ANNONCE

søndag den 2. februar 2014

GÆSTEANMELDELSE AF RINGHAKKEN

GÆSTEANMELDELSE

I januar opfordrede vi jer læsere til at anmelde "godt grej". Lisbeth tog udfordringen op og skrev til os om sin uundværlige ringhakke.

TEKST & FOTO: LISBETH KLASTRUP







Lisbeth har valgt at anmelde ringhakken fra Bloxbjerg. Har du selv erfaringer med dette håndværktøj, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne. 



ringhakke, cirkelhakke

Hvad hedder redskabet og hvem er producent?
Ringhakke/cirkelhakke.
Producenten hedder Bloxbjerg: www.bloxbjerg.dk.

Hvordan er du kommet på at købe dette grej, og hvor længe har du haft den?
Jeg har læst om den mange gange, men jeg syntes ikke, jeg ville bruge penge på den. Heldigvis fik jeg den til min fødselsdag af mine drenge sidste år i marts.

Hvad bruger du den til? 
Jeg har altid brugt et hakkejern meget i min have. Nu bruger jeg i stedet ringhakken, det er den super god til.

Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?
Den er nem at bruge helt ind til planterne uden at beskadige dem. Ringhakken er i det hele taget let at bruge, jeg får ikke så ondt af at bruge den, som jeg gør af et hakkejern. 

Vejledende pris - og synes du prisen passer til produktet?
Til en pris af 299,- kr. er det bestemt et billigt haveredskab, som kan anbefales.
Da ringen har 8 skær, holder den ca. 8 år før evt. udskiftning. Den holder ca. et år/en sæson for hvert skær.

Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
Den kan også sagtens bruges, selvom jorden er meget tør, som den var i sommer. Jeg brugte ringhakken forleden dag, da jorden var meget våd, det gik også fint. Alt i alt er ringhakken blevet et uundværligt haveredskab for mig.

ringhakke, cirkelhakke


DAGENS ANMELDER
Lisbeth Klastrup
Samsø

Du kan læse mere om Lisbeth på hendes blog: Høneballehaven

4 kommentarer:

  1. Ups den er steget 50 kr. så jeg lige, måske skal I rette prisen.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ringhakken er helt fantastisk og her skal man passe på ikke at sammenligne med cirkelhakken! Ringhakken er meget skarp og utrolig let... den er lige noget for folk der ikke har mange kræfter. Cirkelhakken er tung og ikke særlig skarp... kunne godt forestille mig at de to forveksles, men bortset fra at de begge er runde, tåler de ikke sammenligning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle - det må du søreme undskylde - at jeg kom til at kalde denne for cirkelhakken. Jeg har ikke erfaring m denne som Lisbeth skriver om men har til gengæld cirkelhakken, og den er jeg meget glad for. Ligesom vi mennesker er forskellige er vores præferencer udi havegrej det bestemt også.

      Slet
    2. der er ikke noget at undskylde for de ligner jo fuldstændig hinanden, men er forskellige på det punkt med skarpheden og det at skæret kan drejes når det er blevet sløvt og udskiftes i sidste ende.

      Slet

ANNONCE