Der er mange forbindelser mellem de fortryllende italienske renæssancehaver og de charmerende engelske haveanlæg ved store slotte og herregårde. Og det er ikke uden grund. Læs med her, når Ole Fournais tager os med i endnu et afsnit af Europas havehistorie.


TEKST: OLE FOURNAIS
FOTOS VENLIGST UDLÅNT FRA VILLA CARLOTTA, IT
Mange haveentusiaster har ofte spurgt om, hvorfor og hvordan de engelske haver er blevet så smukke og harmoniske?
  • Hvad har været inspirationen for havearkitekterne og for haveejerne i Storbritannien?
  • Hvilke haver i andre lande har været forbilleder for dem?
  • osv. osv.

Rundt om i Europa kan vi spore direkte forbindelser fra land til land – eller fra haveanlæg til haveanlæg. I England kan vi i mange tilfælde læse i beskrivelser og projekter til konkrete haveanlæg om inspiration fra det nordlige Italien dvs. området fra Alperne i nord til Firenze og Siena i syd. Men hvorfor blev dette område så afgørende? Hvorfor blev englænderne langt mere inspireret af italienske haver og ikke af de berømte franske barokhaver?

Italien

For at forstå disse forhold, må man se nærmere på haverne i denne del af Europa. Ved de store søer i Norditalien danner Alperne en naturlig grænse mod nord og skaber her et specielt klima, hvor bjergvæggene kaster solvarmen tilbage til landskabet med søerne, slottene og haverne.

Neden for Alperne breder landskabet sig ud og bliver nærmest helt fladt. Gennem årtusinder har floden Po på godt og ondt været livsnerve for den tætboende befolkning, som udviklede både landbrug, håndværk, bank- og postvæsen og langt senere også industri til så højt et niveau, at området fra ca. 1100 til ca. 1600 blev et forbillede for både Centraleuropa, Middelhavslandene – og senere for resten af Europa.

Renæssancen genskabte ideerne fra den klassiske oldtid

Det er i denne periode – også kaldet renæssancen efter interessen for at genskabe ideerne fra den klassiske oldtid – at de berømte gamle haver bliver til. Derfor indeholder haverne ofte de samme elementer: statuer, vand, trapper, mindre haverum osv., som er karakteristisk for slot eller villa, som det har heddet lige siden oldtidens Rom.

På plantesiden begrænsede man sig til et mindre udvalg af forskellige planter: talrige stedsegrønne hække, både meget høje og meget lave, få blomstrende buske og træer, nogle roser (udvalget dengang var yderst begrænset), meget få stauder o.l.

Gennem alle årene er villaerne bygget på de svalende bjergskråninger med haverne opdelt i rum eller direkte anlagt på terrasser. Dermed opstår nogle formidable synsindtryk, ofte med udsigt langt omkring og altid med inddragelse af det åbne landskab.

Villa Vigoni, Tremezzina (CO)

 

The Grand Tour

Langt senere kom blandt de mange velhavende vesteuropæere – her dominerede englænderne særdeles meget – som en del af deres uddannelse på gennemrejse på vej til Rom. Hos os blev det kaldt en dannelsesrejse og hos englænderne for “The Grand Tour”. De unge mænd blev ofte begejstret for Norditalien på grund af det milde og behagelige klima, de mange kulturelle seværdigheder og de smukke landskabsoplevelser. Især englænderne vendte i slutningen af 1700-tallet og gennem hele 1800-tallet hjem med mange haveideer, som blev omsat til engelske forhold og siden har været en fast del af de berømte engelske landskabshaver. Det gælder f.eks. pergolaer, vandtrapper og andre vandanlæg i haver og parker, men især det koncept med at opdele haven i en række mindre haverum. Derfor vil den, som glædes over engelske havetraditioner, nikke genkendende til mange af de haveelementer, vi støder på i Norditalien.

En fascination af de charmerende italienske haver

Man opdeler disse italienske haver i to grupper :

  • De berømte klassiske haver ved villaer fra renæssancen især området ved Firenze, Siena, Lucca, Bologna m.fl.
  • De noget senere haver mod nord ved Como- og Maggioresøen.

Vi skal forestille os, hvilke indtryk det har gjort på en ung engelsk adelsmand pludseligt at opleve disse villaer med tilhørende haver: træer og buske ukendte i England, planter med overvældende mængder af blomster, frugter og bær kun yderst sporadisk kendt hjemme i England osv. – altså en helt ny planteverden.

Derfor gjorde en sådan rejse til det nordlige Italien et enormt indtryk, som fik overordentlig stor betydning, da de senere vendte hjem. Om dette kan vi blandt andet læse i breve sendt hjem til familien i England – og senere i samme personers beskrivelser til aviser og tidsskrifter i England. Heraf fremgår det både direkte og indirekte, at de franske barokhaver blev set som “imponerende” og “meget geometriske og matematiske”, men ikke charmerende eller smukke. Netop sådanne gloser blev brugt om haverne i Norditalien: “søde”, “charmerende”, “sværmeriske”, “med dejlig atmosfære” osv.

Set udefra er en af de vigtigste forskelle mellem barok- og renæssancehaver måske, at barokhaven som regel er skabt som et lukket kulturanlæg kun med enkelte nøje udvalgte udsigtspunkter, mens renæssancehaven altid har inddraget udsigten til det omgivende landskab ved hjælp af den terrasserede opbygning. Dette kan tydeligt opleves, når vi i vore dage besøger disse haver både i Toscana og ved søerne mod nord.

Villa Vigoni, Tremezzina (CO)

Villa Vigoni, Tremezzina (CO)

Planter og frø blev bragt fra Italien til England

Næste trin blev ofte, at den velhavende engelske familie senere sendte deres gartner til Italien for at lære om de eksotiske planter – og i mange tilfælde også for at købe frø med hjem. Således blev der etableret direkte forbindelser især fra de skønne haver i Toscana til de talrige haver ved slotte, herresæder og godser i den store provins i både England, Skotland, Wales og også Irland, som dengang var under engelsk styre.

Tilsvarende blev mange britiske haver præget af de samme planter som fandtes i Italien, men hertil supplerede man så med de efterhånden talrige nyopdagede planter fra ikke-europæiske lande som f.eks. kamfertræet fra det østlige Kina, douglastræet fra Canada, abetræet fra Chile, hjortetakstræet fra det østlige Amerika, himalaya-cedertræet, duetræet fra både Canada og Kina, pagodebusken fra det sydlige Kina, kalmiabusken fra Østasien osv. osv.

Englands indflydelse på de italienske haver

Langt, langt senere blev der skabt forbindelser den modsatte vej – fra Storbritannien til Norditalien.

Op gennem 1800-tallet og ikke mindst omkring år 1900 søgte talrige unge italienere af velhavende familier til Storbritannien – nu verdens førende industrination med voldsom teknisk udvikling på stort set alle erhvervsområder. Disse unge mænd blev sendt til de klassiske universiteter i Oxford og Cambridge plus til de nyere tekniske universiteter i f.eks. London, Manchester, Glasgow – alle med et meget højt renommé.

Under sådanne studieophold blev mange unge mænd begejstret for de harmoniske engelske haver med mange stauder, roser, blomstrende buske og store solitærtræer m.m. Disse – og mange andre – elementer tog de med hjem til Italien, hvor man i de efterfølgende årtier omlagde gamle haver efter engelsk model.

Dette kan vi i vore dage på allerbedste vis opleve i haverne ved søerne Como og Maggiore.

F.eks. blev gamle haver omlagt – eller man anlagde helt nye haver efter engelske principper – med bølgende plæner, mindre og større bede med stauder, store busketter med rigtblomstrende buske fra Himalaya, imponerende solitærtræer, vand uden faste geometriske former – og ikke mindst med et langt større antal forskellige planter end i renæssancehaverne. Dette kan især opleves i Villa Vigoni, Villa Carlotta, Villa Taranto, Isola Madre og i en særpræget udgave i Villa Balbianello.

Villa Vigoni, Tremezzina (CO)

 

Af samme grunde møder man overvældende mange britiske turister ved disse søer, fordi de meget gerne vil opleve, hvorfra de vigtige havetraditioner kommer. På denne måde sluttes ringen.

Anbefaling til de besøgshaver i Italien

De bedste anbefalinger til renæssancehaver ved Firenze og omegn.

  • Giardino di Boboli
  • Giardino Torrigiani
  • Villa La Pietra
  • Villa Gamberaia, Settignano
  • Villa i Tatti, Fiesole
  • Villa Le Balze, Fiesole
  • Villa Medici, Fiesole
  • Villa della Petraia, Castello
  • Giardino di Castello, Castello
  • Giardino Garzoni, Collodi
  • Villa Marlia, Lucca
  • Villa Torrigiani, Lucca

De bedste anbefalinger til haver ved Maggioresøen 

  • Isola Bella
  • Isola Madre
  • Villa Taranto, Intra
  • Giardino Alpinia, Stresa
  • Parco Pallavicino, Stresa
  • Villa Cicogna-Mozzoni, Bisuschio
  • Isole Brissago, Ronco / Locarno
  • Villa Litta, Lainate

De bedste anbefalinger til haver ved Comosøen 

  • Villa Carlotta, Tremezzo
  • Villa Vigoni, Menaggio
  • Villa La Collina, Cadenabbia
  • Villa Balbianello, Lenno
  • Villa Monastero, Varenna
  • Villa Cipressi, Varenna
  • Villa Melzi-D’Eril, Bellagio
  • Villa Serbelloni, Bellagio
  • Villa d’Este, Cernobbio