Selvom “Haveselskabets have” på Frederiksberg næsten har 200 år på bagen emmer haven stadig både af ungdom og vitalitet. Det skyldes blandt andet alle de stedsegrønne elementer, som kan opleves overalt i det gamle anlæg.
TEKST & FOTO: KARINA
De eviggrønne og trimmede former sætter haven i relief og nærmest forstærker oplevelsen af historien og tiden.Man kan næsten høre eventyrene sive ud af barken på dette gamle træ. Alderen på træet understreges af den eviggrønne bund af efeu og sammen løfter de nærmest sceneriet til noget magisk…
På billederne forneden ses nogle af de mange buksbomkugler der står i haven. Sirligt er de klippet og godt ser det ud. Læg mærke til hvordan den lille lomme i buksbommen er blevet udnyttet. Frem for bare at lade hullet være et hul, har “det vilde” fået lov til at stå i kontrast til det stramme.
af buksbomkuglerne er mandshøje og alderen er til at få øje på, når man
ser ind til det gamle og knudrede grenværk. Faktisk er det
ret imponerende hvor velplejede de er – især når man tager alderen i
betragtning.
takt med at bladene falder af de løvfældende træer og buske, og som
stauderne visner ned, træder de grønne monumenter i karakter. Til sidst
står de uforstyrret tilbage, som udråbstegn og som fuldt berettigede tilstedeværende!
Haven er 14.000 m2 og oprindeligt tegnet af landskabsarkitekt H.A. Flindt. Gennem tiden er haven blevet restaureret og omlagt til flere, små som store, haverum. Haverummene
har forskellige temaer herunder blandt andet; den japanske have,
rosenhaven, græshaven og vandhaven. Haver for alle typer – og haver med
masser af inspiration til havefolket.
Haven er åben døgnet rundt på alle ugens dage, og adgangen er ganske gratis.
Meget godt indlæg med smukke billeder.Ledsaget af gode kommentarer og betragtninger.
Når man som jeg befinder mig i en anden landsdel får jeg lyst til at aflægge haven et besøg ved lejlighed.Da der ydermere er tilføjet oplysning om ex. åbningstid kan det ikke være nemmere.
Kom endelig med mere inspiration til havetur for os jyder.Tak!
Vi skal gøre et forsøg Lise.
Jeg har netop opstammet en enebær, det kan du se på mit indlæg for i dag. Derfor er billede nr. 2, det jeg synes er mest spændende. Det er et smukt træ og med efeu i bunden, god idé.
Jeg har lige været omkring og se det. Hvor bliver det fint 🙂