Findes der noget bedre end lune sommermorgener i maj? Klokken er ikke engang 6. Du kan gå med bare tæer gennem det våde græs med din kaffekop. Og sætte dig.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Det med at sidde stille længe er noget mange nyder. Det er derfor de har en have. For at være i den. For at nyde og holde pause fra alt det i hverdagen. For at kunne mærke livet. Og livet omkring sig. Men det er ikke alle, der har det sådan. For de havemennesker, der tænker have, når de står op og have, når de går i seng, er det en anden sag. Der er dét at sidde stille i lang tid ad gangen ikke helt det ypperste mål.
Det bliver en pause mellem alle gøremålene. Et helle – en lise. Et sted, hvor de for en stund lige kan puste ud og se sig omkring. På det de er i gang med, på det der blev gjort sidste år, på det næste der skal ske. Tænke tanker, visualisere og sætte sammen, prioritere. Afgøre at de er tilfredse og glade for de resultater, der er opnået. Være stolte af egne valg og blive glædeligt overraskede over, hvordan naturen i haven arbejder med på idéen.
Men det ér jo rart at sidde i sin have. I lidt længere tid, uden lige at komme til at rejse sig og hjælpe de nyplantede lathyrus hen på espalieret, tage en gennemvåd potte op af en fyldt underskål, snuppe lidt ukrudt eller hvad det nu er der evig og altid lokker vores bevidsthed væk fra dvalen.
Her er morgener det allerbedste tidspunkt. Falde i staver over solens kunstværk på væggen, over en humlebi på morgentur og en snegls ihærdighed. Lægge nakken tilbage og nyde æbleblomsterfloret mod den blå forårshimmel.
Jeg behøver sådan set ikke at sidde særligt tilbagelænet. Eller særligt blødt. Bare sidde. Have plads til havebøgerne eller -bladene, min kop kaffe og gerne et par puder. Og så mig selv. Hvis det er rigtigt godt; med en ekstra plads til, hvis én skulle få lyst til at slå sig ned ved siden af mig. Dele udsigt, dele tanker, dele nydning.
Sådan en bænk har jeg fået. Og den er god. Den kan det, den skal kunne. Være der, kunne flyttes rundt. Være vejrbestandig, falde ind i det eksisterende haverum. Give mulighed for udsigt og indsigt.
Bænken er venligst stillet til rådighed af WhiteAway.
Klik her for mere info hos leverandøren.
Dejligt!
Jeg er så heldig, at at jeg har fået en ny terrasse (desværre på en lidt trist baggrund, vores drivhus var for ca 50 år siden bygget af en snedker, dvs alt var samlet af noter, som efterhånden var rådnet op, ved siden af stod en forfærdelig masse bambus som fik lov til at vokse vildt mens ungerne var små, men den afgik ved døden, så vi stod med et areal der var dækket af et sammenfaldet drivhus og døde bambus!) denne terrasse er blevet blevet døbt "Nydningen.
Vinen, for enden af drivhuset, overlevede trods alle odds, så den fik lov til at danne bagvæg ved hjælp af et espalier, den døde bambus blev en ny plæne, kranset af stauder og der blev anlagt et helt nyt bed, som skal være mit "lille Småland" med smultron, blåbær, bregner og græsser.
Og der blev endda plads til et lille bålsted.
Så du har helt ret! Vi render rundt, ned Røven i vejret og luger og planter og planlægger, men det vigtigste er at huske at nyde!
Nydningshilsener fra Birgitte
Og sådan skal det være… med plads til nydning for nydningens skyld! :o)
Uh…sådan en bænk har vi også. En morgenkaffe-bænk, en tænkebænk… en pausebænk. Den står hvor der er lys og læ, og hvor der er udsigt mange af havens smuk-sakker. En nydningsbænk….det havde jeg ikke lige tænkt det ord – men det ER jo det den er!
De bedste hilsner herfra :0)
Skjenner nesten duften av morgenfriskt eplegrønt!
Hvor skønt og sikke en stemning, jeg glæder mig til en lun morgen hvor jeg kan gøre det samme.
P.S. du må da have en bænk mere så du ikke skal flytte rundt på bænken, men kun skal flytte din krop fra en bænk til en anden:o)
Min ynglingsbænk i øjeblikket er blot et bræt ved Portageen, hvor jeg sidder og ser planterne gro, og drømmer om den overdådighed jeg er sikker på, kommer om et øjeblik 🙂
Dejligt synes specielt det lille bord er skønt
Dejligt, synes specielt det lille bord er skønt
….jeg nyder med dig Marianne :0)