Kom med ind på havevandring i Trolles have. Kig ind i de forskellige haverum, og få historien bag haven og havemanden.

INTRO: HAVEFOLKET, TEKST & FOTO: STEFAN TROLLE

Som barn tilbragte jeg somrene i min bedstemor og bedstefars store, vilde have. Evige somre, hvor skoven, søen og engene ventede lige rundt om hjørnet. Hver tidlig sommer så vi nysgerrigt på akelejer, der kom tilbage år efter år. På de myrer, der elskede pæonknopperne og på næsten lysende kornblomster. Derefter blev haveinteressen sat på hold, indtil jeg i 1996 flyttede ind i et nybygget hus med 400 kvm have, som kun bestod af et felt med ler. Så eksploderede den til en lidenskab, der havde ventet på at komme ud. Jeg læste alle de bøger, jeg stødte på, lavede tegninger, plantede og formede langsomt lerpladsen til min første have.

I 2008 byggede min kone og jeg vores lille sorte hus i Gimmersta, Tyresö. I 2009 stod vi så igen med et felt af ler, der på en eller anden magisk måde ville blive til en have. Men denne gang med den store forskel, at en overordnet ide om haven havde været der, før selv grundlaget kom på plads. Men planer er der for at ændre, og det har vi gjort.

Vores have er opstået i en dialog, hvor ideer er blevet testet og afvist. Vi har løbende lavet om – og igen. Ikke sjældent har vi været uenige. Men i sidste ende er der opstået noget, som ingen af os kunne have opnået alene. Jeg finder strukturen, rumligheden og forbindelsen gennem haven, Maria leder efter en særlig følelse. Vi mødes i havens udtryk som en romantisk, lukket helligdom, hvor man kan frigøre alle behov og krav. Hvor roser kravler op i en pergola, stauder hælder ud over kanterne, og man nysgerrigt kan kigge gennem busken til det næste rum.

For at give et bedre billede af vores have vil jeg begynde med en simpel havevandring. Men først en haveplan.

Når du går gennem porten af flettet pil, står du i kirsebærhaven. Efter to rejser til Japan stod blomstrende kirsebærtræer højt på ønskelisten. Derfor plantede vi i 2009 to flerstammede japanske sakhalinkirsebær, Prunus sargenttii, som giver højde og karakter. I slutningen af april er de i nogle korte, flygtige dage dækket med rosa blomster, der fortæller os, at det varme forår kommer. I kirsebærgården er der også en lille, gammel bjergfyr, som vi reddede på vestkysten, hvor den lå med rødderne i luften efter en voldsom storm.

Et espalier og en portal markerer indgangen til bedet ind til terrassen. Portalen er klædt i en stor voksen velduftende rose, Rosa ‘Helena Lykkefund‘. En uge efter midsommer står den med cremehvide, fyldige blomster, der fylder hele haven med duft og humlebier. Modsat portalen har det store staudebedet sin plads. Det støder op til terrassen, hvor vi spiser vores middage på varme aftener. Med vægt på sentblomstrende stauder når bedet sit klimaks i august og fortsætter med at blomstre, indtil frosten definitivt stopper det.

Til højre for staudebedet ligger vores designstudio; en ny tilføjelse til haven, hvor vi i 2018 ombyggede et trist opbevaringsrum ved en carport til en eftertragtet arbejdsplads. Det er et afslappet, skyggefuldt sted, hvor grønne bunddækkeplanter spiller hovedrollen.

Hvis du fortsætter ad grusstien mod indgangen, kommer du til rododendron-indgangen. I maj blomstrer de overdrevent med fluffy pink og bliver så roligt grønne. Tostammede mirabelletræer, Prunus cerasifera, danner loft, og i løbet af sensommeren danner hortensiaer Annabelle øer med bløde, hvide bolde. Den ene ende af gangen er domineret af en ensom vingebenved, Euonymus alatus, som med sin sammenhængende form, grønne farve om sommeren og fantastiske efterårsfarve i magenta, danner en fin finish.

Hvis du i stedet går videre fra designstudiet, passerer du et æbletræ, ‘Aroma’, som er starten på køkkenhaven. Det naturlige hjerte i køkkenhaven er drivhuset af lærk, som vi byggede i 2017. Et hus lige så meget til lange middage som til tomater og chili. Udenfor er der spredt flere højbede. Hvert år føles en køkkenhave stadig vigtigere. Ikke kun fordi vi næsten er selvforsynende fra slutningen af juni til oktober, men også for den værdi, det giver at kunne dyrke, høste og spise sin egen mad.

Området bag drivhuset vil efterhånden blive en lund og en eng. Sidste år byggede vi et højt hegn mod naboen. I år vil vi plante klatreroser, klematis og vildvin, der til sidst dækker hegnet. Fordi området  er relativt tørt og magert, vil vi også anlægge et engareal som en lidt vild ende af plottet. Men mere om det senere.

Håber, du kunne lide den lille tour. Nu vil jeg fortsætte med at planlægge årets projekt, som jeg vil fortælle mere om næste gang. Indtil da ønsker jeg jer en god start på foråret.

/ Stefan

Du kan se meget mere fra Trolles have på instagramprofilen: @trollesgarden.