Der findes utallige opskrifter hvor laurbær indgår, og i julestegen er bladene for mig helt uundværlige.
TEKST & FOTO: KARINA
I dag er det nu ikke en opskrift jeg vil dele, men en simpel krans uden så mange dikkedarer.
Laurbærplanten
blomstrer i marts-april med små, små bleggule blomster. Herefter sker
dannelsen af de små frugter, der først er grønne og siden bliver sorte
når de modnes.
Desværre tåler laurbær ikke at stå på friland, så anskaffer man sig en laurbær, skal man sørge for at vinteropbevare træet, som ikke tåler mere end minus 15 grader.
Laurbærtræet
skyder villigt hvert år, så der er nok at ta’ af. Det ideelle tidspunkt
at beskære sit laurbærtræ på er om vinteren, og derfor står man
lykkeligt tilbage med en masse skønne, grønne kviste, der kan bruges til
alle de herlige juleretter.
- Laurbærkviste
- Grøn vindseltråd til at fastgøre kvistene med
- Kraftig ståltråd som bruges til “skelettet”
- Grensaks og en knibtang
Den
kraftige ståltråd klippes af i en længde, så kransens diameter bliver
som ønsket. Dernæst lukkes de to ender sammen om hinanden, og holdes
sammen med vindseltråd. Det udgør grundlaget for kransen.
du har bundet kvistene fast hele vejen rundt, fortsætter du indtil du
synes at tykkelsen er tilpas. Jo flere kviste du bruger, des mere
bastant en krans får du. Jo færre kviste, des mere let og elegant bliver
den.
Når du hæfter ende på den grønne vindseltråd,
lader du et stykke blive siddende tilbage. Det kan du lave en løkke af,
som kransen kan hænges op i. Og så kan du jo vælge at binde et silkebånd
om kransen, hvis du synes at den trænger til lidt ekstra!
Lad os også lige kigge på, hvilken symbolsk betydning laurbær har fået gennem tiderne.
I
følge græsk mytologi var Apollon, lysets gud og kunstens beskytter,
håbløst forelsket i flodguden Peneus’ datter Daphne. Efter at have hånet
Amor, Afrodites søn, sendte Amor én pil mod Apollon og én mod Daphne.
Pilen som ramte Apollon fremkaldte kærligheden, mens den som ramte
Daphne forsagede selvsamme. Daphnes ugengældte kærlighed hindrede dog
ikke Apollons jagt. De grove tilnærmelser fik Daphne til at bede guderne
om hjælp, og sådan blev hun tryllet om til en laurbærbusk.Apollon
syntes at kunne mærke Daphnes hjerte gennem barken, og siden Daphne nu
ikke kunne blive hans hustru, skulle laurbærtræet til evig tid være
helliget ham. Derefter bandt han en krans af træets kviste og sagde
følgende:
Som pryd vil jeg lægge dig om mit hår og dig om mit kogger og dig om min lyre.
(Kogger: Pilehylster. Lyre: Musikinstrument)
belønnede Apollon alle sejrende mænd, og sådan blev kransen et
hæderstegn, som siden er blevet givet til både videnskabsmænd, digtere,
sportsfolk og musikere. Heraf kommer også ordsproget : “Du må ikke hvile
på laurbærrene”. Sagt med andre ord: Du må ikke lade sejren stoppe din
udvikling og dit arbejde.
Det er da i øvrigt et ret godt ordsprog, som jeg ikke har tænkt så meget over, men det vil jeg gemme bag pandelappen. Over panden kommer min laurbærkrans nu ikke til at sidde – den forbliver på hoveddøren.
Fin krans den ser fin ud der på døren.
Enkelt og flot 🙂
Flot krans på den helt enkle måde 🙂
Jule og decemberhilsner
Annette
Enkel og smuk dørdekoration. Den lille anekdote fra den græske mytologi kendte jeg ikke.
Flot og enkel krans, laurbær fylder så dejligt!
overvintringsproblemet har hidtil holdt mig væk fra at anskaffe mig følsomme vækster, men -15 er jo en del, så de fleste vintre vil et drivhus med beskyttende mur kunne opfylde det krav…
Hilsen Pia
Smuk krans og en dejlig historie knyttet til kransen. Så skal jeg nok lade være med at hvile på laurbærrene, men nøjes med at putte dem på flæsketegen!