Jeg er altid ved at dreje nakken af led, når jeg i bil passerer et stengærde. Jeg stopper allerhelst op. Sidder og mærker tidens tand, dens ånd. Sten bærer nærmest evigheden i sig og er et robust og dekorativt indslag i haven. Bliv inspireret her.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Stengærder er så praktiske i en have. Ikke alene er de æstetiske ud over alle grænser, synes jeg. De er også praktiske, fordi de opbevarer solens stråler, sådan at de tilfører varme til de rødder, der vokser i nærheden. Mange af de lidt sartere vækster er derfor ikke bare hensigtsmæssige, men også smukke at have voksende langs eller på/i et stengærde.
Dette her kan man næsten ikke kalde et gærde, da det egentlig kun er en afgrænsning af et skrånende bed med kampesten (eller store pigsten eller marksten) men effekten er tæt på den samme. De store stens skønhed og tyngde skaber en bedårende kontrast til de lette og livlige montbretia. Billedet er taget i starten af Havestien i den Gamle by i Aarhus.
Nogle stengærder er faktisk bare sten, der er “smidt” i bunker, der udgør en afgrænsning af et stykke jord. Viser, at noget er “her” og noget er “der”. Disse er vist ikke tænkt som et gærde, men er alligevel smukke. Det vilde look understreges af valmuer og margueritter og så en hel masse ukrudt.
Sten afgiver som sagt varme. Det er godt for beboerne i bistaderne, fordi det også skaber læ, så de bedre kan finde hen til deres bo. Kontrasten mellem det formfuldendte bistade og de store kampesten med hhv. brudflader og afrundede kanter er betagende. Al kløveren nedenfor er sikkert guf for en lækkersulten bi.
I Hareskoven nord for København er der rigtig mange stengærder. Landskabet er yderst kuperet og mange af bebyggelserne er af ældre dato. Mange af de nyere villaer holder traditionen i hævd.
I villahaverne ser man ofte stengærder som fundament til en hæk. Dette er vældigt vellykket, synes jeg.
Det giver en ekstra udfordring at lave et stengærde under hækken, hvis vejen er skrånende. Det er lykkedes rigtigt godt her. Takshækken har set bedre dage, men den er nem at opfriske med en tæt beskæring/klipning på det rigtige tidspunkt samt måske lidt ekstra omsorg i form af gødning og vanding.
Rundt om et hjørne kan det også godt være en udfordring. her er det også lykkedes fint.
At køre forbi et herresæde, hvis marker strækker sig langt bort fra selve hovedgården, er en af de oplevelser, jeg nyder meget. Og fotografierne af de bedagede mosbegroede sten er derfra. Her kantes ejendommen nemlig oftest af et stengærde med ælde og patina. Jeg vil helst ikke følges med nogen i bilen, for jeg stopper hid og did i vejsiden og går ud for at opleve skønheden i stengærdet. Nogle gange sætter jeg mig – bare for at mærke stilheden, som disse sten udsender. Mosbevoksede sten er nogle af naturens egne kunstværker.
Hvor må det have været hårdt arbejde at være med til at etablere sådanne gærder. Den gang var der overhovedet ikke brug for fitnesscentre eller løbeture efter arbejde. Der var brug for en god gang grydemad og en divan – eller hvad man nu lagde sig i, for at hvile kadaveret efter endt arbejdsdag. Jeg kan forestille mig hvilke svulstige muskler, man måtte have, når man deltog i det arbejde og også, hvilke stærke rygge, der skulle kunne klare den slags arbejde.
ALLE ÅRSTIDERS CHARME
Ved vintertide er det en særlig nydelse at køre forbi smukke stengærder. Her er det også et af Hareskovens mange, der har fået naturens hvide, kolde dekoration på. Det går ligesom aldrig af mode, vel?
Det er langt fra alle steder, man har gjort noget ud af dyrke bevoksning på stengærdet. Her i Rørvig by er det enkelheden, der råder. Et birketræ, storkenæb og ikke andet. Enkelhed er nogle gange mest virkningsfuldt.
Men der kan også gøres rigtigt meget ud af det. Her nedenfor er der etableret en bænk midt i stengærdet. Den ligger i den lille landsby, Kildebrønde, syd for København. Omkring er der beplantet med vækster, der passer til årstiden, sådan at der til hver sæson er levende og smukt at sætte sig på bænken og bare nyde. Enten de forbipasserende, ens egne tanker eller alt det smukke omkring én.
Har du et yndlingsgærde?
Skønne stengærdebilleder,.
Det er ikke kun mange planter der nyder godt af et stengærde, det gør mange humlebier osse, og andre insekter. Vi har altid haft masser af humlebier og jordbier i haven, nok pga alle det stengærder og kanter jeg har lavet gennem årende.
Jeg har altid elsket at lægge sten, men den størrelse jeg "kylede" rundt med for 10 år siden er blevet noget mindre. Et tosset knæ sætter altså en begrænsing, æv. Men helt dy mig kan jeg ikke, så jeg nøjes med de mindre størrelser.
Og det er fantastisk mange forskellige smukke sten der kan findes i en markbunke. Oh, at få lov at rode i en sådan, guf.
De var dygtige, de der lagde de gamle gærder, de vidste lige hvordan hældningen skulle være for at gærderne holder endnu, og bare være endnu smukkere med mos, planter og boliger for diverse småkravl.
forårshilsner Gunvor
Nåre ja, det har du da helt ret i Gunvor, den lille men meget vigtige detalje havde jeg overset. Naturligvis er insekter, firben og slanger også glade for varmen i stengærdet. Og så kan jeg høre, at du også nyder den patina, som et stengærde får med tiden. Det er simpelthen som om den bare bliver smukkere og smukkere. Særlligt ved gamle slotte og herregårde.
Ja, at de var kloge i fortiden, det er helt og aldeles sikkert! Vi har det med at forherlige nutidens teknologiske fremskridt, og det e.r. da også forunderligt, hvad der findes på, og hvad vi kan nu…. Men nogle gange, er det en god idé at kikke bagud i den folkelige kollektive viden, som vores kultur rummer.
Vinke vinke
M
Hej Marianne
Hvor bliver jeg bare glad for at se dine smukke fotos og læse dine fine kommentarer om stengærder. Der er noget særligt ved sten, store som små. Jeg tror, det er fordi sten er oldgamle, og vi tænker på, at mennesker fra måske en meget fjern fortid også har håndteret dem på en eller anden måde. Samlet dem sammen i en bunke fx, fordi de var i vejen. Lavet stenhøje eller gærder.
Også jeg tumler med sten nu og da, dog ikke de helt store (jeg er årgang 42 – altså 1942), og det er dejligt at få dem frem i lyset, også selvom jeg ikke er den fødte stenhugger.
Kh
Hnne
JA, den tanke gør mig også rolig og varm om hjertet, Hanne. Og selvom årgang 42 måske sætter sine begrænsninger, er jeg sten-sikker (ho ho) på, at det er godt at bruge sin krop i haven. Blot ryggen bliver aflastet med gode knæbøjninger eller en sækkevogn.
Hej Marianne!
Jeg er også stenelsker:-) men kan ikke komme på et ynglings gærde, tror nærmest de alle er ynglinge:-) Jeg har selv et par meget lave gærder, og er i gang med en snoet stensti, men er løbet tør for sten.
Det er lidt morsomt for de sten jeg har brugt lå i en bunke i den ene ende af grunden, og jeg savner lidt synet af bunken, totalt råt tungt og jordnært.
Jeg ønsker mig et læs sten i fødselsdagsgave, sidste år fandt familien det lidt sært, men måske de er mere overbeviste når jeg ønsker mig det igen i år:-)
Solskinds hilsner Anette
Ved du hvad, Annette, det er altså et privilegie at være skør. Og langt de fleste havefolk hælder bare (i andre ikke-haveelskeres øjne) lidt vel rigeligt til den skøre side. Tillykke med det. 🙂
Et læs sten i fødselsdagsgave…. hvorfor har jeg aldrig tænkt på det. Af hjertet tak!
Hej Marianne
Stengærder er dobbeltsidige og bruges som afgrænsning omkring kirker, parker og større gårde. Det første foto du viser er et stendige som er enkeltsidet og holder jorden på plads i terrænspringet fra have til fortov/ sti/ gangareal. Spørgsmålet er så, om de alle kan betegnes som stensætninger? – Men der er forskel på om man laver et stengærde eller om man etablerer et stendige.
Flotte fotos under alle omstændigheder, så tak for dem. – og et interessant emne 🙂
Kjeld
Jamen hvor ER det godt, vi har hinanden! Under normale forhold (altså før skade) ville jeg have researchet noget mere inden artikel, og med dine kommentarer, tror jeg at jeg vil gøre lidt mere ud af det. Selvom, jeg jo altså mener det, når jeg siger, at det er fantastisk, at vi havefolk kan hjælpe hinanden. Også (eller måske især) når det begynder at blive fagligt.
Så tak for det! Og tak for roserne. God aften, Keld!