ANNONCE

mandag den 24. marts 2014

DROP ÅRLIG GENNEMGRAVNING OG FRÆSNING

I HAVEN 

Mange myter overlever i haveverdenen, og én af dem er, at man skal gennemgrave og/eller fræse sin køkkenhave inden såning. Hør her, hvorfor du godt kan springe det led over. 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Jeg begynder lige et helt andet sted. Ved den lille anekdote om mormor Anna, der altid skærer enderne af skinken, inden hun sætter den i ovnen. Da hun af sit barnebarn bliver spurgt om hvorfor, ser Anna kort ud i luften frem for sig og svarer så: "Det har vi jo altid gjort". Anna tænker efter og kommer i tanker om, at det var fordi ovnen i hendes mors, ja også i hendes mormors hus var en ret lille ovn. Meget minde end hendes egen. Så nu var der faktisk ikke rigtig nogen grund til at gøre det mere. Men det sad i fingrene, det havde hun lært, sådan var det bare. Indtil "nu", altså.

Og sådan er det jo med rigtig megen viden, særligt i havekredse. Det meste af den samlede viden om haver og havebrug er jo blevet til sådan - ved mundtlig overlevering fra generation til generation. I mine øjne er noget af al herligheden ved at dyrke haver, at vi alle indgår i en eller anden form for kulturhistorisk "familie", der deler glæden og høster "afgrøderne" - både i haverne og af århundreders videnoverførsel. Men som vores føromtalte Anna måtte sande: Det er ikke altid nødvendigt at "gøre som vi plejer".

Derfor står jeg nu med hæklenålen fremme, parat til at prikke hul på den myte, der handler om, at vi enten skal efterårsgrave, tage turen om foråret med to spadestiks dybde, eller et par ture frem og tilbage med fræseren. Jeg ved godt, at det er sagt før forskellige steder, men her i HAVEFOLKET vil vi gerne bidrage til at gøre det, der "virker" frem for det vi "plejer". Desuden får vi jo så tid og energi til alt det sjove. Ikke dårligt!



HVORFOR NU DET? 
Jo, vi må lige diske op med nogle argumenter. Jorden klarer sig bedst, hvis den er uforstyrret, og jordens forskellige levende organismer (orme, biller, skolopendre og andet kryb) selv kan omdanne nedfaldne blade til jord. Det er det, vi kalder naturlige processer, og de har nu en gang den længste "erfaring".

Begynder vi at grave og fræse sker der det, at vi laver "uorden" i de naturlige processer. Vi fræser måske ormene over i flere dele, og så er de ikke til nogen nytte. Vi "løfter" også spiredygtige frø op til overfladen, hvor der er lys, hvorefter ukrudtet for alvor sætter ind med sine "angrebsstyrker". Det er den korte forklaring.



UNDTAGELSERNE: HVORNÅR ER DET SÅ GODT AT GENNEMGRAVE?
Når det så er sagt, kan der være undtagelser, hvor det kan være godt at grave jorden igennem, før vi sår og planter. Én af dem er, at jorden kan forbedres ved at vi vender det ned i den, som den selv mangler for at være frugtbar. Og hvad er det så jord kan mangle? Det kunne være kalk, ler eller organisk materiale (kaldet humus - ikke at forveksle med den lækre kikærtemos med to m'er).

I denne uge kan du høre mere om måden, du kan forbedre din jord på. Vi bruger de "brede penselstrøg" her, for at det ikke bliver for nørdet. Har du brug for at være præcis, vil vi anbefale dig at konsultere en havekonsulent, der har forstand på jordforbedring.

Men lad spaden stå i dit haveskur, og drop overbevisningen om, at man altid skal gennemgrave et bed inden det kan tages i brug. Du kan nøjes med at køre en håndfræser eller rive igennem med let hånd, en elektrisk gør i langt de fleste tilfælde mere skade end gavn.

4 kommentarer:

  1. Må altså sige et lille pip her, for denne artikel er jeg spændt på! Ved dog at min urtehave skal gennemarbejdes godt og grundigt i år, men det kan jo være jeg slipper næste år;-)

    SvarSlet
  2. Har hyret nogle muldvarpe til at gennemgrave mine bede for mig. De er ret effektive - kunne dog godt ønske tiltog lidt mere hensyn til det der gror over jorden? Men sådan er det vel med entreprenører - de kan være svære at styre...

    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  3. Min erfaring er, at det bed hvor vi havde kartofler det forgående år, kan det betale sig at grave igennem for glemte kartofler som ligger og spire i bedene, det er sådan en skam at få en kartoffelplante op i en række med nyspirede salatplanter - men de andre bede giver jeg også bare en tur med håndkultivatoren.

    SvarSlet
  4. Så dejligt, at I tager det her tema op. Jeg har nu i flere år ikke gravet min køkkenhave. Det tager noget overvindelse i begyndelsen at nedkæmpe sit gravegen, for det har vi jo altid fået at vide, at man skal gøre. Hvad der også ødelægges ved al den graven, er de fine mychorriza-svampe net, der forsyner planterne med næring. Til dem, der er interesseret i alt det her, kan jeg meget anbefale Charles Dowdings hjemmeside - www.charlesdowding.co.uk - den engelske no-dig guru, der skriver om sin egen meget store professionelle køkkenhave og giver meget information og hjælp.

    Helle

    SvarSlet

ANNONCE