. Intet mere, intet mindre. 
Jeg satte mig midt på gangen en årle morgenstund med dis omkring mig og dvælede længe ved den. Mage til spirituel, sensuel og energifyldt sommerblomst skal man virkelig lede længe efter. Og gavnlig er den jo også. Den er plantet her af praktiske grunde, fordi den med sin duft forvirrer diverse fluer, sommerfugle og andre insekter, der lever af at lægge æg på eller at æde af grønsagerne, som jo ellers skulle brødføde herregårdens store husholdning.   
 

 De stolte kavalerer er bare så dårende dejlige alle sammen, og magen til nem sommerblomst skal man også lede længe efter. En sublim begynderblomst i børnenes og nybegynderes haver, og hvis den nu er for pink, eller Barbie-lyserød, så findes den altså også i både orange, hvid, lilla, sart gul og nettogul. Bare så du ved det.























VANDRINGSMANDENS SYN
I artiklen om haverne i juli blev jeg betaget af at se langt og strække ud. For det kan man nemlig også på Frilandsmuseet. Gårdene fra Jylland repræsenterer jo egne af Danmark, hvor der var længere afstand mellem gårdene og derfor mere øde. Her er duften af hø og korn slående, og så langt øjet rækker, er der stakke og stubbe. Det giver en enestående oplevelse af ro og virkelyst, flid og enkelhed på én gang. Se bare med.



GÅRDEN OG HAVEN FRA VEMB
Når man går rundt og iagttager haver på Frilandsmuseet, må man tage i betragtning, hvor de enkelte gårde kommer fra, og gården fra Vemb har altså ligget i det vestlige Danmark nord for Ringkøbing mellem Holstebro og Nissum Bredning. Dér blæser det pænt ofte, hvilket også sætter sit tydelig præg på gårdens have. Ordet have kommer fra oldnordisk hagur og betyder et indhegnet stykke land, hvor der dyrkes afgrøder. Selve indhegningens funktion var ofte at skærme mod indtrængende dyr, der åd af afgrøderne. Men også - og særlig i dette tilfælde ved Vemb - var det for at give læ for vestenvinden, der jo er fremherskende i vores land generelt og især for området omkring Vemb. Derfor vokser der pil omkring hele haven ved huset fra Vemb. Det giver et helt særegent og indtagende indtryk, som gør, at haven ikke ligner nogle af de øvrige haver. Næsten skjult i landskabet ligger den. Og når den åbenbarer sig, er det som at træde ind i en tidslomme af en ro og fred, som kan mærkes helt ud i hårrødderne.




Den omkranses af 30-50 år gamle piletræer, der bliver stynet jævnligt gennem året for at skabe lys og luft til haven. Desuden bliver der høstet hvert tredje til femte år med henblik på at samle pil til at flette gærder og andre ting med på museet. Der er også plantet enkelte nye pil, som med tiden skal overtage, når de gamle ikke kan mere.



Selve haven virker som en sunken garden, men i virkeligheden vokser pilen på en jordvold. Heldigvis er der et åløb lige i nærheden, og det kommer pilen til gode, for dens rødder holder rigtig meget af vand. Der er sikkert derfor, de er så afsindigt frodige, de piletræer omkring gårdhaven ved Vemb.

Kikker vi ind i haven, så er der høstet, men også stadigvæk afgrøder. Bl.a. står vinterporrerne strunke, og i krattet omkring gården står den helbredende og livgivende hyld med sortblå bær, moden og lige til at gemme til at bruge mod vinterens forkølelser.

Noget, jeg igen måtte dvæle er ved, krydderurten eller måske snarere "husholdningsurten" ambra. Den er så afsindig lækker med sit støvede grålige filigran-løv, som i morgendisen tog sig helt eventyrlig ud. I tidligere tider blev den brugt som mølurt, dvs. at dens duft dels spredte gode vibrationer i et ellers meget varieret duftmiljø (!) i hjemmene, dels afgav en kemi, der gjorde, at utøj som møl og andet skab afstod fra at slå sig ned i linned og uldtøj.



 

GAMLE SORTERS DAG 
Inden vi slutter af for denne gang, skal du lige have din kalender frem og sætte et X. For d.  24. & 25. september er der Gamle Sorters Dag. Det blev for ganske kort tid siden betragtet som ualmindelig nørdet, sådan noget med gamle sorter. Men nu om dage er der faktisk unge mennesker under 25, der brænder for det og finder det interessant, og der er også mennesker på min alder (50+) og langt mere, der tropper op.

For med al den virak og stramme kontrol, der er fra EU´s side i forbindelse med at gemme, bytte og udveksle frø af historiske urter, planter, grønsager, bær og frugt, så er sådan et arrangement faktisk lidt - for ikke at sige meget spændende. Nordisk genbank samarbejder jo med Frilandsmuseet og Københavns Universitets Pomet, og derfor er det også ekstra spændende, at det er frugt og bær, der er på programmet som hovedemne. Men du vil kunne få alt muligt med dig hjem oven i købet.
Jeg vil absolut være at finde ved Fjellerup én af dagene, for der sker virkelig meget. Havelauget vil være der. De viser rundt i køkkenhaven i Fjellerup og svarer på alverdens spørgsmål. Så vil Frilandsmuseets gartnere være der og fortælle om den landskabelige havestil og meget andet. Foreningen Frøsamlerne, landskabsarkitekten på Frilandsmuseet, Signe Dinsen, samt endnu flere, som bare ved rigtig meget om alt muligt, hvad angår haverne, landbruget, sorter og andet guld. Du har også mulighed for at indkøbe frø, og hvis vi er heldige, og det er vi ganske sikkert, så vil køkkenlauget lave et eller andet fra haverne, som vi kan nyde, nu vi er der.







Mon vi ses?

Næste Årets gang i haverne på Frilandsmuseet fortæller om, hvordan Gamle Sorters Dag gik, og så besøger vi savværket samt tilhørende hus og have. Desuden skal du med en tidlig morgenstund i et diset og magisk eventyrland samt høre meget mere om alle de dyr, der lever på Frilandsmuseet. 

Varme sensommerhilsner fra 
Marianne

2 kommentarer:

  1. Ih altså, et spændende arranement og så er det fødlsdags weekend. Men det er det jo hver weekend i september.
    Et er sikkert, jeg vil på frilandsmusæet til næste år. Du har virkelig givet blod på tanden.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Fantastiske billeder Marianne! En drøm af en køkkenhave, som jeg slet, slet ikke kan se at jeg nogensinde ville kunne holde så fin og sirligt rent.
    Den sølvgrå plante ved siden af billedet af Amaranten .. er det en dild? ...med dug på?

    SvarSlet

ANNONCE