Planteskolen Merritments i England har anlagt en udstillingshave i relation til plantesalget. Se her det afgrænsede haverum, hvor prydgræsserne har hovedrollen.


TEKST & FOTO: LONE

På sidste års haverejse til England gik turen en af dagene til planteskolen Merritments. Planteskolen ligger i East Sussex og udmærker sig ved at have en stor udstillingshave i kombination med plantesalget. Således kan man før indkøb af planter gå sig en tur i haven og få inspiration til udvikling af sin egen have, både til plantevalg og sammensætninger. Det er måske ikke den mest fantastiske have i England, men princippet om at vise planterne frem i deres rette element, det er ganske genialt!

I modsætning til mange af de andre haverum, der i den grad var fyldt af frodige blomstringer, så var haverummet, som jeg viser frem her, fyldt med smukke høje prydgræsser.

Man kan nok tænke sig, at der andre år har været helt andre beplantninger i buksbombedene, men dette år var bedene altså fyldt med græsser, der vejede smukt over de stramt klippede hække og velfriserede gange.

For enden af haverummet står et lille springvand, hvor fuglene denne varme sommerdag var flittige gæster.

Herudover var der fra springvandet et fint vue ud over haverummet og kig til næste haverum.
Jeg kunne måske godt have nogle enkelte blomstrende stauder, der blandede sig med de vajende aks? Men lad høre – hvad synes du?

 

HER ER VI
Hawkhurst Road

Hurst Green
East Sussex TN19 7RA
Storbritannien