KEND DIT UKRUDT

Ofte tænker vi på ukrudt som de planter, der er genstridige at komme til livs, eller som dukker op igen og igen og igen på steder, hvor vi absolut ikke ønsker dem. Det er jo ofte ret livskraftige planter, der opfører sig invasivt, og som i løbet af “ingen tid” overtager og kvæler de planter, vi har hæget om, betalt dyrt for eller fremelsket over længere tid med stor omhu.Ordet “ukrudt” kommer af tysk fra “Unkraut” som er en negation “un” og “kraut”, der betyder kål eller grøntsager.

Herunder gennemgår vi nogle af de ukrudtsarter, som vi her i redaktionen på HAVEFOLKET kæmper mest med.

SKVALDERKÅL
Selvom skvalderkåls skærmblomster er som de yndigste kniplingsgardiner, og at planten i middelalderen ansås for at være en lægeplante, indført af munkene, er den en pestilens i det moderne menneskes blomsterbede og haver. Den er en af de mest grovillige planter, der findes. Den vokser videre på trods af alverdens initiativer for at udrydde den. Selv den mindste rodstump gror videre til kraftige planter, og skvalderkål kan på få år blive tilnærmelsesvis uudryddelige. Afhold dig fra at fræse et stykke med skvalderkål. Du vil få titusindfold af grovillige rødder ud af det. Så græs i stedet for, og slå det jævnligt. Efter ca. 3 år vil du kunne grave tørv af og have gjort kål på ukrudtet. Du kan også vælge at plante andet, der kan tage kampen op, og du kan vælge at spise den. Endelig kan du lave en flydende gødning af den.TUSINDFRYD
Bellis
Kan indtage en græsplæne, men er også indbegrebet af sødme og liv. Det er nuttede små planter, der minder om bakkestjerne, og nogle lader dem bare stå i græsset og slår dem gentagne gange med græsslåmaskinen. Det tager de sig ikke af. Ej heller kløver, som også kan fylde godt op i plænen. Man kan købe diverse plænerensemidler i butikkerne, men det er også gift. Drøft det med din indre smagsdommer, og send det i dit private “etiske råd”, og gør så som du helst vil. De fortrænger ikke græsset. Men det er jo ikke græs.

VIKKE
Vicia
Den får lilla, ærteblomstlignende blomster og er faktisk ret sød, men den kryber, ligesom snerlen, og den vikler sig rundt om hvad som helst, som så kvæles af den. Så væk med den, når du ser den.MÆLKEBØTTE
Har lang pælerod, og kommer stædigt op de mest umulige steder. Den er set skyde op gennem asfalt. Dens gule blomster er smukke, og de er sært nok set solgt i potter på engelske planteskoler. Prins Henrik har holdt den som køkkenurt, og dens unge skud er da også spiselige, ligesom de gule kronblade er anvendelige i alle mulige sammenhænge. Der findes særlige mælkebøttejern, der kan anvendes til at fjerne den, men man kan også blot udpine den ved at blive ved med at fjerne de dele af planten, der er over jorden.Vigtigst er det, at du fjerner den runde, boldformede frøstand, inden den når at selvså sig alle vegne.KAMILLE
Kan let forveksles med små spirer af stolt kavaler, og der sker ikke noget ved lige at lade den stå lidt, hvis man er i tvivl. Den spreder sig via frø, så den skal bare væk før den afblomstrer.

TIDSEL
Kan ret nemt blive genstridig og temmelig svær at få bugt med, hvis ikke den ryger op, mens den er lille. Og handsker er et must, når du luger her.

ÆRENPRIS
Får blå blomster, der da er kære nok, men den dækker lynhurtigt et bart areal jord, og selvsår sig også så let som ingenting.

HAVEMELDE
Findes både i rød og grøn. Den røde er yderst populær i staudebede sammen med mørke/sorte blomster, men den grønne er ilde set. Begge selvsår sig kraftigt, og kan – hvis de får lov – hurtigt tage magten fra et bed.

PADDEROKKE
Måske er den kommet ind i haven sammen med barkflis. Få den væk med det samme, inden den breder sig – og det gør den med lynets hast med dybe, dybe rødder, der som regel knækker nede under jorden, når du prøver at få den op. På den måde kommer den igen og igen. Du kan også bruge den til at lave “te” med mod meldug. Det giver vi en opskrift på inden længe. Her står den bl.a . mellem pileurt, som af nogen er yndet og af andre er ukrudt.

SNERLE 
Er jo så fin og smuk, når den blomstrer med de fine, lette tragte. Derfor kan man godt fristes til at lade den stå – men lad være. Den breder sig hurtigt med underjordiske, lange, sprøde, lige rødder, der siges at kunne blive op mod 5-10 meter dybe. Har den først fået fat, er den meget svær at få has på. Den snor sig kvælende om alt, hvad den møder på sin vej, og kan faktisk kvæle en hel sommerfuglebusk, hvis den får lov.

Du kan grave hele bedet op, forsøge at fjerne alle rødder fra snerlen, og så plante igen. De få snerleplanter, der kommer bagefter, skal have hakken en gang om ugen, indtil rødderne er udsultet. Det kan godt tage både kræfter og tid! En anden og temmelig ubæredygtig metode er jo at anvende gift, som pensles på bladene, og som så trænger ned i rødderne og gør det af med planten. Men vi skal passe på vores grundvand, så det er en personlig sag om det er det, man vil gøre.

VORTEMÆLK
Meget, meget nem at fjerne. Og gør det straks du ser den. Den breder sig villigt.

Og så er der jo også disse:

Har du birk, hassel eller kastanje, kan du næsten være sikker på, at du kan finde små spirer fra deres “frugter” rundt om i haven. Men stort set alle træer selvsår sig. Hvis de står et upraktisk sted, gælder det om at hive dem op mens de er på babystadiet, da deres rodsystemer er meget veludviklede og hurtigt bliver så stærke, at du ikke kan få dem op. Det er jo træer!