ANNONCE

torsdag den 24. januar 2013

CHILISORTER FOR ALLE SMAGSLØG

TEMA: CHILI

Hvad i himlens navn skal man vælge, når man vil så eller købe chiliplanter? Der findes mange tusinde sorter, og de krydser sig jo også. Her kommer vi med nogle bud. 

TEKST & FOTO: CONNY & MARIANNE






Når man først er blevet bidt af chili, så er kunsten at vælge ud. Og her kan det være fuldstændigt uoverskueligt at finde rundt. Man vil gerne have noget smukt at kikke på, men alle er jo smukke på hver sin måde. Så vil man gerne have noget med god smag, der ikke river belægningen af tungen fuldstændigt op, men hvilke skal man så ty til? 

Inco hot
Vi har spurgt en såkaldt "garvet" nybegynder, der allerede færdes hjemmevant i "chilimiljøet" om hun har nogle anbefalinger. Her er de:

DE NEMME
Langt de fleste milde chili er ret nemme at dyrke. Det er gerne de stærke som er svære. De fleste milde kan også dyrkes på friland.

DE SMUKKE
Conny siger: "Det er et meget svært spørgsmål. Jeg synes alle chilier er smukke, men hvis jeg skal nævne nogle, så er alle habanero'erne utroligt smukke. Især når frugterne begynder at modne, så er de flerfarvede og ikke 2 frugter modner ens. Rocoto, synes jeg også er vildt smukke. De har lodne/hårede blade og har tykkødede frugter. Det er måske én af de mest robuste vi kan dyrke i Danmark, da den kan tåle meget lave temperaturer, dog ikke frost.".

DE SMAGFULDE

Smag er jo et ”sjovt” begreb, siger Conny. Den ene kan lide det ene, den anden noget andet. Helt personligt spiser Conny ikke de stærke, de er bare så smukke at dyrke, og frugterne kender hun mange der gerne vil have. Jeg selv kan tilføje, at chokoladechili og citronchili er både smukke og gode!

DE VILDT ONDE
Boc, Bhut jolokia purple, Red deamon

Cheyenne
DE STÆRKE
Habanero, Rocoto, Inco hot, Fatali, Chocolate, Bhut jolokia, Goat weed, Cheyenne.

DE MELLEMSTÆRKE
Big Jamaican, De Arbol, Jalapeno, Jelly bean, Bishops Crown, Apache.

DE MILDE
Aji Dulce Amerillo, Cheiro do Norte, Goat horn,  Ancho, Aji Brown, Sivri biber.

Umodne Bhut Jolokia purple




3 kommentarer:

  1. Jeg elsker Chili, også smagen, når de er milde. Og jeg har et par gange prøvet at så uden synderlig held.
    I øjeblikket har jeg liggende nogle chilier, som er for stærke for mine smagsløg, men som jeg gerne vil så frøene af. Skal de så først vaskes ligesom tomatfrø, man selv piller ud af frugterne? Chili og tomater er jo vist langt ude i familie med hinanden. Eller er der noget, jeg har misforstået?
    Dejligt emne, II der har taget fat i - og som sædvanlig behandlet på fornemste.
    Happy Chili Growing
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jytte

      De skal ikke vaskes - bare pil dem ud og læg dem til tørre en uges tid, så er de klar til at komme i jorden :)

      Mvh
      Anja

      Slet
  2. Tusind tak for dette indlæg.... Jeg bliver altid så vældig forvirret i denne chili-jungle. Dette er meget brugbart for mig. Herligt!
    Bedste hilsner fra Mette

    SvarSlet

ANNONCE