ANNONCE

søndag den 23. juni 2013

HUNDREDE HØNS I HØNSEGÅRDEN

DYR I HAVEN

At have høns er på mange måder indbegrebet af bæredygtig tankegang. Det er både en vej til at stoppe madspild, en glimrende vej til kvalitetsgødning til haven, og så er det helt vidunderlige æg, de kvitterer med. Desuden er de nogle af de bedste sneglestøvsugere. 

TEKST & FOTO: MARIANNE



... så mange høns tror jeg, jeg når at have (dog ikke på én gang) inden jeg stiller havetræskoene og rejser til de evige paradisiske haver for altid. For høns er bare så meningsfulde havekammerater for havefolket. Især de havefolk, der også går ind for bæredygtige løsninger og økologisk tankegang. 

Dels er de jo en levende "transmogrif"-maskine, der forvandler madrester, ukrudt, græsafklip, snegle og andet utøj til den bedste gødning. Dels er de hyggelige, og så leveres de allerdejligste æg, der absolut INGEN sammenligning tåler med de blege, stemplede, økologiske, små æg, man kan finde i kølemontrerne i supermarkederne.



Vi var så heldige at overtage et hus med en have, hvor der stod en hønsegård i forlængelse af garage og skur. Skulle jeg begynde forfra en dag, ville jeg sørge for at placere volieren (hønsegården), så den er mere synlig fra husets vinduer, og en anelse mere solrigt (for det er solen, der sikrer æglægningen). Det er nemlig en stor nydelse at følge med i deres gøren og laden.

Nå, men har du en  hønsegård, som jeg, er det bare at gå i gang med at:
  • Grundrense huset fra gulv til loft. Husk at komme ind i alle krogene, da der kan gemme sig gammelt utøj fra de tidligere hold. 
  • Købe eller udarbejde dit eget hønsehus og løbegård. Der er forskellige krav efter denne her fugleinfluenza. Det er også smart at sikre den mod måren, ilderen eller ræven.  
  • Finde de høns du vil have. 
  • Købe alle remedierne:
  • Æglægningspiller
  • Korn
  • Vand og madtrug
  • Strandskaller
  • Knust kul
  • Vitaminpulver - særligt til om vinteren, hvor de græsser mindre.
  • Hø, spåner eller hampestrøelse til at lægge i bunden af hønsehuset. Jeg bruger mest det sidste, da det formulder hurtigst i kompostbunken, (og gav stor morskab, da ældstesønnen forsigtigt spurgte, hvorfor vi havde to STORE sække hamp stående i garagen)
  • Glæde sig.
Har du ikke en hønsegård (eller kan få din mand til at lave en), så kan de købes færdige, eller du kan undersøge om kommunen har et udlejningshønsehusNogle gange kan man faktisk også leje hønsene. I min kommune ser mulighederne sådan her ud, og de giver nogle gode anvisninger om husdyrhold i villabyer her

    MULTITASKING
    Jeg købte 5 høns, men har nu 4, for én der var døv, er bortløbet og er blevet slået ihjel af en skovkat. Det kan ske. Sørg derfor for at indhegne din have godt. Stå dig godt med naboerne ELLER skriv et skilt, som du kan tage frem i tide og utide:



    Eller som jeg: Alle tre ting.

    Jeg køber økologisk æglægningsfoder, samt økohvede til ca. 1.000 kr. hver 3. måned. Kul knuser jeg selv, strandskaller (til kalk, så æggeskallerne er faste) har jeg købt, men man kan sagtens finde nogen selv og knuse. De elsker alt grønt affald, og er komplet ligeglade med om det blandes med madrester.

    DAGENS MÅLTID
    To madpakkerester bestående af makrel i tomat og ost, gammelt brød, rester fra salaten i går og biksemaden fra i forgårs, samt ½ dåse majs - i én pærevælling. Guf siger jeg bare! De spiser ALT, men drop alt for stærk eller våd mad. Chilielskere (som os selv) må lære at spise op. Eller at smide ud en sjælden gang. Våd mad kan evt. blandes op med havregryn, kogte ris, kogt pasta eller korn. Smid gerne lidt grit i eller nogle knuste strandskaller. Så er du sikker på at de ikke får maden "galt i halsen".




    RENGØRING
    Jeg gør rent (muger ud) i huset 1 gang ugentligt, så vidt muligt. I gården/volieren sjældnere. Nogle gange river jeg møget til side i et hjørne. Det er nemlig en gård på ca. 20 m2. Huset er på ca. 4½ m2. Der skal være en pind til dem, som de kan hoppe op og sove på.

    Hvis jeg nu ikke er frisk nok til rengøringen kan jeg "snyde" og smide et ekstra tykt lag strøelse oven på det gamle. Men det går kun at springe over en enkelt gang, for de skal jo ikke gå og få møg på deres tæer.

    ADFÆRD
    Nå, men lad os se lidt på deres adfærd, og på hvilke fordele og ulemper, der er for en have- og planteelsker. Kloge kan man ikke sige de er. Men hvis man tager udgangspunkt i, hvad et hønseliv indebærer, så synes jeg faktisk de er rigtig gode til at få dagen til at gå, til bare at være til, og at nyde livet. Det kunne vi lære meget af.

    Høns...
    • sover
    • leder efter mad
    • spiser og drikker
    • skider
    • snakker
    • lægger æg














    Det er jo en fordel, at de tager kryb og utøj. Ja, selv de MODBYDELIGE dræbersnegle, som jeg ikke har nogen af what so ever i baghaven, hvor de går - udover vinbjergsnegle, som vel er for store.... eller for snu? Så længe det ikke går ud over beplantningerne er det en kæmpe fordel.

    MEN da en høne kom ud af ægget med et naturligt instinkt til at skrabe, så kan der godt ryge en plante eller to - eller ti. Selv nyplantede plantebabyer. Og den er jo ikke god!

    Så man må indrette sig med hegn eller små stakitter, mens planterne vokser til. Du kan se her, hvordan jeg gør. Jeg har hørt om folk, der nøjes med at lukke hønsene ud i haverne i marts og april, og så igen i oktober og hele vinterhalvåret. De kan også sagtens få lidt ud af at spankulere rundt i en (fritskrabet) sneklædt vinterhave i frostgrader, især hvis du smider noget grønkål til dem eller dyrker kattegræs.





    Vi anmelder i øvrigt Jens Juhl og Sølva Falgrens bog "Økohøns" udgivet af Forlaget Koustrup inden længe.  

    Titlen i artiklen er inspireret af Halfdan Rasmussens børnedigt fra "ABC":

    "Hundrede høns i hønsegården 
    kom op at slås en søndag morgen. 
    Da de var færdige lå tilbage 
    en kæmpemæssig æggekage"

    5 kommentarer:

    1. Jeg har nu haft høns i 2½ mdr. og det er det mest fantastiske jeg nogensinde her brugt penge på. De giver så meget glæde og gode grin, af og til. De er simpelthen dejlige :-)

      SvarSlet
    2. Vi har næsten altid haft høns, af skiftende racer, de foretrukne er de tunge racer, de lægger bare ikke så mange æg. Så vi suppelere med et par "ægmaskiner" , som dem du viser, og de skraber så jord og planter står dem om ørene, de tunge er meget mere forsigtige ved haven,.
      Hyggeligt er det når de får lov at gå i fri dressur om efteråret og vinteren. Men nu har vi været letsindige,,, vi har købt 4 perlehønsekyllinger!!!Mon vi tør lade dem gå ude som de andre? Spørgsmålet er jo om de søger ind af sig selv som alm. høns om aftenen. Er der nogle af jer der har erfaringer med det. Det er vidt forskellige oplysninger man får når man googler.
      God midsommer Gunvor

      SvarSlet
    3. Spændende at læse om dine høns og hvad det fører med sig. Hvis ikke vi havde hunde og kat som er rigeligt at se til, så ville jeg helt bestemt lade mig friste til hønsehold. Og gæs. Dem er jeg vild med da vi en gang havde dem som naboer.
      Kh Rose

      SvarSlet


    4. If you want to learn more about how to design your own logo. Learn how to design the best and most effective for your own business Visit our site today and see what we can do for your business.
      Navneskilte design

      SvarSlet
    5. There are many great ways on how to design your t-shirt,logo,banner, flag,door,windows etc in online. Some of the instructions are complicated; some are easy and friendly. Just a few clicks in below iinks, you can ge the best idea for your own design.Here are great ways to design your own Want without sweat and less effort. Check out please:
      design dit eget dørskilt

      SvarSlet

    ANNONCE