ANNONCE

torsdag den 2. marts 2017

AT KLIPPE ELLER IKKE KLIPPE

I HAVEN

Noget, der kan trække fronterne hårdt op blandt havefolk, er spørgsmål om beskæring. Her ser vi på et af de kildne spørgsmål: Er det klogt at klippe græsser og stauder ned tidligt? Måske allerede om efteråret? Eller skal man vente, til det bliver forår? Som altid er det en blanding af fornuft og følelse, der er afgørende.


TEKST & FOTO: HENRIK


Det kribler og klør i fingrene for at komme ud haven. Vi ved jo, at det lige pludseligt går stærkt, så vi vil gerne igang. Nogle gange hurtigere end kalenderen egentlig tillader det her på vores breddegrader. Noget må man jo kunne gøre her i den mørke halvdel af året? En ting, man kan gøre, er at klippe ned! Eller man kan lade være og nyde pausen fra havearbejdet. Med udgangspunkt i min egen have får I her et par ord om begge strategier. For med dette, som med så meget andet haverelateret, er der ikke ubetinget den rigtige eller forkerte måde at gribe det an på.

I mine første haveår klippede jeg alt ned, når det viste tegn på, at døden nærmede sig. Visne stængler og blade reflekterede dårligt på mig som haveejer - planterne skulle jo se sunde og grønne ud. Så faktisk begyndte jeg nedklipningen allerede lige efter afblomstringen. Ofte kom der nye grønne skud og måske en ekstra blomstring, og jeg tog det som tegn på succes. Men det er en meget intens måde at holde have på, som kræver, at man konstant er over den og i øvrigt er flittig med vand og gødning, for det tærer selvsagt på planternes ressourcer konstant at skulle genopstå.

Om det var derfor, ved jeg ikke - men tabstallene over vækster afgået ved døden, når vinteren var ovre, var lidt vel høje. Tung lerjord fremmer ikke levedygtigheden, men jeg ville gerne forbedre de stakkels stauders odds. Jeg begyndte at læse havebøger. Og her blev det ofte anbefalet at klippe ned i det tidlige forår. Det har jeg så gjort i de sidste sæsoner, og det var her, jeg opdagede, at planterne kunne mere end blot producere blomster og grønt. Frøstandene og de tørre, døde plantedele var faktisk meget flotte og nogle gange overraskende i deres måde at udvikle frø på. Alligevel blev tidligt forår til midt vinter. Jeg var ganske enkelt for utålmodig og gav igen og igen efter for trangen til at rydde op. For at være på forkant, som det hedder.

I år skal det være anderledes. Jeg har sat mig godt og grundigt på mine hænder, så jeg ikke lader mig friste. På dage med høj, klar vintersol har jeg skridtet haven af og tvunget mig selv til kun at kigge på alle de visne frøstande og strå. Saksen bliver i sit hylster, for i år vil jeg se, hvad der sker, hvis jeg går linen helt ud - hvis jeg først klipper ned i marts/april. Selv om de døde plantedele begynder at se ret trætte og triste ud nu. For jeg kan se, at det gør en forskel på jorden: tulipaner og andre løg er længere fremme, der hvor de døde planter står tilbage, i forhold til de nyanlagte bede, hvor jorden er åben. Og så er jeg jo også spændt på, hvordan mængden af selvsåede frø kommer til at se ud til foråret...

Men lige nu kan jeg glæde mig over, at mine græsser og stauder endnu ikke har givet efter for sneen og den hårde vind. Tung, klæbende tøsne er næsten den største trussel mod et vinterbed med tørre plantedele, for ligger de først ned kommer, de selvsagt ikke op igen.

Det har været en spændende opdagelse at se planterne i deres fulde livscyklus. Jeg anede feks. ikke, at høstanemonen ville præstere disse kugle af pakkede frø, som i løbet af vinteren er svulmet op til fine, lette vatkugler. Med et drys sne eller en coating af rimfrost er frøstande og visne blomsterstande noget af det smukkeste.

FORDELENE VED TIDLIG KLIPNING:

Det pynter! Som vinteren skrider frem, bliver de tørre og døde plantedele mere og mere triste at se på, og en gang tung tøsne eller kraftig blæst kan får det hele til at lægge sig ned i en uskøn, brungrå masse.

Det er nemt! Alt andet lige, er det meget nemmere at klippe stauder og græsser ned, når du ikke behøver at tage så meget hensyn til nye skud eller spirende løg. Det vil du blive nødt til i foråret, hvor klipningen må foretages lidt nænsomt og kontrolleret, mens det i efteråret eller vinteren kan ske noget mere hårdhændet - f.eks. med en buskrydder. Nogle kører også lige over med plæneklipperen og lader det findelte afklip ligge som jorddække.

Du har tiden! Der er jo ikke så frygtelig meget andet at tage sig til i vinterhalvåret - ikke i haven i hvert fald, så det er en måde at få ryddet ud i to-do-listen, så du er klar til det sjove, når varmen og lyset vender tilbage.

Du undgår selv-såere! Når frøstandende er klippet af, bliver de ikke spredt ukontrolleret rundt i haven. Du kan evt. gemme frøene og selv stå for såningen - med fuld kontrol over, hvor planterne skal være!


Stjerneskærm har de flotteste blomsterhoveder, som beholder den fine form længe. Vind og vejr vil til sidst få bugt med den, men indtil da er den et smukt syn.

Udfordringen med at klippe sent er, at du skal undgå at beskadige de nye skud og de løg, der titter frem. Ikke nok med at saksen kan få fat i de skøre, saftspændte blade, men en støvlesål kan også hurtigt blive plantet oven i de små skud, når man skal omkring og klippe ned.

Dejligt at se, at der er liv derude. Her er det ærenpris, der titter frem, men der går et par måneder endnu, inden der for alvor kommer gang i væksten.


FORDELENE VED SEN KLIPNING:

Der er noget for øjet! Selv om stauderne er afblomstret for længst, og græsserne er tørret ind, så kan de være særdeles dekorative. Frøstandene kan være mindst lige så flotte som blomsterne, så hvorfor fjerne dem før end højest nødvendigt?

Det luner! De tørre plantedele er med til at forbedre mikroklimaet omkring planten og holde på varmen. Sorter af stauder og græsser, som ikke er så vinterhårdføre, har lidt bedre odds til at klare vinteren ved ikke at blive klippet ned. (Meget sarte planter bør du nok vinterdække under alle omstændigheder).

Haven fornyr sig selv! Ved at lade frøstandene blive kan planterne selv stå for formeringen. De kaster simpelthen frøene for dig. Nogle er kuldekimere, og her passer det særdeles godt, at frøene får lov at få vinterkulden at mærke.

Nyd din have! Indefra. Læs en havebog. Gå til haveforedrag. Find nye planter og frø ved at trawle internettet igennem. Vinterså. Alt det du kan få tid til ved IKKE at stå med bagdelen i vejret ude i din have.

Hvis du kan lade være...


Hvad er dine erfaringer med nedklipning? Gode tips modtages gerne! Enten som kommentar her på bloggen, på vores FACEBOOK side eller på INSTAGRAM.

10 kommentarer:

  1. Ja, der kan siges både for og imod. jeg lader altid staudetoppene blive siddende til starten af januar. Så begynder jeg at klippe ned i de bede, hvor der kommer mange af de små løgvækster. Jeg har et staudebed, hvor der ikke er løgplanter, der lader jeg staudetoppene sidde til om foråret. Jeg tænker, at fuglene kan have glæde af frø og insekter, der sidder i staudetoppene.

    Hilsen Elna

    PS: kan godt undre mig over, hvad en erhvervsforsikring for fiskefartøjer får ud af at annoncere på havefolket.😏

    SvarSlet
    Svar
    1. Klogt at bruge begge strategier!
      Jeg har også hørt fra flere at de klipper sent af hensyn til fugle og insekter. Godt argument.

      PS: Tror nok de har med porteføljeforvaltning at gøre - men tror ikke de håndterer hverken frøbanker eller pengetræer :-)

      Slet
  2. Vi lader også vores blive stående uklippet, men her nu i marts kommer de til at lide den endelige død. Vi og fuglene har nydt dem vinteren igennem, de giver meget smukt at se på.
    Men det er en balancegang mellem nedklipningen og det spirende forår, men intet er jo perfekt, heldigvis for det 😊, kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en balance - og man må forsøge sig frem med hvad der passer til ens egen have - og temperament :-)

      Slet
  3. Tja, der er jo delte meninger. Jeg venter altid til mindst slutningen af januar.. Så begynder jeg at have hæksaksen med når jeg går havetur. Så hapser jeg de toppe der er blevne triste, dermed bliver de taget lidt efter lidt. Afklippet bliver liggende, det luner.
    Og beskytter de små tidlige spiger. Sidst i marts først i april fjerner jeg det grove med en smal 2grenet kultivator, og lader resten være til ormene.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som et godt tip, at fordele arbejdet lidt. Og også smart at bruge kultivatoren til at rydde lidt op med. Jeg lade faktisk også så vidt muligt afklippet ligge - det gør stille og roligt min lerjord lidt mere let.

      Slet
  4. Jeg er begyndt at fordele nedklipningen hen over vinteren og det tidlige forår, mest af hensyn til komposten. Da vi komposterer køkkenaffald og haveaffald sammen giver det en bedre blanding hen over året at få de tørre stauder og andet i komposten mere ligeligt fordelt over sæsonen. Samtidig undgår vi at stå med en masse haveaffald, som ikke kan være i beholderen, hvis vi klipper det hele ned på en gang om foråret. Og ja, så er der det med at fordele arbejdet lidt bedre. Også skønt at have noget at foretage sig på smukke vinterdage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da et godt tip, at få de tørre plantedele fordelt i komposten! Og også godt set, at det fylder mindre, hvis nedklipningen fordeles hen over en længere periode - snedigt :-)

      Slet
  5. Jeg har indtil nu først klippet ned i foråret...og det fortsætter jeg nok også med. Dog med undtagelsen af mine clematis (gruppe 3) Fra i år bliver de klippet ned i november/december. Det har jeg læst mig til, at det er smart at gøre (ifølge Herr Westphal...fra Clematis Westphal.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist også det helt rigtige at vinterbeskære gruppe 3 clematis. Udfordringen kan nogen gange være at få styr på hvilken type clematis man har... :-)

      Slet

ANNONCE