Så sidder man der, lettere forårskåd, så snart solens stråler trænger igennem vinduet, som man med længsel kigger ud af. Det er lige ved at være forår, men så snart man får overtøjet på og står klar med rive, kost og spand – så begynder det at sne!
TEKST & FOTO: KARINA
Hvad gør en klog? Ja, det er et godt spørgsmål. Men svaret må vel lyde, at den kloge lader vinteren gøre sit sidste tag på haven, og undlade at klippe noget ned for at undgå frostens ubarmhjertige greb på de små planter. Men når solen nu trods alt skinner – dog med meget ujævne mellemrum – så kan man da ikke undgå at blive fristet til at gå ud og klippe møget ned.
Og sagde jeg nu møg? Ja, men jeg mente det ikke helt, da vinterens forfald tiltaler mig i lige så høj grad som den frodighed sommeren byder på. De fine frøstande eller det flotte brungyldne siv, som fanger solens stråler, og på gode dage minder om skinnende metaller, kan jeg slet og ret ikke undvære.
Til gengæld er der heller ikke noget så fantastisk som at komme ud og komme i gang. At få gjort kål på nogle af forårets mange gøremål i god tid. Og så er belønningen, i form af en forårsrengjort have, heller ikke at kimse af.
En anden gevinst er jo, at de små forårsblomstrende vækster kommer til syne. Jeg har selvfølgelig været ude og lede og rode lidt i bedene. Mine fund har indtil videre været vintergæk, krokus og våriris, som alle står på spring.
Jeg? Jo, jeg står også lidt på spring, men er dog stadig lidt mådeholden. Hvad gør du?
Jeg har indtil videre formået at holde hænderne i ro. Næsten da, for i forhaven, som jeg passerer flere gange om dagen, har jeg lige fikset det store bed med forårsløg. Ellers kan man næsten ikke se dem.
Jeg vil prøve at vente med resten af haven indtil videre…
Ina/http://annasplads.dk/
Ja jeg har også forsøgt at holde hænderne i lommerne. Jeg har taget lidt småukrudt der var dukket frem, men jeg har endnu undladt at klippe noget ned. Meeen, måske næste weekend, hvis langtidsprognosen ser lovende ud? Kh Karin/Blomsterlyst
Jeg skal love for, at vi er forskellige. Jeg er ikke til det visne rod om vinteren, så jeg klipper det meste ned om efteråret. Der er dog stadigt lidt "lommer", hvor jeg ikke har været. Desuden synes jeg det er bøvlet for mig at balancere mere rundt end højst nødvendigt mellem alle løgplanterne om foråret. Fuglegræsset har allerede fart på, så jeg har hapset lidt, men lige pt. er jeg gjort ukampdygtig i hapserier, så haven får lov at sove et stykke tid endnu.
Er kommet i tanker om at det vist er på høje tide at få klippet mine gruppe 3 klematis ned!
Lidt har jeg da klippet i, lige pludselig er løgvæksterne også gevaldigt i vejen, når man vader rundt i bedene. Nu har jeg købt en pose pæonknolde, så skal der klippes, plantes og ordnes!
Hilsen Pia
Jeg er begyndt at klippe det der er grimmest nu, og efterhånden osse det der kan nås fra stierne. Men om føje tid ligner jeg nok en af de sjove tegninger i Karel `Capeks bog, hi hi balancerne på tå i bedene. Jeg har faktisk i flere bede lagt trædesten stratetiske steder hvor det er naturligt at træde ind, så der ikke er nogen småspirer der bliver trådt på. Men bladene får lov at blive liggende, de når som regel at formulde inden sommer, og de holder lidt på fugtigheden når vi får et tørt forår..
god arbejdslyst derude
Gunvor
Jeg har klippet lidt af de hårdføre stauder ned, resten er der endnu, men det pynter at få klippet ned, det må jeg sige. Jeg glæder mig også til at få alle bladene væk, men det varer nok lidt endnu.
Jeg har indtil videre holdt mig i skindet, men det er godt nok svært. Dog er der kommet lidt løgplanter i et par krukker ude foran døren, og et par violer er også kommet i en potte – bare for lige at minde om, hvad der venter (forhåbentlig) lige om hjørnet 🙂
Jeg er jo een af de uartige, som klipper ned om efteråret. Jeg er så mærkelig indrettet i hovedet, at jeg slet ikke kan finde nogen som helst prydværdi i de nedvisnede planter, som for mig bare er døde skeletter.
Det er også yderst praktisk at klippe ned om foråret. Havemusklerne er veltrænede og man går ikke i flere lag, i dagene efter nedklipningen. Det ER hårdt arbejde. Ydermere undgår man at lave fodtose og trampe de små spæde løgvækster ned. Det gør jo ondt helt ind i sjælen, at komme til at kvadre de små darlings med sine store bestøvlede fødder i det tidlige forår. Endelig frigøres der også mere tid, til alt det sjove, som f.eks frøsåning.
Det er da et skønt syn, når vintergækker og erantis får hele scenen for sigselv og ikke skal dele opmærksomhed med visne planter fra sidste sæson. Men heldigvis er vi forskellige og hurra for det.
Knus til min gækkeven og sår`n
PS: Der skulle naturligvis stå "om efteråret" i første linje, andet afsnit:o)
Kære venner nu skaI jeg fortælle jer hvad der er sket siden artiklen her.
Jeg blev kådere end kåd. Tog den gode islandske sweater på og så gik jeg ellers amok.
Det eneste jeg ikke kunne bære at klippe ned var løvehalen, da den bare er for fin, på sin egen grafiske måde (og så lyder den i øvrigt som en klapperslange når man rasler med frøstandene, hvilket et enhvert drengebarn måtte elske – prøv det hvis du har børn!!!)
OG ellers; Hallo de damer ! Kom lige ind i kampen: der findes altså planter der ser dejlige ud – selv når de er brune 😉
Jeg kan nævne i flæng: Indianermynte, Løvehale, Tidselkugle, Sankt Hans-urt, Solhat – U name it – og dertil er jo alle græsserne!!!
Jeg finder faktisk de døde frøstande ret inspirerende. De dør med stil – det vil jeg sku' også gerne, hvis jeg engang dør 😉
Knus
K
…Altså at planterne dør med stil, men det fangede I vel nok.
Om jeg dør – ja min mor har lovet mig at jeg ikke gør, så det er udsagn går jeg fortsat efter.
Ked af at sige det – men jeg bliver hængende for altid 🙂
Kære Havefolk
Jeg kunne nu ikke lade være med at fjerne lidt idag, hvilket jeg også gjorde igår. Jeg var ude for en skæg oplevelse i forgårs. Jeg bor meget afsides, og pludselig så jeg en ældre herre inde i min store have, som gik rundt og kiggede. Jeg røj ud og sppurgte hvad han lavede; jeg har før fundet folk igang med at grave mine løg op, og når jeg så beder dem om at lade være, bliver de flove og fornærmede. Den gamle herre svarede at han tit gik ned af min lange jordvej, fordi jeg havde så pragtfuld en have, og at han aldrig havde set så mange løg i en have før, hvordan kunne jeg få dem til at gro, når mine naboer jo næsten ingen løg har. Det forklarede jeg ham, og sagde han måtte endelig komme igen en anden dag. Jeg blev virkelig glad over at et menneske var gået så langt for at nyde dynet af min dejlige have Hurra!!! Hvad synes i andre? Jeg skal tage et par fotos og sende jer en af dagene Knus fra Anne of Denmark, som jeg hedder på nettet
Lige kommet ind fra den store forårs rengøring. Det vælter op med en masse dejlige planter…uha det bliver godt.