At kalde Karinas have for en have dækker på en eller anden måde ikke helt. Den er både meget mere og meget, meget andet.
TEKST: MARIANNE, FOTO: SIGNE & KARINA
Hus og haverum er beliggende i en forstad til København og grunden er på i alt 300 m2, hvoraf huset tager de 100. ”Haven” er så resten af pladsen omkring huset og den er udnyttet til sidste krittemillimeter. Dels fordi der er rækværk omkring hele haven, dels fordi Karina og hendes mand evner at se muligheder i alle niveauer, opad, nedad, fra siden, i højden og i jordniveau. Og alt det midt imellem.
Haven er omgivet af et autoværksted, en danseskole og et Sikh-tempel, så det kræver mildest talt noget af en havearkitekt at omdanne den flade græsplæne, som Karina og hendes mand overtog for 5 år siden, til et hyggeligt haverum.
Og det er lige det, der ligger i maven på Karina, en havearkitekt. For hun har tæft for at tænke i muligheder og så omsætte dem til virkelighed. Jo sværere desto sjovere.
Selvom haven ånder af fred, kan man ikke kalde Karina for en tålmodig sjæl – tværtimod. Der skal ske noget, der skal skabes resultater, drømmen inde bag øjenlågene skal føres ud i livet. Nu!
Det der med at luge ’mindfuldt’ eller at nyde at plante ud, det er ikke Karina. Det er bare noget, der skal overstås, så den helhed hun ser for sit indre blik kan folde sig ud i virkeligheden – lige udenfor husets store vinduer.
Der er simpelthen vidt åbne sluser til hendes kreativitet næsten hele tiden. På spørgsmålet om, hvor meget tid hun bruger på sin have, ser hun først lidt rådvild ud. For ud over de par timer om dagen, hvor hun leger med lille, glade Vilfred på 3 år, er på planteskolen, maler et eller andet sort eller flytter rundt på stauder, buske eller træer, så er der HAVE på programmet på ”øverste etage” i omkring 80 – 90 % af tiden, indrømmer hun. Havearkitektur og havedesign er blevet hendes vilde passion.
At Karina har en baggrund som designer og ejer af eget tøjmærke, samt en adventurebutik på Vesterbro med musik, design og kunst, fornægter sig ikke i hendes haverum. Der er tænkt over enhver farvetone og –sammensætning.
Hendes favoritfarver bevæger sig fra kapow-orange tigerliljer over mod det dybt bordeaux og blommefarvede – til det rustrøde, visne løv i bøgehækken.
“I starten var min holdning til haven vakkelvorn og slap, den manglede styrke. Men det fik den!”, fortæller hun med et fast blik.
Jeg ser mig omkring i haven og kan kun bifalde. I haven er der både “skelet” og “organer” – her bor helt sikkert én, der har en holdning til sin have.Og som konstant revurderer, overvejer, samtænker og justerer.
Og det gør jeg – i høj grad! For det er åbenlyst, at hun er yderst bevidst med hensyn til valget af både de ”hårde” og de ”bløde” elementer. Og alt spiller sammen og bliver til en levende helhed.
“Efterår og vinter går mange haveejere indendørs og glemmer helst alt om haven”.
Med et blik på plantelisten kan man tydeligt se, at hun har en helt bevidst holdning til, hvad haven skal byde på – hele året rundt. Som hun selv siger: “Man skal lige huske, at en have har 4 liv – eller sæsoner. Efterår og vinter går mange haveejere indendørs og glemmer helst alt om haven, men denne her have er så tæt på os, at vi altid kan se et eller andet fra vores vinduer”. Det flyder faktisk næsten sammen, rent synsmæssigt.
Derfor bliver det ekstra vigtigt at også efterår og vinter byder på smukke ”bløde” elementer som buske, hække, planter og træer. Og for Karina er der både nydelse i at se de stedsegrønne og i at følge planterne falme og gå i dvale.
Nu omtaler Karina sig selv som “en vred gammel mand i en ung kvindes krop”, og selvom hun er skarpt skåret for tungebåndet, er der absolut ingen tvivl om, at der er uendelig meget kærlighed til livet, til familien og til at få det hele til at “spille sammen” i hendes haverum.
Fantastisk hvad man kan på blot 200 m2! Jeg er nok lidt langsom, for jeg har aldrig set Karinas blog. Det vil jeg råde bod på nu.
Karinas havesmag er meget anderledes end min, så jeg var heller ikke faldet over den, hvis ikke jeg, da hun begyndte som blogger, studsede over Karinas eminente måde at få sagt sin mening på. Det gennemsyrer så også hendes have, som man kun kan elske mere og mere, hver gang, man ser den – spørger du mig. 🙂
Det er en fantastisk have Karina har, og op til flere gange er jeg blevet inspireret af Karinas stil! Jeg er dog ikke i stand til at være så stringent og stram i form som Karina er. Men det tror jeg er vigtigt at være med kun 200m2, og det klarer hun jo på en flot måde. Det er en perle og en fantastisk have. At der som naboer både er et autoværksted, en danseskole og et Sikh-tempel. Det kan man jo overhovedet ikke fornemme. Flot, sikker stil Karina har! Jeg ville ønske jeg kunne lukke af for og gemme nogle af de grimme ting, jeg synes forstyrrer i min have. Fuld af beundring for den sikre stil!
Det er rigtigt – et valg rummer både til- og fravalg. Ud af det har Karina skabt et fantastisk paradis, jeg aldrig bliver træt af at besøge, hverken på bloggen elelr i virkeligheden.
Tak for portrættet af Karina og hendes have. Det er smukke billeder af en fantastisk have. Det du skriver om Karina er lige netop, som jeg opfatter hende uden nogen sinde at have mødt hende 🙂 men det kommer jeg til, for i 2013 kommer hun til Samsø sammen med I andre, det har hun lovet mig 🙂
Jeg er glad for at mit portræt af Karina og hendes have matcher din oplevelse. Det bliver skønt at mødes IRL!
Smukt haveportræt – Karinas haverum er imponerende og storslået trods sine få kvadratmeter….en have jeg forelskede mig i ved første øjekast……og så har det velsagtens Danmarks smukkeste og velgennmetænkte skelet ;0)
Det vil jeg give dig helt ret i Dorte. Og det, du siger med skellettet, det er så en cadeau til både Karina og hendes mand, som har et glimrende samarbejde mht. "planker".
Karinas "Haverummet" var faktisk en af de første blogs jeg opdagede og elsker hendes stramme stil. Den ligger også langt fra min egen haves stil, men det giver mig inspiration og trang til at stramme op!
Tænker nu lidt på, om man kan gå i par-planke-samarbejds-terapi…eller, det bedre kan betale sig at gå i gang med en sav selv.
Hilsen Pia
Det er en meget flot og inspirerende have. Jeg har tyvstjålet ideen med de sorte lamel-rum-delere, hvilket står super flot til vores gule murstens hus i 70'er stil!
Skønt, smukt og inspirerende. Og dejligt, at jeg ikke er den eneste med den type energi, hvor have, rumdeling, konstraster mv. rumsterer i krop og hovedet konstant. Helt fantastisk hvor meget kan kan få ud af meget få m2.