fredag den 27. juli 2018

PORSE

PLANTEPORTRÆT

En af de nye i planteskolernes sortiment, men i virkeligheden en plante, der har fulgt mennesket i gennem hundreder af år. Først og fremmest til brug i køkkenet, men måske er tiden kommet til at påskønne den for det flotte grågrønne løv alene. Vi skal hilse på porsen.



TEKST & FOTO: HENRIK





De planter, vi har i vores haver  er næsten alle hentet i naturen. Nogle har vi lukket ind for mange hundrede år siden, og nogle er ganske nye i havesammenhæng. Porsen (eller pors, som den også kaldes) tilhører den sidste gruppe. Måske fordi den hidtil ikke er blevet påskønnet for sin prydværdi, og det kan man da godt forstå. Den har ikke rigtig nogle blomster, og bladene har denne støvede, grågrønne farve, som indtil nu har været betragtet som kedelig. Men netop i disse år er planter med denne farvetone ret trendy, så måske gør det en forskel. Det er også ret populært at samle urter og selv lave øl og snaps af dem, og her er porsen bestemt også med på noderne. Før humlen blev introduceret i ølbrygningen, var det nemlig porsen, der blev tilsat for at give øllet den bitre smag.


Den vokser naturligt i moser og fugtige enge, og her har man samlet blade og rakler til eget forbrug. Men den slags områder bliver der jo færre og færre af, og det har måske også gjort, at porsen nu findes på de fleste planteskoler. Den er fin som bunddække, men skal placeres i surbundsbedet. Rødderne skal helst stå i fugtig jord hele tiden, og den bryder sig absolut ikke om at tørre ud. Resten af planten vil til gengæld gerne stå i fuld sol, og disse to krav gør det lidt vanskeligt at finde en ideel placering. Hvis altså ikke du lige har et stykke eng i baghaven. 

PORSE (MOSEPORS)
Myrica gale


Bladene har som sagt en fin støvetgrøn farve, som minder lidt om oliventræets blade. Samler du blade i naturen, kan du måske forveksle den med mosepil, som vokser nogle af de samme steder. Men se på bladene: Porsen har små takker i den yderste del af bladet. Og er du stadig i tvivl, så gnub et par blade mellem fingrene. Duften fra porsen er overvældende og ikke til at tage fejl af. 

Planten er enten han- eller hunplanter. Der er ikke den store forskel, andet end at hunplanterne danner koglelignende aks, mens hanplanterne danner rødlige rakler. Det vil som regel være hanplanter, du kan købe på planteskolen. Men hverken rakler eller kogler er særligt spektakulære, så det er ikke for deres skyld, at du skal have den i haven. Det er lidt forskelligt, hvor høj porsen bliver, det afhænger af, hvor ideelle betingelser, den får. Men den vokser ikke specielt hurtigt og bliver under alle omstændigheder maksimalt 1,5 meter.


Porsen er en fænomenal snapseurt, og har du ikke adgang til at plukke af den i naturen, bør du alene af den grund få dig et eksemplar i haven. Du kan bruge bladene hele sommeren igennem, og hanplanternes rakler i foråret. De smager ikke ens, og hvad der er bedst, er nok en smagssag, men den absolut mest aromatiske snaps får du fra bladene.


BONUSINFO: I gamle dage lagde man porse i sengene, da det skulle holde lus og lopper nede. Og så skulle den også være effektiv mod hekse og troldtøj, hvilket jo er godt at vide.


FAKTA

NAVN: Myrica gale
DANSK NAVN: Pors / Porse
LYSFORHOLD: Fuld sol
HÅRDFØR: Fuld hårdfør
JORDBUND: Sur, næringsfattig fugtig jord
VÆKST: Busk
STØRRELSE: 50 cm - 1,5 m
BLOMSTRING: Rakler i foråret
ANVENDELSE: Bunddækkende. God til snaps


2 kommentarer:

  1. Det er nu en skam den kræver fugtig jord. Sur jord kunne man nok fixe, men fugtig i disse tider, ak nej.
    Jeg kendte den som snapse og øl urt. Og osse som heksefordrivelse, men ikke som luseforskrækkelse. Den er alsidig. Og egentlig osse dekorativ med de grå blade.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Great article..I am looking so forward to your blogcomment and
    I love your page on your post.. That is so pretty..
    หนังออนไลน์

    SvarSlet

ANNONCE