ANNONCE

onsdag den 17. april 2013

PLANTEBABYER OG PRIKLEPANIK

I HAVEN

Man venter og venter og lige pludselig tager plantebabyerne benene på nakken og drøner op af mulden. Når de har fået deres første sæt blivende blade er det tid til at prikle. Vi prikler og piller med plantebabyer. Kig med her. 

TEKST & FOTO: MARIANNE







T.v. frø af duftlupin 'Pink Javelin' og t.h. klokkeranke, blå
Som med os mennesker er der stor forskel på plantebabyer, du ved; eller de små nye spirer, som titter op af såmulden. Nogle er lange og spinkle, tyndere end sytråde og andre er store, sprøde og saftspændte. Nogle er trægede og andre igen bløde og glatte, eller små og tykbladede med kraftigt rodnet. 

Fælles for alle dine spirer er, at hvis de er sået alt for tæt, når de er kommet op, så står de hurtigt og trykker hinanden. Og hvis de trykker hinanden, så bliver de enten langløbne, spinkle og usunde eller begge dele. Værste scenarie er at de går i stå i væksten og derefter går ud. Og så er det så som så med tålmodigheden!

Derfor skal der tyndes ud og prikles, ja, der skal. Allerførste udtynding sker mens de er helt små, når de første kimblade er kommet. Det kan godt være et værre pillearbejde, og særligt kongelys og fingerbøl har så mikroskopiske små frø, at selvom jeg blandede dem med tør såmuld, da jeg såede, blev det alligevel for tæt. Nå, jeg lærer det nok. Jeg står selvfølgelig og hvisker "Av av, av", når jeg piller de små pus op, som altså bare står for tæt. Det er altid en udfordring for mig at tynde ud og smide nyspirede plantlinger ud. Men det skal jo til.

T.v. hvid lupin, 'Noble maiden'. T.h. bordeaux jomfru i det grønne, Nigella 'Midnight'.





Jeg står selvfølgelig og hvisker "Av, av, av", når jeg piller de små pus op, som altså bare står alt for tæt. 

T.v. fingerbøl, digitalis 'Camelot Lavender'. T.h. Akeleje 'Nora'.

PRIKLING - SÅDAN GØR DU

UDTYNDING
Jeg anvender en neglesaks, så jeg ikke forstyrrer rødderne. Dvs. at jeg ikke hiver de små op, men klipper dem bort. Når det er rigtigt småt, eller hvis du har gigt i fingrene, ligesom jeg har, kan en frimærkepincet være god at have, til at fjerne det fnuller med, som du har klippet af. Så ligger det ikke og mugner.




PRIKLING - OP AF POTTEN
Disse engnellikerod, Geum rivale, er noget værre småfnuller at prikle, og kunne med fordel have stået lidt længere, hvis ikke det var fordi de stod alt, alt for tæt. Den lille klump priklinger, jeg har lagt på jorden viser det med al tydelighed, så da de fik deres første rigtige blade, kom de over i deres egen potte. Den må ikke være alt for stor - så hellere prikle om flere gange, da væksten ellers kan gå i stå. Claus Dalby har forklaret, at deres rødder søger efter en "kant" og at de derfor "bliver for anstrengte" hvis de skal søge for længe (dvs. hvis potten er for stor).



PRIKLING - HÅNDTERING
For al prikling gælder det, at stilken på den lille spire er meget sensitiv overfor berøring. Man skulle tro det var de fine små blade eller rødderne (de er nu også skrøbelige) men det er altså stilken. Derfor gælder det om at håndtere den med den største forsigtighed. Nogle gange følger der jord med (og det er bedst, for så er rødderne mest uforstyrrede), men det er ikke altid det lykkes. Så må du være ekstra forsigtig og putte lidt ekstra af den jord, planten "kender" med i plantehullet. Du tager altså lidt fra såmulden, den har stået i og fylder med i potten. Det er jo gødet muld, de prikles over i, og derfor undgår planten at få et chok og blive svedet af, hvis den prikles med lidt ekstra såjord. En almindelig gaffel fra køkkenskuffen kan være god til at løfte småplanterne forsigtigt op med. Har du én af træ er det at foretrække, men stål kan selvfølgelig også bruges.


PRIKLING - NED I DEN NYE POTTE
Du har i forvejen fyldt såbakkerne med gødet pottemuld. Nogle gange laver jeg en blanding af såmuld og pottemuld, hvis jeg ved, at priklingerne skal pottes om flere gange. Så har du trykket jorden til og lavet et hul, der passer i størrelsen, med en priklepind.

Min priklepind er blot en almindelig plantepind, men der findes mange gode priklepinde i handlen. Både i plastik og sågar i hånddrejet rosentræ! Men mindre kan altså også gøre det. En sushipind, en bambuspind .... bare en pind. Sænk forsigtigt planten ned i det hul, du har lavet i forvejen. Placér den i cirka samme højde, som den voksede. Sætter du den dybere er der risiko for stængelråd, og det dør man af, hvis man er en plantebaby. Tryk nu jorden meget forsigtigt til omkring planten et stykke fra stænglen. Tag evt. pinden til hjælp, når planten skal stå lodret.



PRIKLING - HUSK AT VANDE NEDEFRA
Så, nu bor alle nellikerødderne i hver sin potte og kan stå i en måneds tid, eller hvor lang tid det nu tager at vokse sig store og stærke. Nogle gange skal man prikle om flere gange, før planten er stor nok til at kunne klare sig i konkurrencen ude i den fri natur. Nellikeroden er jo en staude som vokser i den danske  natur, så de får lov til at blive stående udenfor. Men ellers må du tjekke vejrudsigterne dagligt for nattefrost!

Vand skal der til - og her må du ikke svigte - for det er en stressende og sårbar periode for en plante lige at være blevet omplantet. Sørg for at vande på underlaget i stedet for direkte ned i potten. Og sørg så for at vande nedefra - dvs. i bunden - hver gang. Og hvorfor nu det? Jo, for så bliver rødderne ikke forvirrede over hvilken vej de skal lede efter vand. Hvis de bliver det, vokser de først opad og derefter nedad og så er der ikke så meget energi til at vokse med. Du ved forhåbentlig godt, du kan bruge et hundetæppe eller et gammelt håndklæde som vandingsdug? En filtkarklud eller malergulvtæppe dur også fint .

Nu ser det måske vanskeligt ud, men det er det ikke. Øvelse gør mester - og hvis du ikke har prøvet det før, så start med nogle planter, der er lidt nemmere at håndtere -sommerblomster som tallerkensmækkere eller som her voksblomst. Som du ser nedenfor, er det til at holde i bladene, når de skal flyttes fra såbakken og over i deres egen potte.

Og hvorfor er der to planter nu, Marianne, tænker du måske? Jeg har jo lige lært, at de ikke må stå og trykke hinanden. Det er fordi lige netop med voksurt kommer der ofte to spirer fra ét frø. Sådan er der så meget - og naturen er fuld af finurligheder.

T.v. et godt rodnet - planten er klar til omprikling. T.h. sænk planten ned i jorden ved at holde i bladene.
























17 kommentarer:

  1. Superfin forklaring!
    Vh Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt! Håber det giver tryghed og gode oplevelser med priklingen. Mange af de erfaringer, man får er jo guld værd, men vi behøver jo ikke alle sammen have brugt måneder på at passe småkravlet, for så at miste det hele på mangel på viden. Lad os endelig dele!

      Slet
  2. Jeg må visst prøve din teknikk på priklingen. Det så veldig greit ut! Takk for at du deler!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak. Godt, du kan bruge det!

      Slet
  3. Jeg har på den hårde måde lært at så tyndt - fik engang 200 ærenpris frølinger i en såning.. og ja, det gør ondt at kassere for mange af dem.
    Jeg vil bruge dit gode tip med at tynde ud allerede lige efter spiring - det lyder jo rigtigt at give dem "luft" fra start.
    Godt indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. 200 ærenpris? Vysssshh! HVor fantastisk. Hvis man altså får dem priklet alle sammen OG pottet OG plantet ud. FIk du det?

      Slet
  4. Tak for den fine forklaring, lige hvad jeg manglede. Jeg skal prikle i morgen, og jeg bryder mig ikke om det. Hvordan går det med fontænegræs hos dig? Hos mig går det ikke, der kommer foreløbig ikke noget op, selvom jeg har sået frø både ude og inde og i et bed.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, Lisbeth, der er ikke sket en hujende hattefis. Endnu- KAn faktisk ikke huske om de var langsomme i betrækket, for jeg fører ikke sådagbog, men lad os se om de ikke finder på at komme op. Men .... jeg kunne godt finde på at så en gang til. Bare fordi de er så lækre!

      Slet
    2. Det er rigtig træls, at de ikke vil komme. Jeg har strøet flere frø ud i går, men det hjælper nok ikke.
      Jeg tror ikke, at de er langsomme i betrækket, du havde jo en med til mig 19. maj sidste år, der er lige en måned til i dag. Ja de er nemlig lækre, vi ser dem gerne igen :)

      Slet
  5. Tak for en super god artikel! Lige hvad jeg manglede ;)

    SvarSlet
  6. Fint og lærerigt indlæg, hvor er du flittig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ulla. Det er nå rje gikke kan læse elelr skrive, fordi mit syn driller. :)

      Slet
  7. av av, ja jeg står osse næsten med tårer i øjnene når der skal tyndes , kasseres, den slags er næsten umuligt.
    Fiffet med et stykke tæppe el. håndklæde er ved at blive indført i drivhuset, det er rigtig smart når man ikke kan stå og våge over de små hele dagen. Det gir en ekstra sikkerhed.
    forårs hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, man har jo sit for når man er mor til så mange små kimplanter.

      Slet
  8. Rigtig fin forklaring og billeder! Tak for den.

    Da jeg skulle i gang med at så for et par uger siden, gik jeg på Youtube for at finde tricks til at så de helt små frø, som er så små, at de ligner støv. Her er et par tricks:

    Fold et papir eller tyndt stykke pap med skarp fold på midten og hæld frøene herned. Man kan nu slå forsigtigt i den ene ende af papiret, mens man holder det over jorden. Eller:

    Tag en træ-tandstik eller f.eks. et træ-grillspyd, gør det vådt på spidsen. Så er det MEGET lettere at fange ét frø af gangen. Det kan være lidt vanskeligt at få frøet af det rette sted i jorden, men det kan lade sig gøre. Det tager lidt længere tid, end blot at bredså, men planterne kommer ikke til at stå så tæt på denne måde.

    Når al det er sagt, må jeg indrømme, at jeg var tæt på at hælde alle mine frølinger i skraldespanden i går aftes. For da jeg kom hjem fra arbejde, så jeg, at det ene køkkenvindue var sprunget op i løbet af dagen, og flere såbakker med priklede planter lå med bunden i vejret på gulvet! Jeg indrømmer blankt, at jeg IKKE, IKKE, IKKE, IKKE, IKKE vil så ret meget næste år. KORS hvor var jeg gal i skralden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt, Nette. For pokker da! Håber det bedste for dine unger. Men heldigvis viser børn sig faktisk at være ret robuste, blot de får kærlighed nok ;)

      Det med papirstykket duer jeg ikke til, men øvelsen med den fugtige pind lyder som den ultimative øje-håndkoordinations-øvelse - lige noget for mig. Det VIL jeg afprøve! Så 1000 tak for det råd.



      Slet

ANNONCE