Efterhånden har rigtig mange danskere besøgt Madeira og er blevet imponerede over den overvældende rigdom af blomster og træer på denne grønne Atlanterhavsø. Tag med Ole Fournais på endnu en tur ind i havehistorien.

TEKST: OLE FOURNAIS

Ja, året rundt kan man opleve et væld af farver, dufte og variationer i øens parker, haver og i det åbne landskab. Men de færreste gæster på Madeira er klar over, at langt de fleste planter er indført til øen, mens kun et ganske lille antal er hjemmehørende på denne grønne ø.

Da Madeira blev opdaget

Allerede i Oldtiden omtalte fønikiske skippere en ø langt ude mod vest – og nogle mente, at den kunne være det sagnomspundne Atlantis. Senere blev denne ø uden nærmere beskrivelse omtalt hos Romertidens Plinius, mens vi i Middelalderen stort set ikke finder nogen omtale. Men i året 1419 kommer den portugisiske kaptajn, Zarcho, til en “mageløs grøn” ø helt dækket af tæt skov og buskads, som mindede ham om junglerne på Afrikas vestkyst. Derfor sejlede Zarcho meget forsigtigt rundt om øen, og for at få frisk vand og eventuelle frugter sendte han sit mandskab i land under beskyttelse, da han frygtede for overfald af de indfødte. Hvad den gode Zarcho ikke vidste var, at denne grønne ø var dækket af en lav urskov, men helt uden mennesker og pattedyr.

De følgende år grundlagde portugiserne med Zarcho i spidsen flere byer på sydkysten, og her udplantede man fennikel, som dengang var vigtig for søfolk at spise for at undgå skørbug. På gammelt portugisisk hed fennikel “funchal”, og det gav navn til byen, som nu er øens hovedstad i den autonome region Madeira, som betyder træ på gammelt portugisisk.

Det viste sig hurtigt, at der stort set ikke fandtes spiselige frugter og urter i urskoven, men fra begyndelsen ryddede portugiserne urskoven og etablerede jordbrug på de sydvendte skråninger, hvilket er fortsat lige til vore dage, hvor man kan se tusinde og atter tusinde af disse poios (jordlodder) – bare der er den mindste mulighed for at dyrke den sparsomme jord.

Jordlodderne består som regel af forvitret basalt, som er øens dominerende stenart. Men pga. det ofte stærkt skrånende landskab kan man ikke bruge traktorer o.l. – og derfor var det, og er det stadigt, uhyre hårdt manuelt arbejde. Som redskab til næsten alle opgaver bruger man et segl-lignende redskab kaldet foice til lugning, beskæring, fældning, høst m.m.

Den berømte lave urskov (laurasilva)

Det varede meget længe, inden plantekyndige botanikere og gartnere fik overblik over de mange forskellige planter i Madeiras urskov, som stadig dækker en meget stor del af øens samlede areal. I starten troede man, at planterne her var de samme som i Europa, men langsomt fik man ved hjælp af britiske og portugisiske botanikere fastslået, at øens oprindelige planter var noget for sig.

Således møder man også i vore dage i den UNESCO-fredede urskov bl.a. disse :

• Laurus azorica – azorisk laurbær
• Persea indica – madeiramahogni
• Apollonias barbujana – kanarisk laurbær
• Ocotea foetens – stinkende laurbær / stinktræ
• Picconia excelsa – madeiraoliven
• Genista tenera – madeiravisse
• Erysimum bicolor – madeiragyldenlak
• Dactylorhiza foliosa – madeiragøgeurt
• Clethra arborea – madeirakonvalbusk
• Myrica faya – madeiramyrte
• Echium candidans – Madeiras stolthed
• Erica maderensis – madeiralyng
• Juniperus cedrus – madeiraenebær
• Leptospermum scoparium – sydhavsmyrte / rosenmyrte
• Sorbus maderensis – madeirarøn

Hvert år rammes Madeira af 50-100 skovbrande, som også berører urskoven. Når man kører rundt for at opleve den ganske særegne natur, kan det virke noget forstemmende at passere det ene udbrændte område efter det andet. Naturen er dog hurtig til selv at gendanne bevoksningen – som regel kun i løbet af et par år.

Frugter af Annona, der har meget sundt frugtkød. Bruges ofte til diverse desserter og kager.

Et helt andet problem er de indførte eucaluptustræer. Oprindeligt manglede man godt tømmer til byggeri af huse, broer o.l. Da man ikke var tilfredse med de på øen hjemmehørende lave træer, indførte man dette hurtigtvoksende træ med de lige og lodrette stammer. Man var dog ikke forberedt på, at eucaluptus både på Madeira – og andre steder som f.eks. Sydengland – er særdeles invasiv. På Madeira har træet udviklet sig til en alvorlig svøbe i en sådan grad, at man adskillige steder er nødt til hvert år at fælde tusindvis af træer for at holde marker og haver fri.

Planter indføres til Madeira

Fra starten begyndte portugiserne at afprøve planter fra deres hjemland ude på Madeira, og i 1500- og 1600-tallet også fra deres efterhånden talrige handelsruter rundt i den nye verden: Brasilien, Sydafrika, Indien, Fjernøsten m.m.

Men med Englands stigende rolle på verdenshavene i 1600- og 1700-tallet kom der for alvor gang i indførslen og dermed afprøvningen af eksotiske planter, idet man lod planter fra fjerne egne overvintre på Madeira, inden man eventuelt tog dem med videre til f.eks. selve Portugal og dernæst til de engelske kanaløer, Jersey og Guernsey.  Gik det også godt her, lod man planterne afprøve i det sydvestlige England i de meget lune egne i Cornwall, Devon, Dorset, Hampshire o.l. Men først og fremmest kom den ene eksotiske plante efter den anden til Madeira – og i dag har alle planteelskere megen glæde af dette “væksthus”, som de lokale myndigheder fortsat støtter kendskabet til.

Blandt de talrige eksotiske planter kan nævnes følgende :

Træer

• Bauhinia – abetrappe / orchidetræ – fra Indien og Kina
• Brachychiton – flammetræ / lykketræ – fra Australien
• Callistemon – lampepudser / flaskerenser – fra Australien
• Cassia – senna / kassia – fra Brasilien
• Chorisia – kapoktræ / tøndetræ – fra Argentina og Brasilien
• Dombeya – fra Madagascar
• Erythrina – koraltræ / koralbusk – fra Centralafrika
• Grevillea – silkeeg / bregnegravillea – fra Australien
• Jacaranda – fejlagtigt : palisandertræ, nu : mimosejakaranda – fra Sydamerika
• Kigelia – pølsetræ – fra Centralafrika
• Melia – paternostertræ – fra Sydøstasien
• Metrosideros – Det newzealandske juletræ
• Spathodea – afrikansk “tulipantræ” – fra Tropisk Afrika

Buske

• Bougainvillea – trillingranke – fra Tropisk Sydamerika
• Euphorbia – julestjerne / madeiravortemælk – fra Mexico
• Fuchsia – fuchsia – fra Centralamerika
• Passiflora – passionsblomst / granadil – fra Brasilien og Columbia
• Polygala – mælkeurt / myrtebladet mælkeurt – fra Sydafrika
• Pyrostegia – rødt og gult trompettræ – fra Sydamerika
• Solandra – guldkop – fra Mexico
• Tecoma – gul trompetblomst – fra Tropisk Amerika
• Thunbergia – bl.a. “Susanne med det sorte øje” – fra Indien
• Trachelospermum – stjernejasmin – fra Kina og Japan

Blomster

• Alpinia – galanga – fra Sydøstasien
• Grazanica – fra Sydafrika
• Hedychium – fakkelplante – fra Indien og Himalaya
• Lampranthus – bl.a. tigerpote – fra Sydafrika
• Ornithogalum – fuglemælk – fra Sydafrika
• Russelia – koralvæld – fra Mexico
• Strelitzia – paradisfugl – fra Sydafrika
• Tradescantia – riotradescantia / purpurblad – fra Sydamerika
• Watsonia – watsonia – fra Sydafrika
• Wedelia – wedelia – fra Sydamerika
• Zantedeschia – kalla – fra Sydafrika
• Alpinia zerumbet – perlemorslilje

Frugt og grønt

• Ananasbanan – Monstera – fra Mellemamerika
• Annona – annona / cherimoja – fra Sydamerika
• Cayote – Sechium – en squash-lignende frugt fra Mexico
• Guava – Psidium – fra Syd- og Mellemamerika
• Japanmispel – Eriobotrya – med solgule vitaminholdige frugter – fra Japan
• Mango – Mangifera – fra tropisk Asien
• Musa – dværgbanan / krydsning = den korte Madeira-banan
• Passionsfrugt – Passiflora – fra Mellemamerika – her dyrkes 7 af de talrige arter
• Papaya – Carica – fra Mellemamerika
• Pitanga / surinamkirsebær – Eugenia – fra det nordlige Sydamerika
• Trætomat / engelsk tomat – Tamarillo – fra Peru … og mange, mange andre.

Langs landevejene og langs de berømte levadaer møder man bl.a. eukaluptustræer, akacietræer, hortensia, agapantus, akantus, fuchsia, calla – alle i store mængder. Ligesom tallerkensmækker, uldnatskygge, Madeira-salvie, tornblad, visse og en lang række forvildede grøntsager skaber smukke rammer om de talrige små jordlodder.

Marked med syv forskellige passionsfrugter, ananasbanan, sukkerrør, “tomate inglese” (kaldes engelsk tomat, men er slet ikke en tomat)

Et ganske særskilt emne er indførslen af sarte nytteplanter fra tropisk Asien. I slutningen af Middelalderen var sukker og andre sødestoffer en mangelvare for Europas velhavende overklasse – derfor var priserne på sådanne produkter høje eller meget høje. Derfor havde man – uden ret meget held – prøvet at dyrke:

• sukkerrør, som oprindeligt stammer fra lande som Indo-Kina, Indonesien og Philippinerne o.l.
• appelsiner, som oprindeligt stammer fra de varme og tørre dele af Mellemøsten og dele af Asien
• bananer, som oprindeligt stammer fra Tropisk Asien.

I landene omkring Middelhavet og på øerne i Middelhavet var udbyttet alt for lille, så det ikke var rentabelt. Men allerede Columbus tog sukkerrør med til Madeira, hvor dyrkningen blev en stor succes, lige indtil andre etablerede dyrkning af sukkerrør i Mellemamerika, hvor både jordbund, klima og arbejdskraft passede langt bedre til denne kultur. Tilsvarende med bananer: først en stor succes på Madeira i 1800-tallet, dernæst nedgang, da meget store plantager i Mellemamerika fra omkring år 1900 erobrede de store markeder i Nordamerika og Europa.

Men så lykkedes det dygtige lokale bønder og botanikere med held at krydse en række banansorter – og derfor ser vi flere tusinde jordlodder på Madeiras skråninger helt fyldt op med bananplanter: den meget karakteristiske korte banan. Endelig har dygtige avlere for længst skabt en meget givtig produktion af vin – ikke blot den så navnkundige Madeira-hedvin.

Samlet set taler man om først “det hvide guld” (sukker), så “det røde guld” (vin) og endelig “det gule guld” (bananer), som tilsammen har skabt en stor del af det økonomiske grundlag for øen. Her har man så i de senere år tilføjet “det grå guld”: turisterne.

Anbefaling til Madeiras haver

Haver og parker med offentlig adgang :

*** Madeiras botaniske have, Funchal – 3,5 ha og flere end 2.000 eksotiske planter
*** Jardim Municipal, Funchal-centrum – 8.300 m2 med fine træer og buske smagfuldt arrangeret
** Montes Park, Funchal – 2,5 ha og den højestbeliggende ca. 575 m over havets overflade
*** Monte Palace Tropical Garden, Monte – udsøgte plantesamlinger og meget høj plejestandard
*** Kejserens Have, Monte – hjemsted for Karl den I af Østrig-Ungarn nu restaureret
** Parque Santa Catarina, Funchal – 3,5 ha med mange eksotiske træer og store blomsterbede
*** Quinta Vigia – Præsidentpalæets have, Funchal – lille, men særdeles fin plantesamling
** Hospice of the Princess Amelia – smuk og harmonisk have ved plejehjem
* Quinta Magnolia, Funchal – mangler lidt pleje, men fine træer
*** Quinta do Arco – flot og velplejet rosensamling på nordkysten
** Quinta da Boa Vista – imponerende samling orkideer
** Orkidehaven med 50.000 arter – delvist lukket efter brand
** Santa Luzia’s gardens – nydelig lille bypark
* Quinta das Cruzes – museumshave med mange træer og blomster
* Ajuda-parken ved turisthotellerne vest for centrum – nyetableret
* Jardim Panoramico i turistområdet vest for byen – ung park
* Magic Garden ved promenaden mod vest med meget stort antal kaktus

Private / hotelhaver :

*** Reid’s Palace Hotel – formidabelt terrasseret anlæg
*** Palheiro Gardens, Funchal-øst – fornem plantesamling med meget højt plejeniveau
*** Quinta Splendida – øst for Funchal – imponerende hotelhave med meget stor plantesamling
** Quinta da Palmeira, Funchal – fine haveafsnit ved gammelt landsted med spændende atmosfære
*** Hortensia Tea House, Funchal-øst – romantisk have i landlige omgivelser
*** Esmeraldas Gardens, Funchal – overdådig plantesamlerhave med focus på krop og sjæl
*** Quinta Jardims do Lago – tidligere guvernørbolig, nu betagende smuk hotelhave
** Quinta Pestana – velholdt hotelhave
** Pestana Grand – flot hotelhave
*** Pestana Village – spændende og velholdt hotelhave med stort antal planter
*** Porto Mare – yderst velholdt og varieret hotelhave på flere niveauer

Appolonia, perlemorslilje.