KØKKENHAVE HELE ÅRET

Merete har haft køkkenhave i 40 år. Henover tiden er der kommet flere og flere grøntsager til, og i dag er hun selvforsynende. Hendes tilgang til køkkenhave er i høj grad baseret på hendes lange erfaring, men hun holder aldrig op med at eksperimentere og forbedre. Hendes største udfordring er at have friske grøntsager i marts-april. En udfordring hun stadig arbejder med, men det vender vi tilbage til.

 

Lige nu bugner køkkenhaven. Store mængder af forskellige kål, rodfrugter, porrer, bønner og hårdføre salater udgør grundlaget for vinterens spisekammer. De fleste grøntsager står i haven vinteren over. Tegner det til hård frost, får rodfrugter og porrer et lille tæppe af blade, grangrene eller lignende isolerende materiale omkring sig. Det er svært at hive en porre op, når den er frosset fast til jorden. Det gælder altså om at holde jorden omkring den frostfri. Ellers klarer den og rodfrugterne sig fint langt ind i vinteren. Tomater, meloner og agurker spiser Merete og hendes familie i sæsonen. Græskar så længe der er. Forskellige bønnesorter tørres, inden de bliver gemt væk.

 

Frisk salat består om vinteren især af forskellige cikorietyper. Frosten mildner deres let bitre smag, og blandet med for eksempel æbler og nødder, udgør de en dejlig vintersalat. De asiatiske kåltyper som kinakål, pak choi og tatsoi står under net og venter på at blive blandet i salatskålen. Måske sammen med salatsennep. De tåler alle let frost.

Bladbederne står her i oktober og lyser op i køkkenhaven. De får også lov at stå. Selvom de ikke bryder sig om frost, så overlever de og udgør en tidlig afgrøde i køkkenhaven til næste år. I oktober lægger Merete vinterstikløg og hvidløg. Den vilde fennikel klipper hun ned. I det tidlige forår pibler skuddene frem, og de giver et frisk tilskud til middagsbordet. Ærter sår hun løbende sæsonen igennem. Her i oktober står de som små skud. En god smagsgiver til salatskålen. Og det gælder netop om, at så løbende hele sæsonen igennem, af alle hurtigt voksende afgrøder. Altså grøntsager, som har en udviklingstid på maksimalt 8 uger.Små portioner af gangen, så der hele tiden er noget at tage af. Det gælder også om at tænke fremad, til marts-april når køkkenhaven er ved at være tom, og de nye afgrøder endnu ikke er kommet op. I år eksperimenterer Merete med at så ærter i november. Måske giver det tidlige ærteskud. Men en tur ud i naturen giver også et tilskud til middagsbordet i det tidlige forår. Til den tid pibler mælkebøtter, brændenælder og skvalderkål frem.

 

Der findes ingen sikker opskrift på at have køkkenhave hele året. Vejret og klimaet i lige din egn af landet spiller ind. Ét er dog sikkert. Du får langt mere køkkenhave ved at så løbende. Altså ingen stress med at så lange lige rækker i marts-april. Lad salaten gå i stok og sprede sine frø. Så pibler den frem til foråret. Hold i det hele taget lugejernet i et fast greb, og lad det kun gå til angreb på decideret ukrudt, som du ikke kan spise. Lad naturen hjælpe til, og kast dig ud i eksperimenter. Det koster kun et par frø, og lykkes det giver det langt mere glæde end frøene koster.

Du kan følge Meretes køkkenhave på bloggen “VILD MED HAVE” ved at følge dette link.