ANNONCE

søndag den 3. april 2016

KOMMUNEKOMPOST - GO ELLER NO GO?

HAVESNAK

Nu er det tid til at forbedre jorden derude, og det kan godt blive en bekostelig affære, hvis du ikke enten komposterer selv, eller kører "på kommunen" og henter noget af alt det færdigt komposterede haveaffald, der kan afhentes gratis. 
TEKST OG FOTO: MARIANNE






Du kan selvfølgelig klippe alt dit gren- og græsaffald i småstykker og fordele det i havens bede. Derved sker der en langsom omdannelse til en endnu bedre jord. Det er det, regnorme er sat i verden for at ordne. Men ved du godt, at du i langt de fleste kommuner gratis kan afhente jord? Altså komposteret haveaffald, klar til brug? Og det ene (overfladekompostering) udelukker absolut ikke det andet.



Tjek din kommunes hjemmeside, og se, om din kommune har den service. Ofte har de faktisk også gratis kompostorme, og det er slet ikke så ringe endda!

Der hersker mange myter om, hvorvidt komposten fra kommunen er anvendelig. Nogle siger, at ukrudtsfrøene spirer lystigt. Det kommer så vidt vides an på, om kommunen varmebehandler komposten, sådan at ukrudtsfrøene dør. Andre fortæller, at haven pludselig er blevet invaderet af dræbersnegle, efter at den er blevet beriget med jord fra kommunen. I dag hørte jeg imidlertid, at dræbersneglene forbliver under overfladekomposteringen, hvis den blot er tyk nok, og derved sparer dine planter.

Så altså. Kommunekompost, er det anbefalelsesværdigt eller ej? Og hvad er mon dine erfaringer med overfladekompostering? 

13 kommentarer:

  1. Den kompost jeg kan hente er som kulsort muldjord og må være godt varmet igennem. Jeg plejer at hente nogle spandfulde til at lægge i bedene når de gøres forårsklar. Men det er stærke sager, så det er et tyndt lag der nærmest bare kastes på. Jorden er også god til at blande i pottejord, og anvendt som gødning i køkkenhaven når væksten er kommet godt i gang. Men igen, ren kommune kompost er meget stærkt. Mht ukrudtet har det varieret fra portion til portion - et år var der rigtig mange mælder, andre år intet. Den gratis kommunejord har også været en stor hjælp, da et område med tung lerjord skulle dyrkes som køkkenhave. Et tip kan være at vente med at tilså området indtil første hold ukrudt er kommet op. Mælder kommer nemlig tidligt, og så har man en chance for at rydde det, inden man fx sår bønner, eller andre grøntsager der skal sås lidt senere....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      HVor er det godt, at du skriver, at det er stærke sager. JEg tror der er mange, der tror, at det kan anvendes som almindelig havejord. I så fald risikerer man jo, at "svide" sine planter.

      Og tak for dit tip med at tilså det og tage "skidtet" i opløbet, skulle man nu være uheldig at få jord hjem, som indeholder ukrudtsfrø.

      Slet
  2. Det kunne være rart at se en analyse af komposten, så man vidste nøjagtigt, hvad man puttede oven på jorden, og hvor stærkt det virkelig er. Vi har desuden bemærket, at der sætter sig nogle irriterende, sorte partikler fast på kartoflerne, når vi bruger kommunekompost. Vi bruger det derfor kun i meget begrænset omfang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, når du beskriver dete med de irriterende sorte partikler, såkan jeg også huske, jeg har set det. Formentlig er det organisk materiale, problemet opstår, når man ikke med sikkerhed ved, hvad det er.

      Slet
  3. Jeg bruger det i stor stil. Hvert forår ryger der 5-10 cm kulsort kommunekompost i alle de bede, jeg når at give noget. Det er tydeligt at et lag kompost i den tykkelse forsinker ukrudtet og giver stauderne et godt forspring. Det er ikke til at sige om komposten indeholder kvælstof og kalium nok til at give hhv. sundt løv og flotte blomster/frugter. På genbrugsstationen er der ikke meget hjælp at hente hvad det angår, og indtil videre supplerer jeg derfor med havndelsgødning, hvor jeg synes der trænger.
    Til det med at komposten er meget stærk vil jeg sige, at jeg har etableret flere bede med hen mod 80% kompost og 20% råjord, og ALT trives ganske fortrinligt med det. Også lupiner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder virkelig godt. Og en opblanding er sikkert anbefalelsesværdig - selve blandingsforholdet er nok forskellig fra kommune til kommune. Det er her, vi som havefolk må prøve sig frem.

      Med hensyn til at give stauderne forspring, så synes jeg det er en glimrende tanke - er sikker på at det i sig selv kan give anledning til færre timer med lugejernet og øget blomstring.
      Det er interessant, at du skriver at lupinerne trives med kommunejorden. Det har altid været min erfaring/ det jeg har kunnet researche mig til, at lupiner er gladest for at gro i næringsfattig jord. Men hvem kan ikke lide at blive forkælet lidt? ;-I

      Slet
  4. Jeg bruger det helst ikke, måske er jorden go' nok, men... mine erfaringer modsiger det, for mine planter vil sgu' ikke gro i det, det er som om at planterne bliver hæmmet i væksten og får misdannelser ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da surt, Tim! Mon det vil hjælpe at blandet det op.... i tilfælde af, at det er for stærkt for planerne.

      Omvendt kan man jo sagtens undvære, hvis man har en sund jord og gøder regelmæssigt.

      Slet
  5. Jeg er lidt forsigtig med kommunekomposten, eftersom jeg ikke ved hvad den indeholder, sommetider lugter den af sur aske. Men jeg bruger den som en forsigtig jordforbedring i den stive lerjord.
    Jeg kommer næsten alle blade i bedene om efteråret, og der er de næsten omsat i løbet af vinteren og foråret.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor, jamen så laver du jo selv din jordforbedring, hvilket jo er glimrende. Det gør jeg også.

      Slet
  6. Jeg bruger ikke kommune-kompost, men laver eget kompost af grene, køkkenaffald og hestemøg. Det gør jorden god og ormene trives og det gør urter og stauder også.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvgjort er velgjort!

      Kh. M :)

      Slet
  7. Da jeg i mit sommerhus skulle starte med at anlægge et par bede hentede jeg en hel del kommunekompost og blandede med den eksisterende sandede jord (8 år siden)og først sidste år begyndte vi at få dræbersnegle. Men ellers omsætter vi vores køkkenaffald til kompost og smider på.

    SvarSlet

ANNONCE