Der er knapt nok plads til pauser, for foråret er foran på point, og der er mange planter, som er langt fremme. De af os, der er sendt hjem på grund af Corona, har måske fået mere tid til at være i haven, og heldigvis er det stadig i orden at være udenfor.

TEKST & FOTO: MARIANNE B ANDERSEN

Masser af frisk luft og lys er helt sikkert med til at holde humøret oppe, og mangler du motionstimerne fra dit fitnesscenter, så er der masser af motion at hente i havearbejdet.

BESKÆRING AF HAVENS TRÆER OG BUSKE

Beskæring er ikke nødvendigt, hvis man blot ønsker at se planterne gro i deres naturlige form. Hvis man gerne vil trimme haven lidt, få flere flotte frugter på træer og buske og se flere blomster i roserne, så skal man i gang med beskærersaksen. Langt de fleste planter kan godt lide at blive beskåret, men tidspunktet er ikke altid ens for alle planter.

Lige nu  vil jeg beskære frugtbuskene. Stikkelsbær, solbær, ribs, blåbær, ribs, solstik, brombær og hindbær – både sommerhindbær og efterårshindbær. For det meste går beskæringen ud på at tynde ud i de kraftige buske. Jeg klipper eller saver ca. 1/3 af de ældste grene af helt ved basis af planten.

  • Brombær er lidt anderledes. Her binder jeg sidste års lange skud ud på en snor og fjerner de skud, som sidste år bar frugter.
  • Sommerhindbær er på samme måde lidt speciel. De bærer frugterne på de skud, som planten dannede sidste år, så her fjerner jeg kun de skud, der bar frugter sidste år.
  • Efterårshindbær klipper jeg helt ned til jordens overflade. Jeg ved godt, at de faktisk kan nå at give frugter to gange, men når jeg alligevel har sommersorterne, er det ikke nødvendigt – og bærrene på efterårshindbær er bare lækrest, når de kun skal danne frugter én gang.

Frugttræer kan også beskæres nu. Jeg forsøger at klippe mine æbletræer to gange om året. Træerne vokser på meget svage grundstammer, så jeg kan nå at plukke æblerne uden stige. De skal derfor også beskæres, hvilket resulterer i en masse vandris. Det er disse vandris, som jeg klipper af her inden løvspring. I august går jeg også træerne igennem, men her går beskæringen ud på at fjerne krydsende grene og grene, der evt. er angrebet af frugttrækræft.

Prydbuske har vi også en del af i haven. Den gule forsytia og den røde blodribs står først i køen, når blomstringen starter, men i juni kommer stjernetop, uægte jasmin, blærespiræa, klokkebusk, forskellige spiræa, kvalkved osv. Prydbuskene kan med fordel foryngres med års mellemrum. Enten ved at fjerne nogle af de ældste tykke skud helt ved basis eller ved simpelthen at fjerne hele toppen.

De forårsblomstrende (forsytia, blodribs) skal du jo ikke klippe i stykker her lige inden blomstringen, men de øvrige buske er det muligt at tynde i nu. Om det er nødvendigt? Ja, jeg synes buskene ser finere ud og blomstrer mere.

Stauder og prydgræsser er du nok allerede færdig med at klippe i. Jeg venter altid lige lidt med græsserne, for de er da så smukke at se på, og bedene bliver så bare, når al top er fjernet. I haven har vi også græsser, der ikke visner ned. Det er f.eks. pampasgræs, der står som en grøn tue med lidt visne skudspidser og de gamle blomsterstande. Den ser lidt pjusket ud, så her kan jeg godt finde på at klippe lidt tilbage – men ikke længere ned end til det punkt, hvor de nye blade dannes fra. De visne blade i selve tuen kan man godt rense ud ved at stryge en rive gennem bladene.

Japanske star, Carex-græsserne ser også lidt slidte ud. De vokser også med skud inde fra basis af planten, så her er det vigtigt ikke at klippe for dybt, så vækstpunkterne skades. Det tager lidt tid at studse de grimmeste blade væk, men der er jo ingen der siger, at havearbejdet skal gå tjept – det er jo netop det, der gør, at hovedet får fred, og sanserne kan komme i omdrejninger. Der piler sikkert lidt insekter ud fra tuerne, som er et godt vinterhi. Dem kan man da iagttage og nyde synet af.

Hortensia er også her en skattet haveplante. Vi bor et sted, hvor der godt kan være meget koldt, så de almindelige hortensia (Hydrangea macrophylla) har vi ikke altid den flotteste blomstring i. De danner nemlig deres blomster i sensommeren, og hvis knopperne skades af frost, så udebliver blomstringen. Denne type hortensia skal du IKKE beskære her i foråret.

Havehortensia (Hydrangea paniculata) som også er kendt som syrenhortensia, danner først blomster her i foråret, så dem klipper jeg altid godt tilbage for at bevare den kompakte form og store blomter.

Træhortensia (Hydrangea arborescens) danner som havehortensia blomster på de nye skud, så disse typer hortensia klippes også ned her i foråret.

Dem venter jeg med

Roserne. Også selvom det rykker gevaldigt i mig, når jeg kan se de mange nye skud på grenene. Jeg holder stadig på, at roserne ikke skal beskæres, før forsytiabusken blomstrer. Det gør den sikkert i løbet af de næste to uger, men så nærmer vi os også april måned, og skader efter nattefrost mindskes. Jeg har både buketroser, storblomstrede roser, slyngroser og historiske roser i haven. Beskæringen af buket- og storblomstrede roser er den kraftigste. Slyngroser og historiske roser beskærer jeg ikke så meget. Hvis vejret bliver frostpræget, så vil roserne, der er kraftigt beskåret blive noget udsatte. Når jeg ikke klipper dem endnu, vil en del af nyvæksten ”gå til spilde”, men jeg tror på, at rosens kraftige rod og min tildeling af kompost og gødning nok skal virke, så der igen i år kommer masser af blomster til sommer.

Sammen med roserne vil jeg klippe lavendler, og sommerfuglebusken får nok også en tur – selvom den er meget langt fremme allerede.

RABARBER

Jeg har i øvrigt også fået sat rabarberklokker på plads over de spæde nye skud af rabarber. Jeg har i flere år haft stor fornøjelse af at drive stænglerne til den bedste rabarbertærte. Ikke alle mine rabarberplanter får klokke på, så jeg ved, at drivningen giver et forspring på 2-3 uger.

De mørke terrakottaklokker laver lange sprøde stængler, der nærmest springer, når man skærer dem i mindre stykker. Jeg tror ikke, at fibermængden er så høj, og så har jeg en fornemmelse af, at syreindholdet er lidt mindre i disse.

Jeg spærrer også én af mine rabarber inde i et minidrivhus. Her går det stærkt med væksten, og disse stængler minder meget om dem, der ikke drives – tidspunktet for høst er også her rykket ca. 2 uger frem.

Læs mere fra Marianne på haveglæder.dk og følg hende endelig på instagramprofilen @haveglæder.