ANNONCE

lørdag den 18. juni 2016

IRIS - KAN MAN OVERHOVEDET FÅ FOR MANGE?

HAVEDAGBOG

Da jeg for godt en måned siden rapporterede fra min forhave, var det de dejlige tulipaner, der var i fokus. I dag skal det være de uundværlige iris. 

TEKST & FOTO: KARINA


Fra slutningen af maj og starten af juni begyndte de så småt at blomstre, og selvom blomstringen desværre ikke varer længe, kan jeg slet ikke forestille mig at skulle undvære dem i haven. Iris hører nemlig ikke til havens længstblomstrende planter, hvis man skal sammenligne med de andre af havens stauder. Fra ultimo maj /start juni afhængigt af lysforhold og godt to til tre uger frem - så længe, eller rettere kortvarigt, blomstrer de. I alt fald er det sådan, det plejer at være i min have.
Passionen for iris er for mig ganske ny, for det er ikke mere end fire år siden, at jeg fik mine første. Derfra og til nu er der hvert år kommet flere til. Farvemæssigt er det indtil videre de blå og de hvide, jeg har dyrket, og det er dem, du i dag skal se mere til.



Nu er det beklageligvis sådan, at jeg ikke husker sortsnavne og heller ikke ved, om det er iris germanica eller iris sibirica, jeg har, men det kan jo være, at der sidder en iris-kyndig derude, der kan være behjælpelig.



Til gengæld husker jeg, at jeg købte på en planteskole for et par år siden. Den er ikke specielt høj i forhold til de andre, jeg har i haven - omkring 50 cm.



Denne er en helt ny, som jeg lagde som knold i efteråret.



Egentligt husker jeg det, som om de skulle være de samme som de hvide, jeg viste. Om jeg har lagt dem på et forkert sted, eller om der har været fejl i pakningen, ved jeg ikke.



At de ikke er hvide, gør nu slet ikke spor, for flot synes jeg, at de ser ud op mod det sorte hegn og den sorte bænk, så det er vel, hvad man kan kalde held i uheld.


Samme mørkeblå iris ses her fra pergolaen ved havelågen. På samme foto i øvrigt den dejlige løvehale og mine afblomstrede allium, som snart skal klippes ned.



En anden blå og nok den, som jeg er allermest vild med, er denne. Ligesom de hvide er også disse indkøbt på en planteskole. Den havblå farve er vildt betagende, og skal jeg have flere ind i haven, er det nok samme farvetone, jeg vil gå efter. Men så er der jo også iris i en helt anden farve, nemlig de gule.



Måske finder jeg på at udvide farveskalaen, måske holder jeg mig blot til de blå og hvide. Èn ting er dog sikkert: Jeg er bidt af den skønne vækst og tænker, om man overhovedet kan få for mange...

2 kommentarer:

  1. Hej Karina
    Man kan absolut ikke få for mange iris i sin have - der findes mange arter ( 300) og nogen af dem passer bedre end andre til de enkelte lande og til de enkelte havers klima.
    Dem jeg har mest succes med i mine haver er iris sibirica og iris germanica (skægiris)
    Dit første billede og de to sidste er iris sibirica - alle andre billeder er hollandske løg iris.
    Iris germanica er meget karakteristiske med grovere blade i mere grågrønne farver og på selve blomstens kronblade er der "skæg", derfor kaldes de også skægiris - de kendes også på de øverliggende ingefær-agtige rødder. Iris germanica kan tåle fuld sol og de mere tørre jorder - de findes i forskellige højder. Derfor ses de ofte i Frankrig og Spanien.
    Iris sibirica har forskellige sorter der blomstrer på forskellige tidspunkter - dermed kan man "forlænge sæsonen" - placering af den samme iris sibirica på forskellige steder i haven med forskelligt antal soltimer kan også "forlænge sæsonen".
    Til nye læsere - se mit gamle indlæg her på HAVEFOLKET :
    http://www.havefolket.com/2013/04/iris-sibirica.html
    Jeg har nu iris i farverne - mørk og lys blålilla - rødlilla - hvid - hvid/gul - flødefarvet - lyseblå - se også på min blog www.irishaven.blogspot.dk
    Stor iris-hilsen fra Berit

    SvarSlet
  2. uhu, jeg går stadig og kan ikke beslutte mig ,om jeg skal neddrosle mine iris germanica og investere i sibirica i stedetfor. germanerne kan jo ikke lide nærgående naboer og min have er plantet tæt. Sibirica er fugtighedskrævende og haven er noget til den tørre side, dog med lerjord. Her i tørken var der flere alstilbe der var ved at "stå af". Og de er jo nogenlunde på grofod som sibirica. Haven er for stor til jeg kan vande andet end det nyplantede i tørkeperioder. Men jeg var helt syg efter nogle sibirica dengang jeg læste det iris indlæg her i Havefolket.
    En dag lukker jeg øjnene og tager springet, når der står en rigtig dejlighed hos plantepusheren.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE