søndag den 11. februar 2018

JORD

JORDEN
GÆSTESKRIBENT

Vi kender det allesammen - at købe en flot plante for dyre penge på planteskolen og derefter grave et plantehul lidt større end potteklumpen, skrue planten derned og vande.  ”Og så er det bare med at gro videre her i min have!”  
TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN


Men efter kort tid hænger planten med ørerne, og til sidst går den ud, selvom vi har vandet så flittigt. Eller den bliver angrebet af sygdomme eller skadedyr og ligner noget, der er løgn.

Vi er intuitivt optaget af det, vi umiddelbart kan se. I en have er det planterne, farverne, strukturer og æstetikken. Men for at få det hele til at spille så handler det grundlæggende om at skabe de allerbedste vækstbetingelser for, at plante-, insekt- og dyrelivet samt mikrolivet under jorden trives i haven. Og her starter det hele med jorden. De øverste 20 cm er afgørende for havens trivsel og ens egen succes med haven.

Derfor handler denne første artikel fra mig om jord, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg arbejder med jorden i min egen have i Troense. Eller mere præcist, hvordan jeg skaber betingelser for, at orme, smådyr og mikroorganismer, som lever under jorden, gør arbejdet for mig. Jeg kan ikke undgå at komme lidt ind på sprøjtning og gødning, for i en have hænger det hele sammen.



Jeg arbejder ud fra principper om:
  • At haven dyrkes økologisk
  • At der ikke bruges sprøjtegifte
  • At der ikke bruges kunstgødning
  • At det meste plantemateriale fra haven genbruges
  • At orme, smådyr og mikrolivet under jorden fodres gennem hele året
  • At det øverste jordlag forstyrres mindst muligt
  • At jorden skal være klar, før der arbejdes i den

Dejlig muld i køkkenhaven tidlig forår


Haven dyrkes økologisk med naturen som forbillede:
Jeg dyrker haven økologisk, fordi jeg vil skabe de allerbedste betingelser for et myldrende liv af insekter, dyr og planter i haven. Jeg bruger livet i naturen som forbillede, for her slår planter og dyr sig ned, hvor de trives bedst, om det så er på den magre jord, den sure jord eller den fede næringsrige jord. For her passer jorden netop til denne specifikke arts trivsel og overlevelse sammen med gode artsfælder, støttende naboplanter og bestøvere.  

Det er derfor værd at sætte sig ind i, hvilke krav den enkelte plante har til jordbunden. Men først og fremmest undersøge, hvilken jord man selv har i haven. Man kan få lavet en jordbundsanalyse, eller man kan se, hvilke planter eller ukrudt, der gerne naturligt vokser i haven, hvilket kan bruges som indikator på jordens beskaffenhed. Er der brændenælder, så er jorden kvælstofholdig. Er der ærenpris, så kan jorden være sur. Er der agersnerle, så er jorden kalkholdig. Er der padderokker, så er jorden næringsfattig.

Insekterne og planterne bor side om side, fordi de hver især drager nytte af hinanden. I jorden er der et mylder af liv, som er grobund for livet over jorden. Det hele hænger sammen i et fascinerende økosystem, hvis man passer på det vel at mærke. Men der skal ikke så meget til, før floraen og faunaen forstyrres. Det kan være, at der sprøjtes, eller der gødes for meget i de nære omgivelser, og så opstår der ubalance i det naturlige økosystem, om det er over jordoverfladen eller under jorden. Den rene natur rummer meget visdom, som man som haveejer kan lære rigtig meget af.

Frodighed i et bed



Der bruges ikke sprøjtegifte
….. men der sprøjtes i min have, og det er med naturens eget bekæmpelsesmiddel.
Haven er ikke den rene natur, men et aflukket økosystem, hvor jeg ønsker masser af frodighed og mangfoldighed på lidt plads. Derfor er der mange slags planter, der kæmper om pladsen, og som kan angribes af sygdomme og skadedyr, selvom jeg forsøger at minimere det ved at skabe betingelser, der giver sunde og modstandsdygtige planter.

Jeg sprøjter ikke med gift, for enten går det direkte i jorden og forstyrrer livet dernede, eller det lejres i det plantemateriale, jeg senere lægger på komposten. I stedet sprøjter jeg, som et eksempel, med gæret brændenældevand. Det er især virksomt mod spindemider i drivhuset og meldug på frugttræer og roser. Og så er brændenælder en af de mest mineralholdige urter, der vokser i den danske natur. Der er masser af næringsstoffer i brændenælder, både friske, gærede eller som omsat materiale i komposten. Så når jeg sprøjter, gøder jeg samtidig. Jeg gemmer også noget gæringsvand til at blande i det vand, jeg vander potter med.

Gæret brændenældevand lugter fælt, derfor kan det også bruges som afskrækkelsesmiddel mellem eksempelvis rækkerne af gulerødder. Det gøder jorden, samtidig med at det holder gulerodsfluen væk.
Brændenælder er en vidunderplante, og jeg lader dem derfor gro frit ved kompostområdet, hvor jeg jævnligt høster af dem.




Gødning
Det er et kapitel for sig at gå i dybden med gødning, næringsindhold og mængde i gødningstyper, så jeg beskriver kun de overordnede principper, som jeg følger i min have.

Jeg genbruger alt plantematerialet i haven i stedet for at bruge kunstgødning. Det er der flere gode grunde til. Ved at bruge organisk materiale tilføres der næringsstoffer til jorden samtidig med, at jorden forbedres ved at give regnorme og mikrolivet noget at leve af. Når de nedbryder plantematerialet, giver det jorden en god porøs struktur, og så trives planterne bedre.

Jeg supplerer med dyremøg for at få nok organisk komposteret materiale til køkkenhavens bede. Organisk gødning lavet på plantemateriale eller dyremøg er langtidsvirkende, da det tager tid for mikroorganismer og regnorme at nedbryde den, og derfor frigives næringsstofferne langsomt. Modsat kunstgødning, som er korttidsvirkende, for den tilfører ikke andet end næring til jorden og giver ingen madpakke til mikroorganismer og orme, som er så vigtige for at få en god jord. Man kan sige, at jeg fodrer dyr og mikrolivet i jorden, og lader dem gøre resten af arbejdet.

Kompostbunken
Jeg har gang i to slags kompostbunker. En med planteaffald og hønsemøg og en med dyregødning fra en nærliggende gård. Begge kompostbunker er fritliggende.

I den ”grønne” kompostbunke smider jeg løbende grønt køkkenaffald, plantematerialer fra haven og halm med lidt hønsemøg fra hønsehuset. Hønsemøg er stærke sager, og det skal gennem kompostbunken, før det kommer ud i haven.

I løbet af sommeren kan omsætningen gå i stå, og så stikkes komposten om. Jeg lægger nogle lag af friske brændenælder og lidt hønsemøg og fordeler det mellem kviste og frisk plantemateriale. Og så får den en gang vand. Det sætter godt fut i forbrændingen. Og ind flytter regnorme, bænkebidere og skolopendre, som hjælper til med nedbrydningen. Et sandt leben af krible krable-liv.

Hvert år sidst i marts henter jeg et ordentlig læs ko- eller hestemøg på en nærliggende gård. Det smides også i en bunke på jorden, for dybt nede under den gamle bunke møg er der et liv af mikroorganismer og orme, som hurtigt tager bo i det nye friske møg. Jeg lægger en presenning over, dels for at øge forbrændingen, dels for at undgå fordampning og udvaskning af næringsstoffer, når det regner. Temperaturen i møgbunken stiger til mindst 50 grader, når forbrændingen går i gang, og det sker ca. fire dage, efter den er lavet. Varmen aftager gradvis efter 14 dage. Varmen i kompostbunken dræber sygdomskim og ukrudtsfrø, så den er renset og ren, når den spredes ud på haven. I efteråret åbnes komposten, og der tilføres visne blade og friske brændenælder. Og så lukkes den igen.

Liv i komposten med orme


Så kommer der fut i bunken igen, og der er fest hos orme og i mikrolivet, lige indtil den er næsten omsat til den fedeste lækre kompost, som fordeles ud på køkkenhaven i foråret. Og så starter det hele forfra med en ny bunke til fordeling næste forår.


Jordforbedring
Humusindholdet i komposten skaber en super god krummestruktur i jorden, når den spredes ud i havens bede. Samtidig flytter der mikroliv og orme med ud i dyrkningsjorden, og de, der bor der i forvejen, får en god madpakke at leve af. Samtidig giver det en sund jord, som bevirker, at planterne får øget modstandskraft overfor sygdoms- og skadedyrsangreb. Så strutter planterne af sundhed, så blomstrer de, og så tiltrækker de en masse insekter, som gør nytte og skaber balance i haven.

Når det bliver varmere i vejret, stiger nedbrydningsprocessen, og på det tidspunkt har netop planterne meget brug for næring til at vokse sig store og robuste. Derfor tilfører jeg et godt lag halvomsat kompost på bedene i foråret og supplerer i løbet af sommeren i køkkenhaven til afgrøder, der kræver meget næring.
Om efteråret dækker jeg den bare jord med frisk plantemateriale som et vinterdække. I køkkenhaven, bærhaven og georginebedene laver jeg en fladkompostering med lag af græsafklip, visne blade, friskt plantemateriale, halm m.v. Det fungerer som madpakke for livet under jordoverfladen gennem vinteren, beskytter jorden og sørger samtidig for, at jorden ikke udvaskes for næringsstoffer, når det regner. Bar, gold jord har en tendens til at klaske sammen.

Staude- og rosenbede får et lag visne blade, som jeg river sammen fra græsplænen.  Jeg lader staudetoppene stå i bedene gennem vinteren, klipper dem i stykker i foråret og lader dem blive i bedene. Ovenpå spreder jeg ca. 5 cm kompost fra genbrugsstationen. Genbrugsstationer lægger ofte en analyse ud på nettet af næringsværdien i komposten. Det er værd at tjekke.




Tips til jordforbedring af lerjord og sandjord
Humus, som er omsat kompost, er guld på en stiv lerjord. Kompakt lerjord har dårlige dræningsforhold, og der kommer ikke nok ilt til planternes rødder. Enten drukner planten, eller også kvæles den og dør. Her skal man forbedre jorden med masser af god kompost og sand. Har man derimod en sandjord, som er mager og let tørrer ud, så giver et godt humuslag næring, og sammen med lergranulat hjælper det med at holde på vandet. 

Jorden forstyrres mindst muligt
Humusindholdet i komposten sammen med orme og mikrolivet sørger af sig selv for, at jorden bliver porøs og luftig. Jeg undgår så vidt muligt at grave i bedene, men lader ormene gøre det for mig. Det kaldes også no dig-metoden. Komposten spredes ud i køkkenhaven en lille måneds tid, før jeg sår, og så er komposten allerede godt og vel trukket ned i jorden. Jeg løsner forsigtigt med en greb og gør sårillerne rene for tilbageværende kompost. Det kan være krasse sager, som hæmmer frøenes spiring. Jeg betræder heller ikke bedene i køkkenhaven, så den presses sammen under min vægt. Jorden er blød og dufter dejligt.



Har man haft maskiner i haven, og er jorden trykket sammen, så er livet under jorden også langt hen af vejen dødt. Og så lugter jorden fælt og råddent. Nærmest kemisk og svovl-agtigt – og der er ikke tvivl om, at jorden har traktose. En sådan jord skal grubbes, og der skal tilføres rigeligt med humus og sandblandet muld til at løsne op.

Når jeg laver nye bede, fx i græsplænen, så fjerner jeg tørvene og løsner med en greb jorden nedenunder i minimum et spadestiks dybde. Derefter tilfører jeg kompost, der blandes godt ned i jorden. Ovenpå lægger jeg en madpakke - endnu et godt lag kompost - hvis der skulle komme en orm forbi. Og så planter jeg bedet til. Det giver en super start på krible krablelivet under jorden og på planternes liv i haven.

Som rosinen i pølseenden: Når den lille plante fra planteskolen plantes ud i haven, så er det ikke nok med et hul i jorden. Den skal have et helt hav at boltre sig i med masser af luftig, porøs og næringsrig jord, så den kan udvikle et bredt og dybt rodsystem, der frit kan gro derhen, hvor der er vand og næringsstoffer. Så får den et langt og sundt liv i din have i symbiose med og til glæde for insekter, dyr og mennesker.


Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.









11 kommentarer:

  1. Tak for et informativt indlæg, spændende læsning.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Tak for det. Dejligt at høre,at selv garvede havefolk får noget ud af artiklen.
      Mvh Helle Troelsen

      Slet
  2. Tak for spændende indlæg - lige til at blive klogere af - og ganeret med de smukkeste billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede.
      Tak skal du have.
      Når det handler om jord, så kan det være svært at finde illustrative billeder.
      Mvh Helle Troelsen

      Slet
  3. Kære Helle,
    Spændende læsning! Jeg blev helt klart klogere og må sige, at 'no-dig' metoden lyder super interessant! Jeg er så heldig at have overtaget en kolonihave med rigtig god jord og en dyb kompost, der er i fuld gang. Det vil jeg holde ved lige :-)
    Mange gode hilsner fra
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mathias
      Tak skal du have. Det lyder til, at du kan få en super god start på no dig metoden. Er man først i gang, så er det med at blive ved med at fodre jordens smådyr, orme osv. God arbejdslyst og fornøjelse.
      Mvh Helle Troelsen

      Slet
  4. Jeg har læst dit indlæg med stor interesse. Det er læsning, man kan blive klog af, og så sætter de dejlige billeder gang i forventningerne til det kommende haveår.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt, at læse om at "det hele begynder med jorden". Kompostering og jordforbedring er noget af det rigtig spændende arbejde i haven.
    Lidt tålmodighed skal man dog have, når stiv landbrugs-lerjord skal "omdannes" til øko-havejord med masser af humus! Men det lønner sig virkelig.
    Planterne strutter efterhånden af taknemmelighed.
    Marianne

    SvarSlet
  6. Hej Helle

    Lige det indlæg som jeg kunne bruge nu, det er virkeligt lærerigt.
    Have hilsner fra Linda

    SvarSlet
  7. dejligt at se der er andre end mig der "smider" blade i bedene og lader staudetoppene være det meste af vinteren. jeg bruger osse hønsemøj og kompost, men jeg er ikke så langt fremme med at lave fine kompost bunker. Jeg har en lukket beholder, pga rotter, til køkkenrester suppeleret med blade og andet alt efter hvor meget plads der er. Jeg ønsker mig en ekstra, for her om vinteren kniber det med pladsen. Hønsemøjet ligger gerne i en bunke i urtehaven, og bliver faktisk mest brugt der. Jeg har engang imellem brugt npk i blomsterhaven især til roserne, de er jo sultne planter. Men jeg har hørt nogen sige at hønsegødning i pille form er meget bedre. Så det tænker jeg, jeg vil købe og prøve i år. Så helt økologisk er jeg ikke, med skam at melde.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  8. Tak for en god artikel. Det er meget givtigt her som optakt til en ny havesæson :). Jeg ser frem til at følge dig her på siden.

    SvarSlet

ANNONCE