Piet Oudolf er den grønne bølges Godfather og en mand, der har haft stor indflydelse i den moderne havekunst. I bogen “Landscapes in Landscapes” inviteres du med ind i nogle af hans allerbedste haver og parker.
TEKST: KARINA, FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET
“Landscapes in Landscapes” tager dig med rundt i såvel europæiske som amerikanske haver og parker, der i skala strækker sig fra 350 m2 til hele 25.000 m2. Fra en ganske lille have i Hesmeg til et kæmpeanlæg i Nantucket oplever du især, hvordan Oudolfs arbejde med græsser og stauder gør sig særligt gældende i hans designs.
Motiver fra bogen; Landscapes in Landscapes v. forlaget; Thames & Hudson |
“Landscapes in Landscapes” er Piet Oudolfs 5. bog og er skrevet i samarbejde med den engelske havemand og forfatter, Noel Kingsbury. I alt indeholder bogen 23 af Oudolfs haver, der sammen med en kort forklaring om designet ledsages af flotte panoramafotos og Oudolfs håndtegnede planer.
De mange fotos er akkompagneret af et virkeligt flot layout, som den grafiske designer Irma Boom i øvrigt står bag. Ikke alene er bogen nemlig sat op, så den er overskuelig at gå til, men den er også enkel og stilren, som er noget, jeg sætter meget pris på.
Til forskel fra Oudolfs tidligere “Designing with Plants”, hvor de forskellige vækster har en central rolle, har “Landscapes in Landscapes” mere fokus på designet i den store sammenhæng. Forventer man en how-to-bog, som tager læseren i hånden og forklarer tingene ned i mindste detalje, skal man altså lede andre steder.
At teksten er på engelsk, skal man ikke være bange for, den er både kort og letlæselig. Bogen, som selvfølgelig er meget billedpræget, er nemlig ret interessant at dykke ned i tekstmæssigt, da man får et godt indblik i havernes designs såvel som i Oudolfs havefilosofi.
“En plante er kun noget værd, hvis den også ser godt ud, når den er død”. Citatet kan måske virke provokerende på nogen, men er ikke desto mindre en kendsgerning i Oudolfs haveunivers. Hvis ikke du allerede er enig i citatet, kan du måske overbevises, hvis du bladrer rundt i bogen. I denne findes der nemlig et væld af overbevisende motiver, der portrætterer Oudolfs haver fra sensommer til vinter – og for op til flere planter såvel levende som døde.
“The New Perennial Movement”, TNPM, lyder lidt i retning af en bevægelse, men er måske snarere en vej. Det er en ny måde at tænke haver på i retning af det naturalistiske og bæredygtige, men et egentligt manifest findes der altså ikke. Når vi nu snakker om TNPM, er det fordi, Piet Oudolf anses som værende én af stilbevægelsens vigtigste figurer fra 1990 og fremefter. Før stilen igen blev taget op i slutningen af det 20. århundrede med Oudolf, Tom Stuart Smith, Dan Pearson, Noel Kingsbury m.fl. i spidsen, sættes også de tidligere “plantsmen”, Karl Foerster og William Robinson, i relation til bevægelsen. Foruden at retningen er naturalistisk, og at vi i dag også går til den med bæredygtighed for øje, er matrixbeplantning og anvendelse af prydgræsser nogle af de tydelige fællesnævnere.
I bogen er det disse karaktertræk tydelige. Prydgræsserne har en stor andel i beplantningen, og stauderne er nøje valgt til stedets klima. Layoutmæssigt er de sat sammen i store grupper, som veksler i højde og flade. Selvom vi i bogen selvfølgeligt har med store anlæg at gøre, kan jeg godt fristes til at sige, at størrelsen også er en parameter for, at den form for beplantning fungerer. Ikke desto mindre er der fortsat mange flotte plantesammensætninger, som vi nemt kan inspireres af på trods af skala.
En inspirerende, storslået og smuk bog – og spændende og lærerig læsning.
Tak Karina for din udbredelse af græsserne bl.a.
Jeg sammenligner ofte bogen Landscapes in Landscapes med de retrospektive bogværker der findes om kendte arkitekter som eksempelvis Utzon, om malere som Van Gogh, om designere som Tom Dixon eller om landskabsarkitekter som C. Th. Sørensen. De kan normalt ikke sammenlignes med mængeden af how-to-do-it-bøger, hvor man bliver fodret med alskens stof af fifs og triks og genveje til de hurtige og nemme løsninger. Men som du skriver; man kan få meget stof, virkning og viden ud af bogen hvis man gør sig umage og læser den og studerer billederne og det enorme plantelistemateriale, der kan læses i planteplanerne og plantegningerne. Og så kan man gøre op med sig selv om man er til det Oudolfske bølgedesign i nyreform eller amøbeafgrænsningen, eller om man er til det mere klare formsprog med geometriske planløsninger i bedene som skarp kontrast til `Den naturlige staudebevægelse´.
Tak for anmeldelsen.
Kjeld
Det var så lidt Kjeld og tak!
Mht. udbredelse af græsser, skal sendes takken også tilbage i din retning:-)
God dag
K
Sikke fantastiske billeder af bede – hvis man kan kalde dem det? Det ligner nærmest naturlige landskaber alene frembragt af naturen – meeeen… at få noget til at se naturligt ud uden helt at være det, ved vi jo godt er den største kunst!
At planter så også skal dø smukke er da virkelig en kvalitet vi kan bruge her i Danmark, med så lang en vinterperiode.
Hilsen Pia